Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 1055 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Handel, Industri m. m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte anses for politisk og økonomisk
nødvendige for Landet, men hvis Anlægsomkostninger
maatte antages at være alt for store i Forhold
til det mulige Udbytte. Herigennem har
Regeringen dog ikke faaet synderlig Indflydelse paa
Banernes Drift; derimod har
Jernbaneselskaberne faaet en meget betydelig Andel i
Jordspekulationen og Indflydelse paa Landets
Bebyggelse. I Beg. virkede et meget stort Antal
Jernbaneselskaber under hidsig indbyrdes
Konkurrence. Efterhaanden er de mange smaa
Selskaber smeltede sammen til nogle faa store,
der ofte har Navn efter store Forretningsmænd,
som skabte de paagældende Sammenslutninger
(Vanderbilt, især mellem Boston, New York og
Chicago; Hill, i den mellemste og nordligste Del
af Prærien; Gould, mellem St Louis, den
meksikanske Golf og Salt Lake City; Harriman, især
de transkontinentale Baner Union Pacific og
South Pacific; Pennsylvania Selskabet ejer det
meste af Banenettet i New Jersey,
Pennsylvania, Maryland, Virginia o. fl. Linier N. f. Ohio).
Herigennem har Jernbaneselskaberne ikke alene
opnaaet en bedre Administration, men er blevet
en af Samfundets stærkeste Magter. Regeringens
Forsøg paa under Verdenskrigen at overtage
og drive Banerne faldt uheldigt ud, og Banerne
er atter under den mere effektive private
Administration.

De fleste Telegraflinier i U. S. A. ejes af
Western Union Telegraph Co., hvis Liniers
samlede Længde i 1920 var over 410000 km. American
Telephon and Telegraph Co., en
Sammenslutning af mange Selskaber, ejer
Hovedmængden af Telefonlinierne. Derimod er Postvæsenet
en Regeringsinstitution. 1921 fandtes 52168
Postkontorer og besørgedes 15179 Mill. Breve o. a.
Forsendelser.

U. S. A.’s Handelsflaade omfattede 1921 i alt
18282136 t, nemlig i udenrigsk Fart 11077398 t
(deraf 10463694 t Dampskibe), 7163136 t i
Kystfart (deraf 5245532 t Dampskibe),
4292 t i Hvalfangst (deraf 2645 t
Dampskibe), 37310 t i
Torske- og Makrelfiskeri (deraf 33244 t
Dampskibe). Tonnagens Fordeling paa forsk. Dele af
Landet ses af følgende Tabel:

	Sejlskibe		Dampskibe m. m.		Lægtere		Ialt
	Antal	Tonnage	Antal	Tonnage	Antal	Tonnage	Antal	Tonnage
Atlantiske Kyst og Golfen	3276	885198	10643	10020134	2692	905517	16972	11852435
Pacifiske Kyst	301	272992	4604	3054330	1504	140550	6409	3467872
De store Søer	95	136074	2308	2559148	458	134319	2942	2839514
Floder Vest for Appalacherne	1	29	1516	111503	172	10783	1689	122315
I alt	3673	1294293	19071	15745115	4826	1191169	28012	18282136

Under Kolonialtiden havde Nordamerika og
især Ny England en meget blomstrende
Skibsfart; og Fremgangen fortsattes under det
republikanske Flag. Nyenglandske Skibsbyggere
konstruerede ny Skibstyper som Skonnerten og
Clipperen, og det første Dampskib sejlede paa
Hudson-Floden. I første Halvdel af 19. Aarh.
vajede det amer. Flag paa alle Have. Men
omkring Midten af Aarh. indtraadte en
Stagnation, og de sidste 50 Aar før Verdenskrigen
var væsentlig en Nedgangsperiode for amer.
Skibsfart — skønt U. S. A. netop i dette
Tidsrum udviklede sig til en førende Verdensmagt
paa det økonomiske Omraade. Nedgangen i den
amer. Skibsfart begyndte under Borgerkrigen
(1861—65), da en betydelig Del af Handelsflaaden
blev ødelagt til Søs og en anden Del
indregistreret under fremmed Flag.
Overgangen fra Sejlskibe af Træ til Dampskibe af Jern
foregik hurtigt og let i England, besværligt og
tøvende i U. S. A., hvor Jernindustrien først
ved Aarh.’s Slutning kunde maale sig med
Englands. De store Krav, som Udviklingen af det
uhyre Lands rige Erhvervsmuligheder stillede
til amer. Foretagsomhed, Kapital og Snille, drog
Interessen bort fra Søfarten. Dog skete der,
samtidig med, at det amer. Flag mere og mere
forsvandt fra Verdenshavene, en kraftig
Udvikling af den indenrigske Sejlads. Kystfarten var
ved Lov forbeholdt amer. Skibe. Men
Udenrigshandelen foregik væsentlig ved fremmede
Skibe.

I de seneste Aar er den amer. Handelsflaade
vokset med en i Historien enestaaende
Hurtighed. Væksten var begyndt før 1914, men
fremskyndedes i høj Grad af Verdenskrigen. Den
i udenrigsk Fart og Hvalfangst gaaende Flaade
talte i 1915 1,9 Mill, t, 1916 2,2 Mill., 1917 2,4
Mill., 1918 3,6 Mill., 1919 6,7 Mill., 1920 9,9 Mill.,
1921 11,1 Mill. t. Landets indre Udvikling
kræver ikke nu, som tidligere, alle Nationens Evner
og Kræfter; der er ledig Kapital og Energi til
oversøisk Handel og Skibsfart. Industrien er
mere og mere kommet ind paa Masseproduktion
og kræver Markeder i Udlandet. Den amer.
Regering har indset Bet. af Handelsflaadens
Trivsel og har derfor ophævet den gamle
Bestemmelse, der forbød at overføre Skibe, der var
byggede i Udlandet, til det amer. Flag. For at
sætte Fart i Handelsflaadens Vækst under den
truende Undervandskrig, gav Regeringen sig
endog selv til at drive Rederi i største Stil ved
et særligt Søfartsministerium, Shipping Board.
Statsdrift af Søfarten viste sig dog ikke at svare
Regning; Regeringen har derfor efter Krigen
begyndt at udleje ell. afhænde sin vældige
Handelsflaade til private Firmaer. De fremmede
Nationers Andel i den udenrigske Fart paa
U. S. A. udgjorde endnu 74 % i det Aar, der
sluttede 30. Juni 1914, men var næppe 52 %
i 1921. Disse Forholdstal gælder Tonnagen. Af
U. S. A.’s Eksport og Import ad Søvejen
fragtedes i 1914 kun 9,7 % af Værdien i amer.
Skibe, men 1921 35,7 %. Bl. fremmede Nationer
har England langt den største Andel i Søfarten
paa U. S. A. Den samlede Tonnage af de til
U. S. A. ankommende Skibe var i 1921 62284997
t, de afgaaende 62665470 t. Af den indkomne
Tonnage gik 47,6 % til Havne ved den atlantiske
Kyst, 21,3 % til Golfen, 0,1 % til meksikanske
Grænsehavne, 11,2 % til pacifiske Havne, 19,8
% til Havne ved de nordlige Indsøer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>