Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Overflade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bly findes i Mængde. Allerede i geol. gammel
Tid er der sket Foldninger. De seneste og
vigtigste fandt imidlertid Sted i Tertiær samtidig
med Bjergkædedannelsen i den gamle Verden
(Alperne, Kaukasus, Himalaya m. m.). De
saaledes dannede Kæder er dog i stor
Udstrækning atter udjævnede, og selv om den opr.
Foldekarakter gør sig gældende paa mange
Maader, synes de nuv. Former i høj Grad at
skyldes Brud, Hævninger og Vipninger af
Flagerne i Forbindelse med en Nedbrydning, der
retter sig efter Bjergarternes forsk.
Modstandsdygtighed. Hertil kommer vulkansk
Virksomhed, som længst mod N. og S. endnu ikke er
ophørt, og som i det mellemliggende Omraade
gør sig gældende ved Eftervirkninger (hede
Springkilder i Yellowstone Park, Jordskælv).
Den aleutiske Økrans, en delvis overskyllet,
vulkankronet Kæde, knytter Forbindelsen med
Asien. Alaska dannes hovedsagelig af gamle
Peneplaner, hævet til forsk. Højde. Det er
baade Tilfældet med den lave, arktiske Kystslette
og S. derfor med de 2000 m høje, af Dale
sønderskaarne Endicott Mts. samt det store
Centralplateau, som gennemstrømmes af Yukon.
I Modsætning til Bjergene har hverken
Kystsletten ell. dette Plateau været nediset og
mangler derfor Istidens ejendommelige Dannelser.
Endnu sydligere i Alaska hæver Landet sig til
flere Kæder med vilde, snekronede Fjelde. Her
ligger i Alaska-Range N.’s højeste Bjerg, Mt
Mc Kinley (6187 m), og ogsaa i de sydligere St
Elias Mts. naar Toppene over Alpernes Højde
(Mt Logan 5955 m, Mt St. Elias 5495 m). Alaskas
Sydkyst med de svimlende Fjeldkæmper,
sneglitrende Tinder og blændende hvide Gletschere,
som gennem mørke Naaleskove skyder sig næsten
ned til Havet, berømmes som et af Verdens
vidunderligste Landskaber.
Nær Mackenzie R.’s Munding begynder Rocky
Mountains. De fortsætter sig igennem hele
Kanada som et især af foldede, palæozoiske Lag
opbygget System, der trods den noget ringere
Højde ikke staar tilbage for Alperne med sine
dybe, af Isen modellerede, U-formede Dale og
knejsende Spidser, af hvilke Mt Columbia (4300 m)
er højest. V. herfor er Landet en kun c. 1200
m hævet Bjergstub, der over store Arealer
bestaar af Eruptiver og nu efterhaanden er stærkt
furet af Columbia og Fraser Rivers Flodnet.
Nær Kysten stiger Landet igen til Coast Range,
ligeledes et hævet Peneplan uden egl. Kam, og
ved dennes Vestfod møder vi en af Fastlandets
Sænkning og Nedisningen i Forening dannet
Fjordkyst, der i Storslaaethed ikke stilles i
Skygge af den norske. Den endnu vestligere
Vancouver Range er opløst i en Række Øer:
Vancouver Isd. (33000 km2), Queen Charlotte Isds.
og Alexander-Arkipelet.
Rocky Mountains fortsætter sig videre gennem
U. S. A., idet de af Isen dannede Former mere
og mere taber deres Betydning S. paa. Kun i
Montana findes endnu Gletschere. Brud spiller
stor Rolle. De saakaldte parks er højtliggende
Dale, dannet ved Brud og delvis fyldt med
Vejrsmuld, I Wyoming tiltager Rocky
Mountains i Bredde, og Laramie Plains, en kun 2000
m høj Højslette, aabner let Adgang til Bjergene.
S. derfor grener Systemet sig, saa at i Ø. de
egl. Rocky Mountains med Blanca Peak (4410
m) og i V. Wasatch Mountains omslutter det
store, 2000 m høje Colorado-Plateau, der
bestaar af næsten vandrette Lag. Hovedfloden
Colorado River udspringer paa Rocky Mountains’
Snetoppe og kan derfor bane sig Vej gennem
det ellers steppeagtige Land, men har ikke haft
Kraft til nogen Side-Erosion. Derfor staar i
Colorado Canyon de indtil 1800 m høje Vægge
med deres pragtfulde Farvespil som et Par
grotesk udformede Tempelmure. V. f. Wasatch
Mountains breder Great Basin sig som en
Række Højsletter, der er opstaaet ved, at Bjergenes
Forvitringsmateriale efterhaanden har opfyldt
de opr. Dale. Dette Omraade er nemlig for
største Delen uden Afløb til Havet. I det
ørkenagtige Klima er Fordampningen større end
Nedbøren, og Vandløbene ender derfor i
Saltsøer som Great Salt Lake, der med sine 21 %
Salt er blottet for Dyreliv. V. f. Great Basin
fortsættes den kanadiske Coast Range i Cascade
Mountains, der ligesom hine maa opfattes som
et hævet Peneplan, men nu er næsten dækket
af vulkanske Lag. Snekronede Vulkankegler, af
hvilke Mt Rainier er den største (4427 m),
hæver sig fra Bjergenes jævnere Vestskraaning,
som gennemfures af dybe Floddale med
pragtfulde Vandfald. Mindre vulkansk, men i øvrigt
ligeledes et i Ø. højt hævet Peneplan er denne
Kædes Fortsættelse, Sierra Nevada, som
kulminerer i Mt Whitney (4410 m). Skilt fra Sierra
Nevada ved den tidligere havdækkede,
kaliforniske Længdedal, en gammel Gravsænkning,
ligger Coast Range, som altsaa ikke svarer til
den kanadiske Kæde af s. N., men til Vancouver
Range. Den naar kun beskedne Højder og
afbrydes ved San Francisco af det Tværbrud,
Golden Gate, som har skænket U. S. A. deres
eneste Pacifikhavn S. f. Columbia River.
Disse Bjerge løber videre ned i den lidet
kendte, kaliforniske Halvø, som ved en
Gravsænkning er skilt fra Hovedlandet. Ellers
svarer Mexikos Bjerge ikke direkte til U. S. A.’s.
Mexikos Højland er som Great Basin opstaaet
ved Udfyldning af Dalene mellem en Række
Foldekæder, skønt S. paa ogsaa Lavadækker
spiller en stor Rolle. Store Dele af Landet er
uden Afløb til Havet, idet Vandløbene taber sig
i Saltsøer (Tezcoco-Søen). Plateauet begrænses
af Brud. Disse flodskaarne Brudrande
sammenfattes i Ø. og V. som Sierra Madre Oriental og
Occidental, og ved deres Fod ligger de lave
Hævningskyster med Strandsøer, Klitter og
Koralrev. Ogsaa S. paa afsluttes Højsletten med
et Brud, og her findes en Række virksomme
Vulkaner med Mexikos højeste Bjerg Orizaba
(5582 m).
6). De antilske Bjerge. Hermed menes
det Omraade, som paa tre Sider omgærder det
karaibiske Hav, nemlig Mellemamerika i V. og
Vestindien i N. og S. Grænsen mod Mexiko
dannes af Tehuantepec-Tangen. I Modsætning
til de pacifiske Bjerge gaar de antilske i
Retningen V.—Ø., men er som hine, efter flere ældre
Foldninger, væsentligst dannede i Tertiær.
Imidlertid er kun en Ruin af de opr. Kæder
tilbage, idet talrige Brud har sønderdelt dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
