Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nobili, Roberto de - Nobiling, Karl Edvard - Nobilis Ringe - nobilissimus - nobilitas - nobilitere - Nobilitet - Nobility - Nobiskrog, Naboskrog - noble, d. s. s. nobel - Noble, Sir Andrew - Noblesse - Noblesville - Nobunaga, Oda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Fremgangsmaade ikke, hverken i N.’s egen
Levetid, eller senere, da hans Ordensbrødre
havde overtaget hans Metode, og i Beg. af 18.
Aarh. blev den heftigt angrebet af de fr.
Kapucinere i Poindicheri. 1704 udstedte en pavelig
Legat, de Tournon, et Dekret, som forkastede
flere af de Skikke, som Jesuitterne havde
godkendt, og paabød, at Missionærerne skulde
besøge Pariaerne i deres Huse, naar de var syge,
og meddele dem Sakramenterne. Jesuitterne
vilde ikke bøje sig for dette Dekret, som dog
blev stadfæstet af flere Paver. Endelig afgjort
blev den langvarige Strid ved en Bulle af Pave
Benedict XIV (Omnium sollicitudinum, 1744),
som indskærpede de tidligere Dekreter imod de
hedenske Skikke og forpligtede alle Missionærer
til ubetinget Lydighed. Hermed havde den kat.
Kirkes højeste Autoritet forkastet N.’s
Godkendelse af Kastevæsenet. (Litt.: Bertrand,
La Mission du Maduré, I—III [Paris 1847—50]
[især II]; M. Müllbauer, »Geschichte der
kath. Missionen in Ostindien« [Freiburg 1852],
S. 171—211, 252—276).
L. B-n.
Nobiling [↱no.bileŋ], Karl Edvard, tysk
Socialdemokrat (1848—78), f. i Provinsen Posen
og studerede National- og Landøkonomi samt
tog 1876 Doktorgraden i Halle. Han kom senere
i Forbindelse med Socialdemokraterne og
rettede 2. Juni 1878 i Berlin et Mordforsøg mod
Kejser Vilhelm I, der blev haardt saaret. Han
skød derefter sig selv og døde 10. Septbr.
E. E.
Nobilis Ringe [↱nåbilis-], ringformede
Figurer, der dannes paa en blank Metalplade, naar
denne benyttes som en positiv Elektrode (se
Elektrolyse) i en Opløsning af eddikesurt
Blyilte i Vand ell. Blyilte opløst i Kali, medens
den negative Elektrode dannes af en Platinspids
stillet over for den blanke Flade i nogen
Afstand fra den. Ringene skyldes Interferens
i et tyndt Lag Blyoverilte, der ved Elektrolysen
dannes paa Pladen.
(K. S. K.). A. W. M.
nobilissimus (lat.) var i det rom.
Kejserrige den fineste Titulatur, som kun tilkom de
kejserlige Prinser og Kejserens Medregenter
(Cæsarer).
H. H. R.
nobilitas (lat.), Adel; se Nobilitet.
nobilitere, se Nobel.
Nobilitet (nobilitas) var hos Romerne
Betegnelsen for Embedsstanden i Republikkens
senere Tid. Efter at den gamle Forskel mellem
Patriciere og Plebejere var blevet udvisket ved,
at Plebejerne havde faaet Adgang til saa godt
som alle Embeder, var dog ikke enhver Romer
derved i Stand til at opnaa saadanne. Ikke
alene udkrævedes der dertil en vis Formue,
men efterhaanden søgte ogsaa de Familier, hvis
Medlemmer (nobiles) i flere Slægtled havde
opnaaet højere Embeder, at afsondre sig som en
egen Stand og gennem indbyrdes Overenskomst
og ved Hjælp af deres Indflydelse paa de
valgberettigede Borgeres store Masse at holde
fremadstræbende Mænd af andre Familier
nede. Men selvfølgelig blev denne
Standsadskillelse ikke absolut; undertiden hændte det, at
en »ny Mand« (homo novus), som f. Eks. Marius
og Cicero, alligevel opnaaede et højere Embede
og dermed Adgang til N. Ogsaa inden for selve
N. var der forsk. Partier; optimates kaldtes de,
der holdt paa N.’s ubetingede Overvægt i
Staten, medens populares hyldede en mere
folkelig Politik.
H. H. R.
Nobility [nå↱bi£iti] (eng.), Adelskab, Samling
eller Indbegreb af de Familier, der har Ret til
at betegne sig som Adelige. I det britiske Rige
opfattes Forholdet anderledes end i alle andre
europ. Stater, idet kun de Familier, hvis
Overhoved er en Peer (Lord), anses for at tilhøre
N. Alle andre Familier, selv om de er nok saa
gamle, rige og ansete, tilhører ikke N.
Baronetter tilhører saaledes ikke N. For øvrigt
har Medlemmer af den eng. Adel eller N. ingen
som helst Forrettigheder fremfor andre, naar
undtages Overhovederne for Slægterne (Peers)
og deres allernærmeste Efterkommere, der
f. Eks. har Titlen honorable.
V. S.
Nobiskrog, Naboskrog, i dansk Folketro
de Dødes foreløbige Opholdssted; = tysk
Nobiskrug (af Krug, Kro, og ital. nabisso,
Helvede). De Døde skulde have Penge med i Kisten
til Tærepenge i N. Denne fra Tyskland
indvandrede Forestilling har dog ingenlunde slaaet
dybe Rødder i dansk Folketro. (Litt.:
Feilberg, »Jysk Ordbog«, II, S. 663 [Naboskrog],
Tillægsbind, S. 310; Laistner, »Nobishaus
und Verwandtes« i »Germania«, XXVI, 65 f.,
176 f.).
(A. O.). H. El.
noble [fr. nåblö], d. s. s. nobel.
Noble [↱noub£], Sir Andrew, engelsk
Fysiker og Artilleriofficer (1831—1915), traadte
1849 ind i Artilleriet, blev Kaptajn 1855
og arbejdede i de følgende Aar dels med
Problemer, der meldte sig ved Overgangen fra
glat til riflet Skyts, dels med Metoder til
Bestemmelsen af Skydevaabens Træffesikkerhed.
1859 forlod han Hærens Tjeneste for at træde
ind i Armstrong-Værkerne i Elswick, hvor
hans fremragende administrative og
videnskabelige Evner bragte ham op til
Direktørstillingen, og hvor han udførte grundlæggende
Studier og Undersøgelser af de indreballistiske
Forhold ved Skyts. Det skyldtes saaledes i
væsentlig Grad hans Arbejde, at det eng.
Artilleri til sidst bestemte sig til at opgive
Forladesystemet, som man i England, længere end
andetsteds, med konservativ Standhaftighed havde
holdt fast ved. I de derefter følgende Aar
beskæftigede han sig særligt med Studiet af
røgfrit Krudt og Udbrændingsforholdene for Skyts.
En Del af hans videnskabelige Arbejder er i
samlet Form udkommet under Titlen Artillery
and explosives (1906). N. blev 1902 hædret med
Baronettitlen.
C. H. R.
Noblesse, se nobel.
Noblesville [↱noubə£zvi£], By i U. S. A., Stat
Indiana, ligger ved White River og har
betydelig Handel og Værktøjsfabrikation. I Nærheden
Naturgaskilder. (1910) 5073 Indb.
N. H. J.
Nobunaga, Oda, jap. Feltherre, (1533—82),
vandt sit Ry ved Overvindelsen af Daimo’en
Imagawa Joshimoto, hvis 3 Provinser han
underlagde sig. Da Mikadoen opfordrede N. til at
genoprette Kejsermagten, nedkæmpede N. en
Rk. andre Lensmænd og skabte sig derigennem
sit eget uafhængige Fyrstendømme. Han gjorde
Joshiaki til Shogun, men da denne pønsede paa
at bryde N.’s stadig voksende Magt, afsatte N.
ham igen 1573. N. var nu Japans mægtigste
Daimio og overtog Rigsstyret som Rigsforstander.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
