Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nishnij-Novgorod - Nishnij-Tagilsk - nisi - Nisi - Nisib - Nisibis - Nisida - Nisima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ishavet mødes her. Handelen er da ogsaa Byens
vigtigste Indtægtskilde, og ved sit store aarlige
Marked, der begynder 15. Juli og varer til
Midten af Septbr, er N. N. blevet
verdensberømt. Under det N. N.’ske Marked ell. Messe,
der ogsaa benævnes det Makarijev’ske, vokser
Byens Befolkning indtil det firedobbelte, og
Asiens og Europas Produkter omsættes.
Oprindelig holdtes Markedet i det gamle Bolgar oven
for Kamas Munding, derefter i Arsk i Guv.
Kasan, 1550 flyttedes det til Makarijev og efter
denne Bys Brand 1817 til N. N. Til de forsk.
Varer er anlagt 7 Landingspladser med en
samlet Bolværkslængde af 15 km. Paa selve
Markedspladsen er der 4000 Butikker, der ved en
1 1/2 km lang Bulevard er delt i 2 Grupper,
som af Hensyn til Brandfaren omgives med en
Kanal. Mellem Boulevarden og Oka-Floden
ligger Markedspaladset. der er opført 1890.
Yderligere findes en saakaldet ydre Markedsplads,
der foruden Stenhuse med 4000 Butikker har
to Rækker Træbarakker. Saavel m. H. t.
Mængde som Pris indtager Moskvas Tekstilvarer den
første Plads, derefter følger Metaller og
Metalvarer, Pelsvarer, Læder- og Galanterivarer.
1910 tilførtes til Markedet Varer til en Værdi af
250 Mill. Rubler. Af de tilførte Varer er c.
80 % russ., c. 1 1/2 % vesteuropæiske (særlig
Kolonialvarer, Medikamenter og Farver), 10 %
kinesiske (Te), 5 % fra Buchara og Chiva, 1 1/2
% fra Persien og 1/2 % fra Kaukasus-Landene.
Man maa antage, at denne Form for Handel vil
forsvinde, efterhaanden som Jernbanerne letter
Samfærdselen og indfører vesteuropæiske
Omsætningsforhold. — N. N. er anlagt 1221 som
Grænsefæstning mod Mordvinerne. 1350—90 var
den Storfyrsterne af Susdals Hovedstad, men
kom derefter under Moskva. N. N. har lidt
under flere Overfald af Mordviner, Mongoler og
Tatarer, og den er flere Gange afbrændt.
(H. P. S.). N. H. J.
Nishnij-Tagilsk [↱niзnij-ta↱gi£sk], Landsby i
Østrusland, Guv. Katharinenburg, ved Banen
mellem Perm og Jekaterinburg. N.-T. har
Platin-, Kobber- og Jernværker samt Guldvaskerier.
N.-T. er grundlagt 1725 af Nikita Demidov.
(1920) 38156 Indb.
N. H. J.
nisi (lat.), hvis ikke.
Nisi, Nision, vulgært Navn paa Landsbyen
Messini eller Messene i det græske Nomos
Messenien. (1920) 5569 Indb.
N. H. J.
Nisib, By i det tyrk. Vilajet Aleppo i Syrien,
15 km V. f. Biredshik, med 3000 Indb., berømt
for sin Olie og Vin. I Slaget ved N. 24. Juni
1839 tilintetgjorde Ægypterne under Ibrahim
Pasha den tyrk. Hær under Hafiz Pasha.
M. V.
Nisibis, By i det nordlige Mesopotamien i
Oldtiden. Den laa ved Floden Mygdonios i en
frugtbar Egn, paa et Sted, som gav den stor
Betydning baade i kommerciel og i militær
Henseende. Allerede i det gamle assyriske Rige
spillede den en Rolle; under Seleukiderne førtes
en græsk Koloni dertil, og den kaldtes for en
Tid Antiocheia Mygdonia. Senere kom
den under Armenien; Lucullus erobrede den
ganske vist under 3. mithradatiske Krig, men
maatte snart rømme den igen. Under Trajan
kom den under Romernes Herredømme og var
derpaa i over 200 Aar, om end med
Afbrydelser, en vigtig Grænsefæstning for Romerne.
Under Jovian blev den afstaaet til Perserne.
Omfangsrige Ruiner er endnu bevarede.
H. H. R.
Nisida, lille Ø i Napoli-Bugten, ligger 5 km
fra Pozzuoli, bestaar helt af Tuf og er ved en
Dæmning forbundet med en Klippeholm, hvor
der ligger et Marinelazaret. (1911) 1400 Indb.
C. A.
Nisima, jap. Evangelist, f. i Tokio 12. Febr.
1843, d. 23. Jan. 1890. Han var Søn af en
Samurai (s. d.), som var Sekretær hos en af
Lensfyrsterne. Tidligt lærte han at læse og
skrive og viste en ualmindelig Videbegærlighed.
Bl. de Bøger, han fik fat paa var ogsaa en
Nordamerikas Historie og en Bibelhistorie, som
en protestantisk Missionær havde udg. paa
Kinesisk. Disse Skrifter aabnede en helt ny
Verden for ham. Han blev dybt grebet ved at
læse om, at Gud havde skabt Himlen og Jorden,
og endnu mere ved at høre, at Verdens Skaber
tillige var »den himmelske Fader«. Han følte, at
han maatte tjene denne Fader fremfor sin
jordiske Fader og sin Lensfyrste, og besluttede at
rejse til et Land, hvor han kunde faa mere at
høre om ham end i Japan, hvor kristelig
Prædiken dengang endnu var strengt forbudt. Det
var ogsaa forbudt under Dødsstraf at forlade
Japan uden Regeringens Tilladelse; men en
Nat sneg N. sig hemmeligt om. Bord i et amer.
Skib og naaede lykkeligt Boston (1864). Her tog
den rige Skibsreder Alphaeus Hardy sig af ham
og skaffede ham en god og alsidig Uddannelse.
1866 blev han døbt og fik Navnet Joseph Hardy
N. 1868 fandt Revolutionen Sted i Japan,
hvorved hele Magten tilfaldt Mikadoen, som nu
begyndte at føre en fremmedvenlig Politik. 1871
blev der sendt et jap. Gesandtskab til Amerika
og Europa for at lære disse Lande og deres
Undervisningsvæsen bedre at kende. Da man
havde god Brug for N.’s Kendskab til eng. Sprog
og amer. Forhold, fik han Opfordring til at
følge med Gesandtskabet som Tolk. Derved kom
han vidt omkr. baade i Amerika og Europa og
havde rig Lejlighed til alle Vegne at gøre sig
bekendt med Undervisningsvæsenet.
Efter at have afsluttet sine teol. Studier i
Amerika vendte han tilbage til sit Fædreland som
Missionær for det store kongregationalistiske
Missionsselskab (American Board). 1875
oprettede han i Kyoto, den jap. Buddhismes hellige
Stad, en teol. Skole, hvor han vilde uddanne
jap. Evangelieforkyndere. Under megen
Modstand fra hedensk Side lykkedes det ham at
faa oprettet Skolen, som fik Navnet Doshisha,
og efterhaanden udvidet den. I N.’s sidste
Leveaar omfattede den en Forberedelsesskole med
203 Elever, et Gymnasium med 426, et teologisk
Kursus med 81, en Pigeskole med 176 og en
Uddannelsesanstalt for Sygeplejersker med 13
Elever, i alt 899 Elever og 57 Lærere og
Lærerinder. I Anstaltens Grundregler hedder det, at
»Kristendommen er Grundlaget for den
sædelige Opdragelse«, og Bibelkundskab var
obligatorisk Fag ved alle Skolens Afdelinger. Det
sidste Maal, N. arbejdede hen imod, var, at
Doshisha skulde blive et kristeligt Univ. med
de forsk. Fakulteter; men han oplevede ikke at
se denne store Plan fuldt ud virkeliggjort. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
