Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Hær og Søværn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nationalgardens Reserve.
For at blive ansat i denne maa man mindst
have gjort 3 Aars Tjeneste i N. G. Personalet
kan beordres til at deltage i dennes 15 Dages
Lejrøvelser.
Den organiserede Reserve til
Komplettering af R. A. i Krigstid bestaar af:
Officerernes Reservekorps,
hvilket omfatter alle Reserveofficerer, hvoraf der
tilstræbes at have 125000, men 1920 var der
kun 68000 mellem 21 og 60 Aar. Tilgangen sker
fra R. A. og N. G. (Officerer, som er
afskedigede), fra Training Korps og desuden fra
Underofficerer og Civile, som har deltaget i 1/2
Aars Lejrøvelse. Aarlig kan de kommanderes
til 15 Dages Lejrøvelse.
Reserve-Officerers Training
Korps er knyttet til de højere
Undervisningsanstalter, hvis Elever i Studietiden uddannes
til at kunne blive Reserve-Officer.
Uddannelsen er underlagt Generalstaben og ledes af 388
aktive Officerer. Korpset er inddelt i
Underafdelinger af alle Vaaben og havde 1920 over
88000 Elever fra 14—21 Aar ved 60 Univ. og
Skoler.
Entlisted Reserve-Korps bestaar af
hvervede Menige, for ved Krigsudbrud at blive
Underofficerer ved de organiserede Reservers
Afdelinger, hvortil de alt i Fredstid er anviste.
I alt skal der være 27 Divisioner (3 i hvert
Korpsdistrikt).
Krigsstyrken udgør:
3 Armeer à 3 Armékorpser, hvert paa 1
Division R. A., og 2 Divisioner N. G.
1 Armé bestaar af: Stabstropper, 3
Armékorpser, 2 Rytterregimenter, 1 Brigade svært
Artilleri 2 Regimenter Antiluftskyts (Ordningen
ej fastsat), Lufttropper, 1 Lægeregiment, 1 à 2
Telegrafbatailloner, 1 Gasregiment, Forsynings-
og Amunitionstræn m. m. I alt 307000 Mand.
1 Armékorps har: Stabstropper, 3
Divisioner Fodfolk, 1 svær Artilleribrigade, 1
Bataillon Antiluftskyts, Lufttropper, 1
Ingeniørregiment, 1 Telegrafbataillon, 1 Lægeregiment,
Forsynings- og Ammunitionstræn, Gendarmeri.
I alt c. 80000 Mand.
1 Fodfolksdivision tæller:
Stabstropper, 2 Brigader Fodfolk, 1 Artilleribrigade,
Lufttropper, 1 Ingeniørregiment, 1 Feltsignal
Bataillon, 1 Lægeregiment, 1 Forsyningstræn,
Gendarmeri. Tilsammen 19385 Mand.
(Fredsstyrken er 11461 Mand).
1 Rytterdivision. Ordningen er
angivet under Rytteriet. Hærbudget kan ikke
angives. (Litt.: Army and National Guard
Regulations, The Statesmans Yearbook, Annual
Reports of the War Departement).
Befæstningsvæsen. De udstrakte let
tilgængelige Kyster nødvendiggør
Foranstaltninger til at hindre en fjendtlig Flaade i at
bemægtige sig vigtige Punkter ved disse. Den
nuv. Ordning hviler paa en
Kommissions-Rapport af 21. Jan. 1886 og paa Præsident
Roosevelt’s Budskab af 5. Marts 1906 til
Folkerepræsentationen, hvilket var udarbejdet af National
Coast Defence Board af 27. Febr s. A., der
staar under Marineministeriet.
I alt er der 26 Havnepladser (deraf 4 ved
det Stille Hav), som er ell. vil blive
befæstede. De vigtigste er: Boston, Narragansett
Bay (Newport), New York, Delaware Bay
(Philadelphia), Chesapeake (Norfolk), Washington,
Hampton Roads, Charleston og New Orléans,
alle ved det atlantiske Ocean. Ved dette haves
desuden Marinestationerne Portsmouth, Kay
West og Pensacola.
Ved det stille Ocean haves de befæstede
Havnestæder San Diego og Columbia River samt
Krigshavnene San Francisco (Golden Gate) og
Puget Sound.
Uden for Moderlandet haves Quantanomo paa
Kuba, San Juan paa Portorico, Subic Bay
(Olangapo) paa Filippinerne, Pearl Harbour (en
Flaadestation af 1. Rang) og Diamond Head
(paa Hawai), Kisko paa Alëuterne samt Øen
Yuam som Kulstation.
Panamakanalen forsvares af store Anlæg ved
Indsejlingen dertil, navnlig fra det stille Ocean.
De Krav, som i 1908 af Regeringen blev
stillede til Befæstningernes Forbedring, var 145
Mill. Kr.
P. Nw.
Søværn. I den nordamerikanske
Frihedskrig 1772—83 blev Grunden lagt til Søværnet;
det bestod dog i Beg. af Kapere, der var et
virksomt Vaaben mod den eng. Søhandel. I
Napoleonskrigene deltog N. mod England fra 1812.
Flaaden bestod kun af 7 Fregatter og 9
Korvetter og Brigger. Større Kampe kom det ikke til,
men den lille Flaade i Forbindelse med Kapere
gjorde stor Skade paa den eng. Søhandel, og
Skib mod Skib var de nordamerikanske ofte de
eng. overlegne. I den efterfølgende Tid fulgte
Flaadens Udvikling ikke Skridt med Landets
Interesser paa Søen. Ved Udbruddet af
Borgerkrigen 1861—65 var saa godt som hele Flaaden i
Nordstaternes Besiddelse. Den bestod af c. 70
anvendelige Skibe, hvoraf omtr. Halvdelen var
Dampfartøjer, hvorimellem var 5 Fregatter, 7
større og 14 mindre Korvetter samt 8
Kanonbaade. Sydstaterne havde ingen nævneværdig
Flaade, men ved Flaadestationen Norfolk, som
Nordstaterne havde maattet rømme uden at faa
alt med, kom Sydstaterne i Besiddelse af 1200
Skibskanoner, der blev anvendte til Kystforsvar.
Der blev under Krigen udført et energisk
Arbejde paa begge Sider for at udvikle Søværnet, men
Nordstaterne havde stadig Overtaget, da disse
havde den dertil nødvendige Industri og en
udmærket Sømandsstand, hvilket Sydstaterne
manglede. Nordstaterne kunde stadig tage
Offensiven og blokerede Sydstaternes Kyster
samtidig med, at de erobrede vigtige Støttepunkter
for Flaaden og støttede Hærens Bevægelser og
besørgede dens Overførsler. Sydstaterne maatte
holde sig til Defensiven, men fik udrustet en Del
Kapere og bygget Blokadebrydere, hvortil
England var dem behjælpelig af Hensyn til
Bomuldsforsyningerne. I denne Krig byggedes de
første Panserskibe, der kom i Kamp Skib mod Skib.
Sydstaterne havde opfisket en af Nordstaterne
sænket Dampfregat »Merrimac«, som de skar
Overdelen af og forsynede med en med
udvalsede Jernbaneskinner pansret Kasemat, i
hvilken Kanonerne opstilledes. Den optraadte
pludseligt ved Newport News 8. Marts 1862 og
nedskød ell. vædrede største Delen af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
