Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nord-Norge - Nord-Odal - Nordost-Bugt - Nordost-Rundingen - Nordpol - Nordpolarlande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bodø. Landsdelens store Muligheder paa mange
Omraader er nu alm. anerkendt. N.-N. er ikke
længere det Forvisningssted, som det i Aarh.
har været anset for. Den stadig stigende
Folkemængde og Anlægget af stadig fl. nye Byer og
Ladesteder taler sit tydelige Sprog om
Landsdelens Opkomst.
M. H.
Nord-Odal, Herred, Vinger og Odal
Sorenskriveri, Romerike og Vinger Politidistrikt,
Hedmark Fylke, (1921) 5022 Indb. Det svarer til
Præstegældet af samme Navn med Sand og Mo
Sogne. Herredet ligger omkr. Nordenden af
Storsjøen. Det er et Skov- og Indlandsdistrikt, tyndt
befolket, den bebyggede Del ligger omkr.
Storsjøen. Fjeldene er lave, afrundede og
skovbevoksede og naar i Aarekjølen paa Nordgrænsen
op i 623 m. Storsjøen ligger 130 m o. H. og har
Afløb til Glommen. Skovdrift og Jordbrug, er de
vigtigste Næringsveje. Af industrielle Anlæg
mærkes fl. Sav- og Møllebrug samt Høvleri,
Elektricitetsværk og fl. Frørenserier, mekanisk
Værksted og Cementfabrik. Hovedvej fører
Nordvest over til Tangen ved Mjøsen og
Sydøst over paa Storsjøens Østside til Syd-Odalen
Kirke (Strøm) ved Glommen. Herredets Areal
er 500,33 km2. Antagen Formue 1921 var 28710700
Kr og Indtægt 3380350 Kr.
M. H.
Nordost-Bugt, -Grønlands Vestkyst, c. 71° n.
Br., den store Havbugt mellem Nûgssuak Halvø
og Svartenhuk Halvø, der breder sig ind efter
og deles ved Ubekendt Ejland og Upernivik Ø
i to store Fjordkomplekser, Karrat Bugt og
Umanak Bugt. I begge Bugter ligger store Øer
med indtil 2000 m høje, pragtfulde
Fjeldpartier, og mellem disse fører Sunde til indre
Fjorde, der strækker sig ind til Indlandsisen og
ender i produktive Isstrømme.
G. F. H.
Nordost-Rundingen, Grønlands
nordøstligste Pynt, c. 81 1/2° n. Br. og c. 11 1/2° v. L. Det
er et bredt, fladt Næs paa Kronprins Christians
Land, hvor Indlandsisen, da der ingen
Kystfjelde findes, gaar ud til Kysten og til Dels skjuler
denne. Passeret 1907 af Medlemmer paa
Danmark-Ekspeditionen.
G. F. H.
Nordpol, se Poler.
Nordpolarlande, Landene omkr. Nordpolen.
I den alm. Terminologi har N. ingen bestemte
Grænser. Man kunde med Ordet N. betegne
Landene Nord for Polarkredsen, men disse Lande
danner ikke nogen geogr. Enhed, de omfatter i
Asien skovklædte Landstrækninger, i Europa
findes endog Kornavl Nord for Polarkredsen,
medens den uforfalskede Polarnatur i Grønland
og paa Amerikas Fastland træffes langt Syd
for Polarkredsen. I Nutiden er man ved Ordet
N. mest tilbøjelig til at forstaa Lande med
Polarklima, d. v.s. Lande, hvor varmeste
Maaned har en Middeltemperatur af mindre end
9°—10°. Denne Isoterme falder nemlig meget
nær sammen med den yderste Grænse for
Forekomsten af Skov. I denne Begrænsning bliver
N. en naturlig Enhed med enspræget
Vegetation, Dyreliv og Erhvervsbetingelser. Til N.
hører herefter Nordkysten af Nordamerika med
Halvøerne Boothia Felix og Melville.
Af Øerne Nord for Amerika er den største
Baffins-Land, der mod Øst beskylles af
Baffins-Bugten og Davis-Stræde, mod Syd af
Hudson-Stræde, mod Vest af Fox-Kanal,
Fury-and-Hecla-Stræde, Boothia Golf og Prince Regent
Inlet, samt mod Nord af Lancaster-Sund.
Arealet er c. 550000 km2, hvori saa ogsaa
medregnes Østkystens talrige Smaaøer og den
større Bylot-Ø mod Nord. Østkysten er en af
dybe og lange Fjorde indskaaren Klippekyst,
der mod Sydøst løber ud i de 3 større Halvøer
Meta Incognita, Nugumiut og Cumberland, der
adskilles ved de to store Indskæringer
Frobisher Bay og Cumberland Sound. I Hovedsagen
er Baffins-Land Bjergland mod Øst og et lavt
Sletteland mod Vest. Fra Kap Mercy, det
sydøstligste Punkt af Cumberland-Halvøen,
strækker sig en smal Bjergryg (Middelhøjde c. 2000
m) mod Nordvest til Lancaster-Sundet; Vest paa
gaar denne Kæde gennem et Bakketerrain over
i Sletteland. Uafhængigt af denne Ryg hæver
sig mellem Cumberland-Sundet og Frobisher Bay
et Bjergplateau, der mod Nordvest lidt efter
lidt sænker sig ned i Lavlandet. Længst mod
Syd danner Meta Incognita et nyt Bjergland,
og endelig bestaar det sydvestlige Hjørne af
Baffins-Land, Egnen om Kings Cape, af et lavt
Fjeldparti. Hovedmaterialet i Bjergene synes
alle Vegne at være Gnejs og Granit. I
Nugumiut-Plateauet og enkelte andre St. har man
fundet Diorit og Trap, der har gennembrudt
Granitten. En hyppig Overfladedannelse er
sibirisk Kalksten, der ogsaa findes langs hele
Nordkysten af Baffins-Land; derimod synes en
Sandsten fra Karbon at have en meget spredt
Forekomst, og Stenkul er kun paavist et enkelt Sted.
Gletschermasser og kalvende Isstrømme findes
hyppig langs hele Nord- og Østkysten, og
rimeligvis som en Følge af den fugtige og taagede
Nordøstvind, der afgiver en betydelig Nedbør
paa Østkysten, ligger Snegrænsen her lavere
end mod Vest. Paa Nordkysten af
Cumberland-Sundet har man iagttaget Føhnvinde, der om
Vinteren fremkalder en paafaldende Stigning i
Temp. I det indre af Syd-Baffins-Land omtales
et Par store Søer, Amakdjuak og Nettilling ell.
Kennedy Lake. Plante- og Dyreverdenen har de
sædvanlige Polarformer (se arktisk Flora,
Grønland samt Dyregeografi). Med
Undtagelse af Kysterne ved Fox Bassin og
Prince Regent Inlet har Baffins-Land en
Kystbefolkning af Eskimoer, hvis endnu benyttede
Forbindelsesveje synes at tyde paa, at
Indvandringen er sket fra Egnene ved
Fury-and-Hecla-Strædet over det saakaldte Cockburn-Land til
Eclipse-Sund og derfra videre Syd paa langs
Østkysten og Vest paa langs Sydkysten,
hvorefter Øerne i den vestlige Del af
Hudson-Strædet har ledet dem til Labrador. Ved
Paavirkning fra Hvalfangere, der særlig har holdt til
i Cumberland-Sundet, er de gamle
Bebyggelses- og Kulturforhold delvis forandrede. Den
første Europæer, der besøgte Baffins-Land, var
Martin Frobisher, der 1576 opdagede den efter
ham benævnte Bugt, der dog i lange Tider blev
henlagt til Grønland. Baffins-Land berørtes
senere af Davis 1587 og af Hudson 1610; men
det var dog først i 19. Aarh. efter Rejser af
Parry, Hall, Spicer, Boas o. a., at Baffins-Land
paa Kortet fik sine nuværende Omrids.
Prince Regent Inlet adskiller Baffins-Land fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
