Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nielsen, Jens Peter Zakarias - Nielsen, Johan Peter Ludvig - Nielsen, Johanne Ane Margrethe - Nielsen, Johannes - Nielsen, Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev vel mere læste, men syntes ikke
væsensforskellige fra tidligere »Skolelærerlitteratur«.
Det blev Fortællingen »Nye Tider« (1881), der
først ret slog N.’s Forfatterejendommelighed
fast. Den viser et afgjort Fremskridt i fast og
klar Komposition, i psykologisk Sans og i
Stræben efter en mere egen og omhyggelig Stil, men
mest interesserede den ved Skildringen af
Tidsrørets Indflydelse i Bondestanden. Til dette
Emne har N., der altid med Liv og Sjæl har
deltaget i Folkeoplysningen, et Kendskab som
faa; ogsaa i hans senere Fortællinger (som den
flg. »Gamle Vaner« [1883]) spiller det en
Hovedrolle, og han behandler det upartisk og
overlegent, om end med afgjort Sympati for det ny.
Et sundt, alvorligt Livssyn, et frisk Lune og en
udviklet Natursans prægede altid N.’s
Forfatterskab, og i formel Henseende syntes han
næsten i stadig Udvikling. Fortællingen
»Maaden« (1889) udvidede hans Læsekreds betydelig,
og hans flg. Bøger — »Gærende Kræfter« (1891),
»Kulsviere« (1893), »Mystisk« (1897), »Den store
Magt« (1899) og »Kilderne« (1900) fæstnede hans
Yndest, som han dog senere forsmaaede at
udnytte til Masseproduktion, »Mandsvilje« (1909)
og »Den evige Higen« (1914) er lige saa ægte,
om end ikke saa levende Arbejder som de
tidligere. N.’s mest kendte Arbejde er dog Digtet
»Et Møde« (1882). For Scenen har N. (foruden
en Dramatisering af »Nye Tider«) skrevet
Lystspillet »Selvstyre« (1888), opført paa
Folketeatret, og »Ellen Vaage«, der 1896 spilledes paa
Dagmarteatret. 1902 udgav han Digtsamlingen
»Klokkespil«, 1905 og 1911 sine »Minder« fra de
yngre og de ældre Aar. Hans Bøger har stadig
fundet stor Udbredelse, ikke mindst gennem fl.
Udgaver af hans samlede Skr.
(S. M.). P. L. M.
Nielsen, Johan Peter Ludvig, dansk
Skuespiller, f. i Kbhvn 28. Decbr 1808, d. i Kria
13. Apr. 1900. N. var i sin Ungdom nogle Aar
ansat som Dekoratør ved den kgl.
Porcelænsfabrik i Kbhvn; men da hans Lyst stod til
Scenen, rejste han til Norge, hvor han fik
Ansættelse ved den danske Teaterdirektør Olsen’s
Selskab og debuterede i Bergen 1. Septbr 1830
som Stig Andersen i Sander’s Sørgespil »Niels
Ebbesen«. Han spillede derefter et Aars Tid i
Trondhjem, indtil han 8. September 1834
debuterede paa Kria Teater, der dengang var
dansk, som Philibert i Picard’s Lystspil
»Brødrene Philibert« og gjorde dermed sin
Entré paa den Scene, hvortil han vedblev
at være knyttet i 55 Aar; 1839 søgte han
forgæves Ansættelse ved det kgl. Teater. I dette
lange Tidsrum udførte N. i alt 856 Roller og
optraadte 6599 Gange. Af disse forskelligartede
Roller — fra tragisk Helt til komisk Tjener —
paa Sørgespillets, Lystspillets, Operaens og
Vaudevillens Omraade kan særlig nævnes:
Vielgeschrei i »Den Stundesløse«, Corfitz i
»Barselstuen«, Erasmus og Jeppe i »Erasmus
Montanus«, Jacob v. Thyboe og Jesper Oldfux i
»Jacob v. Thyboe«, Olaf Trygvason og Thorer Klake
i »Hakon Jarl«, Correggio og Battista i
»Correggio«, Vagtel i »Pak«, Zacharias Golz i
»Østergade og Vestergade«, Hans Mortensen i
»Aprilsnarrene«, Kong Salomon i »Kong Salomon og
Jørgen Hattemager«, Klokker Link i »Nei«,
Smidt i »Genboerne«, Svale i »Eventyr paa
Fodrejsen«, Corfitz i »Fruentimmerskolen«,
Geronte i »Scapins Skalkestykker«, Polonius i
»Hamlet«, Moses i »Bagtalelsens Skole«, Markien af
Seiglière i »Emigranten og hans Datter« og i
den norske nationale Skuespildigtning: Ørnulf i
»Hærmændene paa Helgeland«, Bisp Nicolas i
»Kongsemnerne«, Knox i »Maria Stuart i
Skotland« og Præsten i »En Fallit«. Foruden som
Skuespiller gjorde han tillige til forsk. Tider
Tjeneste som Sceneinstruktør og som Regissør.
N. har paa sin lange Teaterbane i bogstavelig
Forstand spillet »alle mulige Roller«, men hans
Kunstnerindividualitet traadte dog skarpest frem
i Komediens og Lystspillets Karakterroller.
Som dansk af Fødsel og støttet til Traditionen
fra det kgl. Teater udmærkede han sig i
Særdeleshed ved sin Fremstilling af den
københavnske Spidsborger i de Heiberg’ske og
Hostrup’ske Stykker. N. var tillige en af Kria
Teaters bedste Holberg-Skuespillere. En
Specialitet havde han desuden i sine Jøderoller,
især i den gl. eng. Komedie. 1884 fejrede N.
sit 50-Aars Kunstnerjubilæum og modtog da
Medaillen Litteris et artibus. 1889 fratraadte
han, 81 Aar gl., Kria Teater som dets Nestor og
sidste danske Skuespiller. (Litt.: K. A.
Winterhjelm, »Af Kria Teaterliv« [1875];
T. Blanc, »Kria Teaters Historie 1827—77«
[Kria 1899]).
(T. B.). R. N.
Nielsen, Johanne Ane Margrethe,
dansk Smør- og Osteproducent, f. i Øverød 11.
Septbr 1829, d. 15. Juni 1903. Hun blev, 19 Aar
gl, gift med Hans Nielsen i Øverød, der ejede
Havarthigaard. Her forestod N. til sin Død et
Mejeri, der har gjort Gaardens Navn kendt langt
ud over Danmarks Grænser. Efter at hun
havde studeret Mejeribruget under Prof.
Segelcke’s Vejledning, lærte hun snart at producere
det fineste Smør og de fineste Ostesorter. Hun
deltog i en Mængde Udstillinger hjemme og
ude og hentede hjem et Utal af første Præmier.
Hendes Energi og Flid var beundringsværdig,
hun foretog talrige Udenlandsrejser og gik ikke
af Vejen for noget for at følge med Fagets
hurtige Udvikling. Langt over 1000 Elever modtog
en sjælden grundig Uddannelse hos N., og
herved, ved sit Eksempel og ved det Ry, hun i
Udlandet skabte om danske Mejeriprodukter, har
hun indlagt sig betydelig Fortjeneste af
Danmarks Mejeribrug.
H. H-l.
Nielsen, Johannes, se Nielsen, C. J.
Nielsen, Julius, sønderjysk Købmand og
Politiker, f. i Ribe 12. Apr. 1848, d. paa
Damager 16. Apr. 1920. Han kom 1864 i
Handelslære i Haderslev, senere til Flensborg og
grundlagde 1871 i Vojens en Korn-, Smør- og
Trælastforretning, som efterhaanden blev den
største i sin Slags i Nordslesvig. N.’s
Købmandsvirksomhed fik stor Bet. for Udviklingen af
Mejeridriften i Nordslesvig til det høje
Standpunkt, den nu indtager. Han stiftede bl. a.
Smøreksportforeningen for Nordslesvig. Hans
fremragende Forretningstalent og praktiske Sans
skaffede ham en Række Tillidshverv fra hans
danske Landsmænd. Han blev Formand for
Haderslev Handelsforening, og det lykkedes ham
i denne Stilling at bryde den Overmagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
