Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Nordlandsbaad
- Nordlandsbanen
- Nordlandske Kirke- og Skolefond
- Norðlendingafjórðungur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<b>
N
</b>
Nordlandsbaad kaldes en for
Kyststrækningen fra Namsen Fjord til Vadsø ejendommelig
Baadtype, der nedstammer fra Vikingeskibene.
Den har stor Længde i Forhold til Bredden;
Stævnene er rette, Forstævnen hælder endog
lidt bagover. Den er lav paa Vandet, skarp
baade for og agter, men flad i Bunden. Efter
Størrelsen har den forsk. Benævnelser, f. Eks.
Fembøring (største Type, 5 Rum), Seksring og
Færing (for 3 og 2 Par Aarer) o. s. v. Sejlet er
et firkantet Raasejl; Aarerne er spinklere i
Skaftet, Bladet bredere ved den ydre Del end
vanligt. N. er hovedsagelig en Robaad, men den
er ogsaa en udmærket Sejler for Vejret, men
mindre god Bidevindsejler. Den bygges
hovedsagelig i Ranen paa Helgeland, og Typen har
holdt sig uforandret gennem lange Tider. I de
seneste Aar har Listerbaaden og til Dels andre
Typer begyndt at trænge ind paa N.’s
Enemærker.
(K. F.). C. B-h.
Nordlandsbanen, Nord-Trøndelag og
Nordlands Fylker. N. er en Fortsættelse af
Hell-Sunnanbanen, som igen staar i Forbindelse med
Trondhjem ved Merakerbanen. N. regnes i Alm.
at begynde ved Sunnan. De første Undersøgelser
af N. begyndte 1892 og afsluttedes 1922.
Parcellen Sunnan-Grong med Sidelinie til Namsos er
under Arbejde (1924). Denne Del ligesom
Linien videre til Bodø skal bygges som Bane af
I. Klasse med teknisk Udstyr som Dovrebanen,
d. v. s. med mindste Kurveradius 300 m og 35
kg Skinner. Maksimumsstigningen bliver 20 ‰.
Efter at have passeret Grænsen mellem
Nord-Trøndelag og Nordland Fylker følger Linien
gennem Svenningdalen og Vefsen til Mosjøen.
Længde: Grong-Mosjøen 190,7 km. Pris pr. km
187000 Kr. Herfra fortsætter den til Eisfjorden
i Ranen, langs denne Fjord til Hemnes,
Sørfjorden og Nordranen frem til Mo. Længde
Mosjøen-Mo 96,81 km. Pris pr. km 247000 Kr. Her er 5
Tunneler paa tilsammen 3640 m; hvoraf
Hatneset Tunnel paa 1350 m. Et østligere Alternativ
gennem Fiplingdal og Hattfjelddalen langs
Vestsiden af Røssvand har været paatænkt, men er
mindre gunstig. Under sin Fortsættelse nordover
støder N.’s Linie faa km fra Mo sammen med
den private Grubebane, Dunderlandsbanen, som
den følger i en Længde af 21,04 km til
Storfosshei. Denne Bane vil blive eksproprieret. Paa
Højfjeldet mellem Dunderlandsdalen og Saltdalen
naar N. ved Stødipasset sit højeste Punkt 681 m
o. H. Den vil her gaa gennem Lønsdalen; et
andet vestligere Alternativ gennem
Bjellovassdalen er mindre fordelagtig. Mo-Banen:
Længde 149 km. Pris pr. km 216000 Kr. Fra
Saltdalen fortsættes til Fauske med Sidelinie til
Bodø. Rognan-Bodø: Længde 91,06 km. Pris pr.
km 242000 Kr. Paa denne Strækning ligger
Leivset Tunnel 1310 m. Undersøgelsesoverslaget for
Strækningen Grong-Fauske med ovennævnte
Sidelinie til Bodø lyder paa 114504000 Kr.,
hvoraf 3,8 Mill. Kr. til Sneforbygninger, hvilket
udgør 217000 Kr. pr. km. Med Tillæg af rullende
Materiel 5 Mill. Kr. + 2,7 Mill. Kr. til rullende
Materiel til andre Baner i Anledning af den
Trafik, N. vil tilføre disse, og en beregnet
Forhøjelse af 50 %, kommer Overslaget paa 182
Mill. Kr. Hele Strækningen fra Grong-Bodø
udgjør 527,61 km. I de anførte Omkostninger pr.
km Bane er 50 % Tillægget ikke medtaget i
Beregningen. Af Broer mærkes den over Namsen
med et Spænd af 80 m, en Række Broer over
Vefsen med største Spænd 70 m og over
Ranenelv med Spænd af 60 m. N. til Fauske med
Sidelinie til Bodø beregnes at give et
Trafikunderskud paa c. 200000 Kr. og vil belaste
Statsbanernes Budget med 338000 Kr.
M. H.
Nordlandske Kirke- og Skolefond [fån’
ell. -fåŋ] kaldes et af Kong Frederik IV i 1715
oprettet Fond, der opr. havde til Formaal at
fremme Missionsvæsenet blandt Lapperne. Dets
nuv. Bestemmelse er dels at yde Lønforbedring
til de slettest aflagte gejstlige Embedsmænd,
dels at bidrage til Folkeskolevæsenets Fremme,
alt forsaavidt angaar Hålogaland Bispedømme,
endvidere at vedligeholde en Del Fondet
tilhørende Kirker og Kapeller samt at opføre og
vedligeholde Præstegaardene i Finnmark.
Kapitalfondets Formue udgjorde ved Udgangen af
Regnskabsterminen 1921—22 1390210 Kr.;
Rentefondets Beholdning var ved samme Tidspunkt
150814 Kr., og dets Indtægter i Terminen 107247
Kr., dets Udgifter 99319 Kr. Fondet bestyres af
Kirke- og Undervisningsdepartementet gennem
Hålogaland Stiftsdirektion.
Wt. K.
Norðlendingafjórðungur [’når.ðlændeŋga
’fjou.rðuŋgør] (ɔ: Nordlændingefjerding), den
nordlige Fjerding af den islandske Fristat,
omfattende hele Nordlandet fra Hrúta-Fjorden til
Helkunduheiði (se
Austfirðingafjórðungur). I N. var 4 Tingkredse.
B. Th. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0011.html
