Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Land her, hvilket sidste Amerikaneren
Rodgers 1855 dog ikke kunde finde. Først 1867
fandt Hvalfangerkaptajn Long
Wrangel-Landet, der viste sig at være en mindre Ø. Det
besøgtes senere af Hooper og Rosse
(1880—81) o. fl. a. Mod V. havde Lütke (1821—24),
Pachttussow (1832—35), Von Baer (1837)
udforsket Novaja Semlja, ligesom Lütke
(1828—29) kortlagde en stor Del af Ishavskysten. A. v.
Middendorff udforskede (1843) Landet
mellem Jenissej og Chatanga. Hoffmann og
Kowalski (1847—48), Castrén (1838—44
og 1845—49) udforskede forsk. af de Kystegne,
hvor Samojeder, Ostjaker, Sojater o. s. v. bor.
Senere fulgte de norske Fangstskipperes
Opdagelser langs Novaja Semljas Kyster og i
Kara-Havet, saaledes Elling Carlsen,
Quale, Ulve, Brødrene Johannesen o.
fl. Hovedfærden i dette Farvand gjordes 1869 af
E. H. Johannesen, der omsejlede det
kariske Hav. Kaptajn Wiggins paa »Diana«
sejlede 1874 første Gang gennem det kariske Hav
og et Stykke Ø. paa. Spørgsmaalet om,
hvorvidt man fra Europa kunde sejle N. om Asien
til det stille Hav, skulde dog først løses af
Svenskeren N. A. E. Nordenskiöld. 1875
og 1876 gjorde han paa Grosserer Oscar
Dickson’s og Russeren Sibiriakoff’s Bekostning
heldige Sommerfarter til Mundingen af Jenissej.
Dette var Indledningen til Nordøstpassagens
Gennemførelse. For sv. Regning udrustedes
»Vega« (Kaptajn Palander), og Nordenskiöld
blev Ekspeditionens Leder. Juli 1878 forlod
»Vega« og i Følge med det »Lena« samt en stor
videnskabelig Stab Europa, og det lykkedes
s. A. »Vega« at naa helt frem til Asiens Østkap,
medens »Lena« gik ned ad Lena-Floden, som
bestemt. Dog maatte »Vega« overvintre tæt ved
Endemaalet, førend Farten kunde gennemføres.
Ualmindelige heldige Isforhold havde
begunstiget Sejladsen; men de til den knyttede
Forhaabninger om en stadig Handelsforbindelse til
de sibiriske Floder har ikke siden holdt Stik.
Under Overvintringen besøgte Løjtnanterne A.
P. Hovgaard (dansk) og Nordqvist Tsjuklsjerne
og hjembragte interessante Oplysninger om
dette Polarfolk.
En holl. Ekspedition skulde søge at naa
Dickson-Havn ved Lena-Deltaet, men frøs inde i
Kara-Havet, hvor den blev reddet af en dansk
Polarekspedition under A. P. Hovgaard med
Skibet »Dijmphna«, hvilken var udrustet paa
Grosserer Gamél’s Bekostning. Denne
Ekspedition vendte Aaret efter tilbage uden at have
kunnet naa frem mod N. til det Landomraade,
som Hovgaard mente maatte findes N. for Kap
Tschjeljuskin, og som virkelig ogsaa senere
fandtes der. Under den norske Prof. Mohn’s
Ledelse udforskedes det nordlige Ishav af den
norske Nordhavsekspedition (1876—78), ligesom
Holland fra 1878 flere Somre sendte »Willem
Barents« ind i Ishavet paa lignende
Undersøgelser.
Nordenskiöld’s Afrejse med »Vega« gav
Stødet til Fornyelse af Polarforskningen.
Amerikaneren Gordon Bennet udrustede »Jeanette«
under Kommando af de Long. Ekspeditionen
gik 1879 gennem Berings-Strædet, forvissede sig
om, at »Vega« lykkelig havde naaet sit Maal,
oig stod N. i, blev indesluttet i Isen og drev i
denne til Juni 1881, da Skibet gik under.
Ekspeditionen søgte at redde sig over de nysibiriske
Øer, hvor den opdagde 3 mindre Øer længst mod
NØ. Da der naaedes aabent Vand, indskibede
man sig i 3 Baade, een forsvandt, de to naaede
Lena-Mundingen efter store Anstrengelser; men
de Long og de fleste af hans Mænd omkom her
af Sult, kun Melville’s Baadmandsskab
reddede sig. Hooper og Rosse søgte efter
»Jeanette« paa Heraldøen og Wrangel-Land
(1881). Amerikaneren Gilder, der havde været
om Bord i »Rodgers«, som skulde eftersøge
»Jeanette«, og som brændte op ved
Tsjuktsjer-Halvøen, rejste langs Ishavskysten til
Lena-Mundingen (1882); men hverken han eller
senere Eftersøgningsekspeditioner opdagede
Spor af de forsvundne Baade. 3 Aar efter
»Jeanette’s« Undergang fandtes Sager fra Skibet
i Julianehaabs Distriktet. De var drevne med
Isen over Polarhavet ned langs Grønlands
Østkyst. Dette Fund gav, som ovf. berørt,
Anledning til »Fram«-Ekspeditionen med Fridtjof
Nansen som Leder og Otto Sverdrup
som Skibschef. Det var Meningen at lade »Fram«
indeslutte i Isen omtr. ved de nysibiriske Øer
for da at drive over Polhavet — forhaabentlig
i størst mulig Nærhed af Nordpolen. »Fram« gik
(4. Aug. 1893) gennem Jugor Strædet ind i det
kariske Hav og banede sig Vej gennem Isen
langs Sibiriens Kyst. 15. Septbr var »Fram« ud
for Olenek og gik nu i aabent Farvand N. paa
V. om de nysibiriske Øer til 78° 50′ n. Br. og
133° 37′ ø. L., hvor Skibet 22. Septbr gjordes
fast til en Isflage, under voldsomme Skruninger,
og drev NV. efter. I Julen naaedes 83° 24′, den
nordligste hidtil naaede Bredde. Driften
fortsattes til 84° 4′ n. Br. og 102° 27′ ø. L. (3. Marts
1895). Nansen og Johansen forlod 14.
Marts »Fram« paa 83° 59′ n. Br. og 102° 27′ ø.
L. og foretog deres enestaaende dristige
Vandring med 28 Hunde, 3 Slæder og 2 Sejldugs
Kajakker. De naaede 86° 14′ n. Br. og satte
Kurs mod Frants Josef’s Lands Nordkyst, hvor
de overvintrede i en selvbygget Hytte for i
Juni 1896 at træffe Jackson’s
Ekspedition paa Sydlandet. De blev hjemførte af
Damperen »Windward« og naaede det nordlige
Norge 13. Aug. »Fram« kom 8 Dage efter, 21.
s. M., efter at have anløbet Spitsbergen, hvor
man traf Andrée.
De nysibiriske Øer var allerede 1770 blevne
besøgte af Ljachow, der fandt dem
oversaaede med fossile Mammuttænder o. l., hvilke
snart blev Genstand for regelmæssig
Eftersøgning. 1775 opmaaltes Øerne af Chudinow,
ligesom Sannikow og Hedenstrøm
opdagede endnu fl. Øer i Beg. af 19. Aarh.
Sannikow mente 1811 at have set en Ø. NV. for de
nysibiriske Øer. Den har siden ikke været til
at finde og eksisterer næppe. Anjou foretog
Opmaalinger paa de nysibiriske Øer 1822—23.
Siden (1885—86 og 1893) blev Øerne indgaaende
undersøgte af Russerne A. Bunge og Baron
v. Toll. I Aaret 1900 tiltraadte sidstnævnte sin
tredje Rejse til disse Øer, for herfra at søge at
naa det mystiske Land, som Sannikow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
