Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New Zealand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstærkning ved en ganske vist ikke særlig
betydelig Indvandring. I de 5 Aar 1914—20 var
Overskudsindvandringen kun 19358 Individer.
1920 fødtes 29921 Børn, hvoraf 1424 uægte. Der
døde 12109. Tilvæksten er saaledes betydelig p.
Gr. a. den lave Dødelighed. Af Religion hører
(1916) 42,9 % til den eng. Kirke, som har 6
Biskopper, 24,4 % er Presbyterianere, 14,2 %
hører til den kat. Kirke, som har en
Ærkebiskop med en Coadjutor og 3 Biskopper, 9,9 %
er Metodister, 2 % Baptister. Af Jøder findes
2341. Af den hvide Befolkning over 5 Aar er
5 % Analfabeter. N. Z. har et Univ., der kun
fungerer som Eksamensanstalt, medens
Undervisningen sker ved 4 Colleges i Dunedin,
Christchurch, Auckland og Wellington. Der
finder 112 højere Skoler for Hvide med 12792
Elever, 10 højere Skoler for Maorier med 474
Elever, 9 tekn. Højskoler med 2766 Elever.
Staten underholder 2437 Folkeskoler med 6335
Lærere og 199802 Elever. Hertil kommer 221
private Underskoler med 22193 Elever og 119
Maoriskoler med 263 Lærere og 5508 Elever.
Der er Skoletvang fra 7—14 Aar.
Næringsveje. Paa Landet bor 536924 Mennesker, i
Byerne 681988. Hovederhvervet er Kvægavl. 1920
udgjorde Landejendommenes samlede Areal 12,2
Mill. ha, hvoraf 6,5 Mill. ha besaaede med Græs,
80786 ha besaaede med Hvede, 72755 med
Havre, 9270 med Byg, 32088 ha laa Brak. Hertil
kommer endnu 5,4 Mill. ha Kronland, som er
udlejet til Kvægavl. 1921 holdtes 334000 Heste,
3,1 Mill. Stykker Hornkvæg, 23,2 Mill. Faar og
342000 Svin. Af Skov findes c. 7 Mill. ha.
Industrien bearbejder overvejende Landbrugets
Produkter. Ser man paa Produkternes Værdi,
staar Kødfrysning og Kødkonserves øverst med
en Aarsproduktion (1919—20) paa 16,4 Mill. £,
derefter kommer Mejeridrift (Smør og Ost, 12,5
Mill. £), Garveri og Uldrensning (4,9 Mill. £),
Savmøller (3,6 Mill. £), Kornmøller (2,8 Mill. £),
Bogtrykkeri og Bogbinderi (2,6 Mill. £),
Beklædningsindustri (2,0 Mill. £).
Bjergværksdriften er meget betydelig, men den er noget
i Tilbagegang. 1857 fandtes Guld første Gang i
større Mængde, 1861 fulgte ny Fund, og
allerede 1866 havde Guldproduktionen naaet sit
Højdepunkt. Senere er den langsomt aftaget,
1920 udvandtes Guld til en Værdi af 883746 £.
Guldkvartsminer findes især i Thames-Distriktet
mod Nord og i Reefton-Distriktet i Southern
Alps. Af Alluvialminerne er de i Kumara paa
Sydøens Vestkyst de vigtigste. Kulproduktionen
er i stadig Stigen. 1920 produceredes til
Forbrug i Landet 1,8 Mill. t Kul til en Værdi af 1,8
Mill. £, medens der eksporteredes 80000 t til
en Værdi af 129000 £. Kullene findes i
Kridttids- og Tertiærlag og er af meget forsk.
Kvalitet. De vigtigste Brunkulslejer er Waikato,
Tokomairiro og Wairaki, for Begkul er
Mokau-Awakino og Inangahua, for bituminøse Kul
Buller de vigtigste Produktionssteder. Desuden
udvindes fossilt Kauriharpiks, hvoraf der 1920
eksporteredes for 557000 £. Handelen er meget
stor. 1920 eksporteredes Varer til en Værdi af
46,4 Mill. £, medens der importeredes Varer
for 61,6 Mill. £. De vigtigste Udførselsprodukter
er Uld (11,9 Mill. £), frosset Kød (11,7 Mill. £),
Ost (6,2 Mill. £), Faareskind (3,1 Mill. £), Smør
(3,0 Mill. £), Guld, preserveret Mælk,
Phormiumtrævler, Tømmer etc. Handelen foregaar
væsentlig med England. 1921 fandtes 5035 km
Jernbaner, som befordrede 15,3 Mill. Passagerer
med Billetter, 464691 med Sæsonkort og 6,5 t
Varer. Postvæsenet befordrede 1920 259,7 Mill.
Breve, 6,9 Mill. Brevkort, 49,6 Mill. Bøger, 37,9
Mill. Tryksager, 6,8 Mill. Prøver, 0,7 Mill.
Postanvisninger. Af Telegraflinier findes (1921) 22008
km med 81995 km Traad, som aarlig befordrer
14 Mill. Telegrammer. Forfatningen
stammer fra 9. Septbr 1907, da N. Z.
erklæredes for selvstyrende Dominion. Kronen
repræsenteres af en Generalguvernør. Den
lovgivende Forsamling, bestaaende af et lovgivende
Raad paa 41 Medlemmer og Repræsentanternes
Hus med 80 Medlemmer, hvoraf 4 Maorier, valgt
paa 3 Aar. Ved Generalguvernørens Side staar
et Ministerium paa 12 Medlemmer. Statens
Indtægter 1920—21 var 33,9 Mill. £, Udgifterne 43,2
Mill. £, Statsgælden 206,3 Mill. £. 1910 indførtes
alm. Værnepligt. I Alderen fra 12—25 Aar
foregaar Uddannelsen et Antal Dage om Aaret, fra
25—30 Aar tjenes i Reserven. Efter Lov af 1920
opretholdes Flaaden kun ved frivillige Bidrag.
Flaaden bestaar af et Øvelsesskib og en
Krydser. Historie. N. Z. opdagedes 1642 af
Tasman, der gav den Navnet Staatenland, men
allerede i 17. Aarh. betegnede holl. Geografer
den Nova Zelandia. Af Cook besøgtes N. Z. 1769
og atter 1773—74 og 1777. I Beg. af 19. Aarh.
anlagdes af Hvalfangere en Koloni i Kororareka
paa Nordøen, hvor der dreves Handel med
de Indfødte, og snart fulgte andre Kolonier
ved Cook-Strædet, Foveaux-Strædet og andre
Steder. 1814 begyndte en eng. Mission i
Kororareka, og senere fulgte flere efter. Missionen
led dog meget under de blodige Krige mellem
Maorierne. 1833 ansøgte 13 Maorihøvdinge om,
at England vilde sende en Repræsentant til
Kororareka, hvilket England ogsaa gjorde af
Frygt for, at Frankrig skulde besætte Øen, men
virkelig Okkupation fra Englands Side skete
først 1839, efter at det 1825 stiftede og 1839
reorganiserede New Zealand company havde
begyndt en Kolonisation. N. Z. blev nu indlemmet
i New South Wales, men blev kort efter
selvstændig Koloni. Forholdet til Maorierne
havde længe været godt, men snart begyndte
Stridigheder mellem dem og Kolonisterne, der
førte til blodige Krige (1845, 1860—61,
1863—72, 1881, 1883, 1886); først 1892 underkastede
den sidste Maori-Konge sig og blev pensioneret
af Englænderne. Trods talrige Tilskyndelser
indlemmedes N. Z. ikke i det australske
Commonwealth, men bevarede sin Stilling som en
egen selvstyrende Koloni. Dette skyldtes i
særlig Grad N. Z.’s tidligere, virksomme
Premierminister Richard Seddon. I den indre Politik
følger N. Z. en Slags Statssocialisme, medens
Kolonien udadtil ved adskillge Lejligheder,
saaledes ogsaa under Verdenskrigen, har vist sin
Vedhængen ved det eng. Verdensrige. (Litt.: R.
A. Loughman, N. Z. [Wellington 1901]; W. P.
Reeves, State Experiments in Australia and
N. Z. [Lond. 1902]; E. Tregear, The Maori Race
[Lond. 1904]; R. Lendenfeld, »Neuseeland«
[Berlin 1900]; André, La Démocratie en
Nouvelle Zélande [Paris 1904]; P. Marshall,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
