- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
997

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nobel, Alfred - Nobelgarde, se Nobel - Nobelinstituttet - Nobelstiftelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opfandt Dynamitten, som første Gang fandt
Anvendelse i Praksis 1866. N. oprettede
Fabrikker i England, Spanien, Rusland, Tyskland,
Østerrig og Frankrig. Sine sidste Aar levede
han tilbagetrukket i Paris. En Broder til A. N.,
Robert N., var Medindehaver af Firmaet
Brødrene N. i Rusland og døde i Sverige 1896.
(se i øvrigt Nitroglycerin og
N.-Stiftelsen).
(O. C.). R. K.

Nobelgarde, se Nobel.

Nobelinstituttet, det norske, blev oprettet
1904 i Kria til Fremme af Formaal, som har
Forbindelse med Fredssagen. Ved Instituttet
er der ansat 4 Konsulenter i Folkeret, politisk
Historie, Statsøkonomi og Fredsbevægelsens
Historie, og der er anlagt et Bibliotek for
folkeretslig, statsvidenskabelig og politisk-historisk
Litteratur (1924 c. 34000 Bd). Det norske
Stortings Nobelkomité, som uddeler Fredsprisen, og
som bestaar af 5 Medlemmer med 3 Suppleanter,
valgte af, men ikke nødvendigvis inden for
Stortinget, traadte i Virksomhed 1900. Af den
Aarsindtægt, som af Nobelstiftelsen stilles til
dens Raadighed, anvendes 3/4 (1923: 114935 Kr)
til Prisbelønning, medens 1/4 (1923: 38312 Kr)
foruden til Administration anvendes til at
bestride Udgifterne ved det norske N.
Fredsprisen er hidtil tildelt J. H. Dunant og Fr. Passy
(1901), Elie Ducommun og Alfr. Gobat (1902),
Sir A. William Randal Cremer (1903), Institut
de Droit International
(1904), Bertha von
Suttner (1905), Th. Roosevelt (1906), E. T. Moneta
og Louis Renault (1907), K. P. Arnoldson og
Fr. Bajer (1908), A. M. F. Beernaert og P. H.
B. B. d’Estournelles de Constant de Rebecque
(1909), Bureau Internat. Permanent de la Paix
i Bern (1910), T. M. C. Asser og A. H. Fried
(1911), Elihu Root (1912), H. La Fontaine (1913),
Comité International de la Croix-Rouge (1917),
Woodrow Wilson (1919), Léon Bourgois (1920),
Hjalmar Branting og Chr. L. Lange (1921) og
Fridtjof Nansen (1922).
Wt. K.

Nobelstiftelsen er grundet paa den sv.
Ingeniør Alfred Nobel’s store Donation.
Denne, der døde 10. Decbr 1896, havde nemlig
i sit 25. Novbr 1895 oprettede Testament
bestemt, at, efter at en hel Del private Legater
var udredede, hele hans tilbageværende
Formue (c. 30 Mill. Kr) skulde anvendes til et
Fond
, hvis Renter aarlig skulde uddeles »som
Prisbelønning til dem, der i det forløbne Aar
havde gjort Menneskeheden størst Nytte«.
Renten skulde deles i 5 lige store Dele, der skulde
tilfalde 1) en Del den, der inden for
Fysikkens Omraade har gjort den vigtigste
Opdagelse eller Opfindelse, 2) en Del den, der har
gjort den vigtigste kemiske Opdagelse eller
Forbedring, 3) en Del den, der har gjort den
vigtigste Opdagelse inden for Fysiologiens ell.
Medicinens Omraade, 4) en Del den, der
inden for Litteraturen har frembragt det
mest udmærkede i ideal Retning,
og 5) en Del den, der har virket mest eller
bedst for Fremme af Broderskab
mellem Folkene
og Afskaffelse eller
Formindskelse af staaende Hære samt Oprettelse og
Udbredelse af Fredskongresser.

Prisbelønningen for Fysik og Kemi uddeles af
det svenske Videnskabernes
Akademi
; for fysiologiske eller medicinske
Arbejder af det Karolinske Institut i
Stockholm
; for Litteraturen af det
svenske Akademi, samt for Fredsforfægtere af
et Udvalg af 5 Personer, der vælges af det
norske Storting. Ved Prisuddelingen maa
intet Hensyn tages til Vedk.’s Nationalitet,
saaledes at den Værdigste faar Prisbelønningen,
enten han er Skandinav eller ikke.

Forsk. Vanskeligheder ved disse
Bestemmelser ordnedes efter Underhandlinger mellem
Repræsentanter for Arvingerne, Prisuddelerne
og Testamentets Eksekutorer. Saaledes
udvidedes Bestemmelserne om »det forløbne Aar« til
ogsaa at gælde for ældre Arbejder, hvis
Betydning først i den senere Tid er blevet lagt for
Dagen; Begrebet Litteratur til at omfatte ikke
blot skønlitterære Arbejder, men ogsaa andre
Skrifter af litterær Værdi. Endvidere
bestemtes, at Prisbeløb kunde deles mellem
tvende Arbejder eller tildeles Personer, som i
Fællesskab havde udført et Arbejde, eller en
Institution eller en Forening.

For at fordele Ansvaret og give et mere
udstrakt Initiativ har de forsk. Priskorporationer
givet visse udenforstaaende Personer
Forslagsret. Saaledes har til de videnskabelige
Prisbelønninger Medlemmer af visse nordiske
Akademier og Indehavere af visse
Professorposter samt særlig Indbudne udenlandske
Lærde Forslagsret. Til den litterære Pris
tilkommer Forslagsret Medlemmer af det franske
og spanske Akademi, af humanistiske Klasser
af andre Akademier samt Lærere i
Litteraturhistorie og Æstetik ved Højskoler. Til den
saakaldte Fredspris har Medlemmer af de forsk.
Landes Parlamenter samt visse
Videnskabsmænd Forslagsret.

Desuden gaves der de prisuddelende
Korporationer Ret til at oprette særlige
Institutter, der dels skulde bistaa ved Bedømmelsen
af Prisforslagene og dels virke som
selvstændige Forskningsanstalter
. Ved
Videnskabernes Akademi virker saaledes
Nobel-Instituttet for fysikalisk Kemi, og i Tilknytning
til Svenska akademien er opstaaet et
Nobel-Institut for Litteratur, ved hvilket er ansat
Embedsmænd for de vigtigste romanske,
germanske og slaviske Litteraturomraader, der har
at staa Nobel-Komiteen til Tjeneste med de
Undersøgelser, der kan udkræves i Anledning af
indkomne Forslag, følge med
Tidsskriftlitteraturen og de vigtigste Litteraturfrembringelser,
enhver inden for sit Fag, og herom afgive
Beretning. Desuden er med dette Nobel-Institut
forenet Svenska Akademiens
Nobel-Bibliotek
, der i første Række skal være et
Laboratorium for Nobel-Instituttets
Embedsmænd og byde dem alle fornødne litterære
Kildeskrifter, litteraturhistoriske Arbejder,
kritiske Skr og Essaysamlinger, en omfattende
Samling litterære Tidsskrifter, samt den
udenlandske Skønlitteratur i rigt Udvalg, lige fra
ældre til nyeste Tid. Derhos er dette Bibliotek
tilgængeligt for andre indenlandske og
udenlandske Forskere.

I Tilknytning til det norske Stortings
Nobel-Komité er oprettet et Bibliotek, hovedsagelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/1043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free