Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Forfatning og Forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Negrenes borgerlige Ligestilling og Valgret, 16.—17.
(1913) giver Kongressen Myndighed til at
paalægge Indkomstskat og overdrager Valget af
Unionssenatorerne til de enkelte Staters
Vælgere umiddelbart, 18. (1919) forbyder
Tilvirkning af og Handel med berusende Drikke og
19. (1920) tilstaar Kvinderne Valgret lige med
Mænd. Ny Ændringer skal, efter at være
vedtagne af Kongressen, stadfæstes af de lovgivende
Forsamlinger i 3/4 af Staterne ell. ved
Folkeafstemning i disse.
Kongressen har to Aars Varighed og
samles 4. Decbr hvert Aar til en flere
Maaneders Samling; den omfatter 2 Huse, Senatet
og Repræsentanthuset. Senatet repræsenterer
Staterne og tæller 2 Medlemmer for hver af disse,
altsaa nu 96, der indtil 1913 valgtes af deres
lovgivende Forsamlinger, men siden af selve
Vælgerne i den enkelte Stat paa 6 Aar med
Fornyelse hvert andet Aar for 1/3. Til Valgbarhed
for en Senator kræves 30 Aars Alder og 9 Aars
Borgerret og fast Ophold i hans nuv.
Hjemsted. En Senator faar et aarligt Vederlag
(siden 1873 af 7500 Dollars foruden Rejsepenge).
Medens begge Huse er ligestillede i
Henseende til Lovgivnings- og Bevillingsmyndighed, har
Senatet desuden den Opgave at stadfæste alle
Overenskomster med fremmede Magter og alle
højere Embedsudnævnelser; efter gammel
Regel har Senatorerne for den enkelte Stat en
væsentlig Indflydelse paa Udnævnelsen af
Unionsembedsmænd i samme. Endelig udgør
Senatet, under Forsæde af Højesterets Formand,
Rigsret, naar Repræsentanthuset anklager
Præsidenten; men Kendelsen kan kun gaa ud paa
Embedsfortabelse og kun fældes med et Flertal
paa 2/3 Stemmer (derfor blev A. Johnson
1868, i den eneste Sag af denne Art frifundet,
da der ikke kunde dannes et saadant Flertal
imod ham). I Modsætning til, hvad der er det alm.
Forhold i Europa, har i N. F. Senatet den højeste
Anseelse og største Indflydelse. —
Repræsentanternes Hus, der skal være et
Udtryk for Folket i dets Helhed, talte opr. 105
og siden 1911 435 Medlemmer; de vælges siden
1842 umiddelbart af Vælgerne paa 2 Aar i omtr.
lige store Kredse; efter hvert Tiaars
Folketælling fastsættes Kredsenes samlede Tal og det
Delingstal, hvorefter Staterne deles, hver Stat
skal dog have mindst een Repræsentant.
Delingstallet var 1911: 211877. Til Valgbarhed
kræves 21 Aars Alder og 7 Aars Borgerret og fast
Ophold i den nuv. Hjemstat; Repræsentanterne
oppebærer samme aarlige Vederlag som
Senatorerne (Husets Formand 12000 Doll.). Hverken
Senatorer ell. Repræsentanter maa have et
Embede under Unionen. Husets Formand øver stor
Indflydelse, da der tilkommer ham det Hverv
at udnævne de (60) Udvalg, mellem hvilke alle
Lovforslag fordeles til nøjere Prøvelse.
Kongressen havde indtil 1912, da hele N. F.’s
Landomraade var fordelt mellem Stater, den Opgave
at ophøje et Landstrøg, hvor Bebyggelsen var
ret stærk, til et Territorium, der skulde adlyde
Unionens Love og have Guvernør og Dommer,
udnævnt af Præsidenten samt en folkevalgt
Forsamling; naar Folketallet var tilstrækkeligt
og den indre Ordning (ny Forfatning) regnedes
for tilfredsstillende, kunde Territoriet af
Kongressen ophøjes til Stat. Forinden valgte
Territoriet et Ombud til Repræsentanhuset for at
varetage dets Tarv, dog uden Stemmeret; denne
Ret nyder nu kun Territoriet Havaii. De ny
Staters Grænser er dragne efter Længde- og
Breddegrader, hvad der giver N. F.’s Landkort
et ejendommeligt Udseende.
Den udøvende Myndighed er overdraget
Præsidenten; han skal være indfødt i N.
F. og have 35 Aars Alder samt 14 Aars Ophold
i sin Hjemstat; han vælges paa 4 Aar
(tiltræder sin Post 4. Marts) og kan genvælges, dog
efter Washington’s Forbillede kun een Gang.
Valget foretages ved Valgmænd, idet hver Stat
vælger saa mange, som den har Senatorer og
Repræsentanter tilsammen (3—45, det sidste for
New York), men Valgmændene stemmer ikke
frit, idet de ifølge gl Vedtægt er bundne til at
stemme paa den — i vedk. Partis Landsmøde
(»Nationalkonvention«) — udkaarede
Kandidat. Der spørges kun om et Flertal af
Valgmandsstemmer, og en Mand kan godt blive
Præsident, selv om han kun har et Mindretal af
Vælger stemmer (dette skete 1860 ved Lincoln,
1876 ved Hayes og 1912 med W. Wilson);
saafremt ingen Valgsøger har opnaaet Flertal,
træffer Repræsentanthuset den endelige Afgørelse
mellem disse (dette skete 1824). Til
Valgmandsvalget kræves 21 Aars Alder for Vælgerne (25
Aar for Valgmændene), ellers gælder
almindelig Valgret, og det samlede Vælgertal 1920 var
efter Kvindernes Optagelse over 26 1/2 Mill. Det
foregaar i de første Dage af Novbr, men den
formelle Optælling sker først en Maaned
senere. Siden 1801 har det været Skik, at
Præsidenten kun henvendte sig skriftligt til
Kongressen, men 1913 og senere gentagne Gange under
Verdenskrigen optog Wilson den tidligere Skik
selv at holde Tale til Kongressen. Han kan ikke
foreslaa nogen Lov, men kun fremhæve de
Forhold, hvorom ny Lovgivning synes ham
ønskelig. Derimod kan han nedlægge Veto mod
Kongressens Beslutninger og da skal de først
træde i Kraft, saafremt de efter fornyet Drøftelse
vedtages med 2/3 Flertal i begge Huse. Dette
Veto er brugt mange Gange, selv i vigtige
Spørgsmaal, og tit med afgørende Virkning
(Cleveland fik Tilnavnet »Veto-Præsidenten«).
Han har Embedsbolig i »det hvide Hus« og
oppebærer et aarligt Vederlag siden 1901 af
75000 Doll. (tidligere 50000) samt 25000 Doll. til
Rejseudgifter o. desl. Han øver stor personlig
Indflydelse paa Forvaltningen og vælger selv
sine Ministre: nemlig 8 Statssekretærer,
Udenrigs-, Finans-, Indenrigs-, Krigs-, Flaade-,
Landbrugs- (siden 1897), Handels- (siden 1903)
og Arbejds- (siden 1913) samt
Generalpostmester og Attorneygeneral. De er hans
personlige Hjælpere og Raadgivere, men bærer intet
Ansvar for hans Beslutninger; de har ikke
Adgang til Kongressen og er heller ikke
ansvarlige over for denne; thi i N. F. kender man ikke
til Parlamentarisme. Samtidig med Præsidenten
vælges en Vicepræsident, han er født Formand
i Senatet og skal, saafremt Præsidenten dør,
straks indtage hans Plads (dette er hidtil sket
6 Gange, deraf 3 ifølge Mord). I saa Fald
vælger Senatet selv sin Formand, som da gælder
for Vicepræsident. Denne har en aarlig Løn af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
