Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordland, Fylke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store, kostbare Anlæg, er mislykkedes. 1900 var
Indtægterne ved Grubedriften i Fylket 2527000
Kr., 1914 yar den 6 Mill. Kr., 1921 7,6 Mill. Kr.,
og Malmproduktionen var henh.: 1900 76000 t,
1914 224000 t, 1921 134000 t.
Industrien spiller en stadig større Rolle
for N., hvilket bl. a. fremgaar af, at medens
der 1900 var 450 Industriarbejdere, var Tallet
1920 vokset til 4100, heri ikke medtaget
Bjergværksarbejdere. Af Industrier er Træindustrien
den vigtigste, den tæller (1923) 128 Bedrifter
med 700 Arbejdere. Foruden en Del større
Savbrug findes der rundt omkr. i Fylket en hel Del
Cirkelsave, som skærer Materialet til Bygdens
eget Behov. Baadbyggerierne er knyttet til de
største Skovbygder, Saltdal, Mo, Hemnes,
Vefsen og Bindalen. 1915 byggedes saaledes i
Saltdal 100 Ishavs- og Fangstfartøjer og 1200 Baade
og »Dory’er« til en Værdi af 1/2 Mill. Kr. Der var
1920 48 mekaniske Værksteder, 24 Elektricitetsværker
repræsenterende 57500 H. K., 5
Tekstilbedrifter, 53 kemiske Industrier, 128
Træindustrier, 59 Næringsmiddelfabrikker, 147 Savbrug,
47 Trævarefabrikker. Af Fabrikker tilknyttet
Fiskeribedriften var der 13 Sildeoliefabrikker,
26 Trandamperier, 11 Hermetikfabrikker, 4
Guanofabrikker, 9 Møller, 10 Margarinefabrikker, 10
Mejerier og 1 Bryggeri.
Turistvæsenet har hidtil ikke spillet
nogen større Rolle, idet de Rejsende i Alm. har
fulgt Hurtigruterne langs Kysten ell. rejst i
egne Baade. Den nordlandske Natur er dog
bekendt for sin enestaaende Skønhed med Dal,
Fjeld, Tinder og Bræer og skummende Elve i
vekslende Mængde. Der er en Turistforening i
Helgeland og en i Bodø og Omegn. Med de nye
Veje og Automobilruter kan man rejse helt fra
Kria til Mosjøen pr Automobil og med den ny
Nordlandsbane vil utvivlsomt Turisttrafikken
tiltage for det Indre af Landets Vedkommende.
En Turistrute, som vil blive eftertragtet, er
Brønnøy- og Tosenfjord-Vefsen-Hatfjelldal-Korgen;
for dygtige Fodgængere er en interessant
Tur fra Skjomen—Rigsgrænsen—Sjangli til
Abisko.
N. har et godt udviklet Telegraf- og Telefonnet
og gode Dampskibsforbindelser med det
øvrige Land saavel som med Fylkets forsk. Dele.
Vejnettet er ubetydeligt, og af Jernbaner findes
kun nogle Kilometer, nemlig fra Narvik til
Rigsgrænsen 41,9 km, Sulitjelmabanen 24,1 km og
Guldsmedvik-Storfosshei; Nordlandsbanen er
projekteret til Fauske med Sidelinie til Bodø
(se Nordlandsbanen). Automobilrute er
aabnet fra Stenkjær over Namdalseid-Namsos-Namdal
til Mosjøen, 325 km, Norges længste Rute
(1923), tilbagelægges i 24 Timer.
N. udgjorde i gl Dage en Del af Hálogaland,
som foruden af det nuv. N. bestod af det nuv.
Troms Fylke omtr. til Malangen. Navnet
Hálogaland genfindes fremdeles i Navnet
Helgeland, som imidlertid nu kun betegner den
sydlige Del af N. Hálogaland antages at have været
blandt de først bebyggede Dele af Norge;
særlig synes enkelte nordlige Strøg at have været
blandt de meget tidlig bebyggede, saaledes
Trondenes og Bjarkøy, der dog nu begge tilhører
Troms Fylke. (Litt.: A. Helland,
»Nordlands amt« i »Norges land og folk« XVIII [4 Bd,
1907—08]).
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
