Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om, og under store Savn og Anstrengelser
naaede man 23. Apr. tilbage til Kap Columbia og
27. Apr. igen »Roosevelt«. Først 18. Juli kom
Skibet løs af Isen, og Hjemrejsen tiltraadtes,
idet Kap Sabine, Etah og Kap York anløbtes
sidstnævnte 26. Aug. Endelig 5. Septbr anløb
»Roosevelt« Indian Harbour paa
Labrador-Kysten, hvorfra Verden fik Meddelelse om, at
Peary endelig havde sejret.
En af National geographical Society i
Washington udnævnt Kommission erklærede, Novbr
1909, at Peary fyldestgørende for den havde
fremlagt Beviser for, at han virkelig havde
naaet Nordpolen.
En af Peary’s Ledsagere paa hans sidste
Færd, Prof. Don. B. Macmillian,
tiltraadte 1913 en Polarekspedition med det Maal at
opsøge og udforske det af Peary 1906 sete Land
— det saakaldte Crocker-Land — paa
omtrent 83° n. Br. og 102° v. L. Ekspeditionen
gik med Skib til Etah, hvorfra den gik V. over.
I 1914 startedes en Slædeekspedition fra Kap
Thomas Hubbard, det nordligste Punkt paa
Axel Heiberg’s Land (hvorfra Cook 1908
begyndte sit Fremstød mod Polen). Paa denne
Slæderejse, som varede fra medio Marts til medio
Maj, trængte Macmillian og F. Green
125 eng. Mil frem over Isen i NV. De første
to Dage syntes man at se Land, men det viste
sig at være Blændværk, og senere er intet
saadant fundet. Efter en meget besværlig Rejse
naaedes Udgangspunktet i sidste Øjeblik; næste
Dag brød Havet op. — Crocker Land
eksisterede saaledes ikke.
Den i Grønland fødte Polarforsker Knud
Rasmussen, som tilfulde forstod
Eskimoernes Sprog, Tænke- og Levesæt, og som
færdedes blandt dem som Ligemand, var i Stand til
som Kajakmand, Jæger og Hundeslædefører at
udrette et Arbejde, som Grønlænderne selv
respekterede. — Han var derfor fortrinlig egnet
til Rejser i Polarlandene og til at gengive de
Indfødtes Sagn og Forestillinger. Han deltog
i den saakaldte »Litterære
Grønlandsekspedition« under Mylius Erichsen (1902—04), som bl.
a. besøgte Eskimoerne ved Kap York. Han
gjorde paa en til dansk Nordgrønland og
Smith-Sund foretagen Ekspedition 1906—08
etnografiske Undersøgelser af betydelig Værdi blandt
de derværende Polareskimoer. 1910 grundlagde
han sammen med Peter Freuchen
Stationen »Thule« i Smith-Sund, der baade blev
et Handelscentrum for Polareskimoerne og et
Udgangspunkt, en Basis, for fremtidige
Polarekspeditioner. Herfra foretog han 1913 sammen
med Peter Freuchen den 1.
Thule-Ekspedition med Hundeslæder over Indlandsisen
til Grønlands Nordøsthjørne, ned gennem
Danmarks-Fjorden og ind i Independence Fjord,
hvor Peary havde været og ligeledes
Mylius-Erichsen paa »Danmarks-Ekspeditionen«,
hvilket først senere blev godtgjort gennem de af
Einar Mikkelsen hjembragte Beretninger fra
Mylius-Erichsen, som jo omkom paa nævnte
Ekspedition med to Ledsagere. Den geografiske
Gaade, om hvorvidt Peary-Kanalen,
Indepemdence-Fjordens formentlige Fortsættelse,
eksisterede eller ikke, løstes paa den 1.
Thule-Ekspedition — Peary Land var ingen Ø, men
Grønlands nordligste Del.
Paa den 2. Thule-Ekspedition
(1916—18) var Knud Rasmussen ledsaget af Geologen
Lauge Koch, den svenske Biolog Torrild
Wulff og nogle Eskimoer. Paa denne
Ekspedition, som begyndte i Dansk Grønland, blev
Melville-Bugten kortlagt, og fra »Thule«
gjordes et Fremstød langs Grønlandskysten til 83°
n. Br., 40° v. L. (De Longs Fjord paa Peary
Land), hvorved de store Fjorde paa Grønlands
Nordvestkyst kortlagdes, ligesom der foretoges
navnlig botaniske og geologiske Undersøgelser;
desværre fandt Torrild Wulff og Grønlænderen
Hendrik Olsen fra Dansk Grønland Døden
paa denne Rejse, som i øvrigt blev gennemført
med Hundeslæder og under Opbydelse af den
største Energi.
Vi kommer nu til den 3.
Thule-Ekspedition: Den norske Regering besluttede at
lade udlægge Depoter til Brug for Roald
Amundsen, om han, efter fuldbragt Nordpolsfærd (jfr
VII), skulde komme tilbage i Retning af Grant
Land, Nordenden af Ellesmere Land.
Den formaaede den danske Søofficer, Kaptajn
Godfred Hansen (Deltager i
»Gjøa«-Ekspeditionen) til at udføre denne Opgave. Han
overvintrede 1919—20 i »Thule«, hvorfra han
8. Marts 1920 brød op N. paa med
Hundeslæder og ledsaget af Eskimoer. Først gik han
langs Grønlandskysten, derpaa over
Kennedy-Kanalen, og naaede den 9. April Discovery
Havn paa Grinnel Land, hvor i sin Tid Greely
overvintrede i »Fort Conger«. 20. April naaede
Godfred Hansen frem til Kap Columbia, og her,
paa Bredderne af Polarhavet, længst mod N.,
udlagde han nu sit Depot og vendte derpaa
tilbage til »Thule«.
Da Danmark 1916 solgte de vestindiske Øer
til de nordamerikanske Fristater, erklærede
disses Regering samtidig, at den anerkendte
Danmarks Ret til hele Grønland, og siden har de
fleste andre Stater indvilget i det samme.
Imidlertid fejrede Danmark 1921 200-Aars
Jubilæum for Hans Egede’s Grundlæggelse af vor
Tids Civilisation bl. Eskimoerne i Grønland, og
samtidig var der udgaaet den saakaldte
Jubilæumsekspedition, for bl. a. at fuldende
hele Grønlands Kortlægning. Det var Geologen
Lauge Koch (Knud Rasmussen’s Ledsager
paa den »anden Thule-Ekspedition«), som
havde planlagt Ekspeditionen, og som satte sig det
Maal at undersøge og kortlægge Peary-Landets
mest utilgængelige Nordkyst mellem De Longs
Fjord og Kap Bridgman. Der dannedes en
Komité, som ved Midler fra Stat og private
Personer afholdt Udgifterne ved Ekspeditionen.
Lauge Koch var allerede afrejst i 1920 til
Robertson-Bay i Inglefield Golf, hvor han
etablerede sin Basis, og hvor han i Vinteren
1920—21 forberedte alt til sin Slæderejse med
Hunde. Tidlig paa Aaret 1921 (18. Marts) startede
han, ledsaget af Eskimoer, fra Kap York.
Danskeren Ib Noe Nygaard, der havde været
Assistent ved den danske arktiske Station i
Godhavn, blev Medlem af Ekspeditionen, men
arbejdede senere uafhængig af Koch paa
Washington Land og Inglefield Land, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
