Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordiska Museet - Nordisk Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvinder, som i forsk. Retninger har fremmet
Fædrelandets Kultur og Ære«. Efter at
Rigsdagen havde afslaaet et af Dr. Hazelius 30.
Septbr 1879 indgivet Tilbud om, at Staten
skulde overtage Museet, gjorde denne ved et
Overdragelsesbrev af 18. Apr. 1880 Samlingen,
under Navnet N. M., til Fællesejendom for det
svenske Folk og en offentlig Anstalt. Maj s. A.
dannedes »Samfundet for N. M.’s främjande«
med den Opgave at bevare og udvide
Samlingerne. Efter tidligere at have været
opbevarede i Lokaler ved Drottninggatan 7,
overførtes Samlingerne 1907 til den af I. G. Clason
opførte statelige Bygning paa Lejonslätten ved
Djurgården. Den regnes f. T. (1924) at omfatte
omtr. 140000 Numre. I samme Bygning befinder
sig ogsaa Kungl. Livrustkammaren. Medens det
nævnte Palads vil give et Billede af det indre
Liv i Norden, skal Skansen fremmane Livet
der under aaben Himmel, og ikke blot
Menneskenes, men ogsaa Dyrenes og Planternes.
Skansen er et af ujævne, aabne
Bakkeskraaninger samt Løv- og Barskov i behagelig
Afveksling bestaaende Omraade, som ligger paa
Djurgårdsbjergets fra Teatersletten og
Djurgårdsbrunnsviken stejlt opstigende Plateau. Største
Delen af dette Omraade indkøbtes af Dr.
Hazelius 1891. Ved yderligere Indkøb og Gaver af
nærliggende Stkr Jord er Skansen vokset til et
Areal af c. 300000 m2. Her har den Besøgende
Lejlighed til at se bl. a. et Udsigtstaarn
(Bredablick), en Lappelejr, Almueboliger, overflyttede
fra forsk. Egne af Landet, Kulsvierhytter,
»Klockstaplar«, Runestene, Milepæle,
Grænsestene, Gravmæler, Vogne og Redskaber,
Fattigbøsser, lappiske Afgudsbilleder, Vandmøller
m. m., Skandinaviens tamme og vilde Dyr samt en
stor Del af Nordens vildt voksende og dyrkede
Planter. Paa Skansen optræder
Bondespillemænd, landsmaalstalende Historiefortællere,
samt opføres gl. Danse og Lege af Personer i
Nationaldragter. Til Vækkelse og Styrkelse af
en sand patriotisk Aand er Skansen desuden
bleven gjort til Midtpunkt for Højtideligholdelsen
af store patriotiske Mindefester, der særlig
Nationaldagen (6. Juni) er blevne illustrerede
med historiske Festtog ell. andre Fremstillinger
af Personer ell. Scener i Tidens Dragter.
(A. B. B.). G. C.
Nordisk Arkæologi. Studiet af
Danmarks Oldtid begyndte først ret med 19.
Aarh., da der dannedes en egen offentlig
Samling for fædrelandske Oldsager. Frederik III
havde vel grundlagt et »Kunstkammer«, i
hvilket var optaget adskillige jordfundme Genstande
fra Danmark, deriblandt de berømte Guldhorn
fra Gallehus; men denne Samling udgjordes
overvejende af etnografiske Sager,
Kunstgenstande, Mønter og Kuriosa i broget Blanding,
og et paalideligt Grundlag for Studiet af
Oldsagerne fattedes. Ole Worm, der paa en vis
Maade kam kaldes den første danske Arkæolog,
var hildet af Tidens halvt overtroiske
Forestillinger om Oldsagerne saavel som om de
jordfaste Mindesmærker, og i hans Fodspor
vandrede de lærde i den nærmest flg. Periode.
Fra 18. Aarh. foreligger der ganske vist
Vidnesbyrd om, at et sundere og klarere
Omdømme var ved at danne sig inden for
Arkæologien, saaledes at Udgangspunktet for Studiet
blev Objekterne selv (Forfattere som Erik
Pontoppidan og Thomas Broder Bircherod). Men
denne Forskningsmaade overskyggedes snart af
en anden, for hvilken ældgamle skriftlige
Kilder, opsøgte i Indlandets og Udlandets
Litteraturer, blev Grundlaget for Undersøgelserne
(Thorlacius og Finn Magnusen).
Det første afgørende Omslag kom med
Rasmus Nyerup. Den Begejstring for Danmarks
Oldtid, som den romantiske Digtning havde
vakt hos Befolkningen, forstod han at drage
Nytte af. Hans Maal blev Skabelsen af et eget
offentligt Museum for de danske Oldsager,
samtidig med at Fredlysning skulde foretages af
de jordfaste Mindesmærker. Planen til dette
»Nationalmuseum« fremsatte han 1806 i 4. Bd af
sine »Hist.-stat. Skildringer af Tilstanden i
Danmark og Norge i ældre og nyere Tider« under
Titelen: »Et Oversyn over Fædrenelandets
Mindesmærker fra Oldtiden«. Umiddelbart derefter
begyndte han at grunde Samlingen, og efter
at hans Opraab til det danske Folk om at støtte
denne var slaaet an, tog Regeringen Sagen i
sin Haand. 22. Maj 1807 nedsattes en »kgl.
Kommission til Oldsagernes Opbevaring«, som
fik til Hverv at sørge for Bevaringen baade af
Oldsager og af de faste Mindesmærker hele
Riget over.
Samlingen, ell. som, den senere kom til at
hedde, det kgl. Museum for de nordiske
Oldsager, begyndte sin Virksomhed i trange
Omgivelser, i Universitetsbibliotekets Lokale paa
Loftet over Trinitatis Kirke, med Adgang
gennem Rundetaarn. Men den voksede uventet
hurtig. Æren herfor tilfalder væsentlig Chr.
Jürgensen Thomsen. Fra hans Ansættelse 1816 kan
der med Rette regnes en ny Epoke i Museets
og dermed Oldforskningens Historie. Skønt ikke
selv boglærd blev det Thomsen, der kom til at
give det forhistorisk-arkæologiske Studium dets
første faste Grundlag, Udgangspunktet for al
videre Forskning. Han er »Tredelingens« Fader,
den, som opstillede Læresætningen om
Oldtidens Inddeling i en Stenalder, en Bronzealder
og en Jernalder. Der er vel i den nyere Tid
gjort adskillige Forsøg paa helt ell. delvis at
tilkende andre Æren for dette simple og dog
saa uendelig vigtige System, saaledes Danneil
og Lisch i Tyskland ell. Sven Nilsson i Sverige.
Der er ogsaa peget paa, at Vedel Simonsen
allerede i sin »Udsigt over Nationalhistoriens
ældste Perioder«, fra 1813, taler om, at
Oldskandinaverne først dannede Vaaben og Husgeraad af
Sten og Træ, senere lærte at bearbejde
Kobberet og, som det synes senest, Jernet; ja man
har endog fremhævet, at Hovedtanken i
Tredelingssystemet alt findes antydet hos gl.
klassiske Forfattere. Dette mindsker dog ikke i
ringeste Maade Thomsen’s Bet. og Fortjeneste.
Han er den første, som virkelig udformede
Tredelingssystemet og førte det ud i Livet, idet
han lagde det til Grund for Ordningen og
Opstillingen af Oldsagerne i det danske Museum.
Og dette er Hovedsagen. Fra hans Museum
lærte de andre Forskere Systemet og dets Værd.
Hvad der var kommet Thomsen til gode, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
