Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New York (by)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beboelse i visse elendige Kvarterer. Nutildags
bødes der dog herpaa ved Anlæg af gode
Arbejderkvarterer, og Beboelsen flytter mere og
mere bort fra Manhattan. Særlig har City and
Suburban Home Co. bygget moderne
Arbejderbygninger; mere end 13000 Mennesker bor i
dette Selskabs Bygninger. Det ekstreme
Fastlandsklima er i N. Y. en Smule afdæmpet, men
alligevel er det den hede Juli Maaned, der har
de fleste Dødsfald. Dette skyldes særlig
Sommerens fugtige, stærke Varme; under disse
Hedeperioder kan forefalde talrige Dødsfald ved
Solstik, som f. Eks. i den første Del af Juli
1872. Middeltemp. for Juli er 23,9° og for Jan.
÷ 0,9° og den absolut koldeste og varmeste
Temp. er henh. ÷ 25,0° og 38,0°. I Gennemsnit
var Antallet af Dødsfald pr 1000 i 1919: 12,39.
1914—20 inkl. var Børnedødeligheden i
Gennemsnit 90,5 pr 1000, og naar St Louis undtages,
havde N. Y. i disse Aar den laveste
Børnedødelighed bl. U. S. A.’s 10 største Byer.
Befolkningen bestod 1920 foruden af indfødte
Amerikanere af 1989216 Indvandrere, hvoraf 479481
Russere, 388427 Italienere, 202833 Irlændere,
193558 Tyskere, 145257 Polakker og 126447
Østerrigere. Nationerne slutter sig i Reglen
sammen i Samfund. Tyskerne er i Besiddelse af
flere Banker og Handelshuse, og bl. dem tælles
Byens fleste Snedkere, Bagere og Kunstnere,
fremfor alt Musikere. Irlænderne er det
Befolkningselement, der har været mest
skæbnesvangert for Byens offentlige Liv, idet de har
forstaaet at blive de talrigste saavel i
Embederne som i Fængslerne. I sidste Henseende
gøres de dog nu Rangen stridig af Italienerne.
Visse Samfundsklasser rekruteres væsentligst af
Irlændere som Tjenestetyender og Kelnere, og
i Forening med Tyskerne har de næsten alle
Byens Drikkehaller (Saloons). Ved sin
Beliggenhed som Porten til U. S. A. har N. Y. været
særlig udsat for at beholde de daarlige
Befolkningselementer, idet alt hvad der havde Penge
ell. Energi, søgte Vest paa. N. Y. er først og
fremmest Handelsbyen, men N. Y. Metropolitan
Distrikt (et Areal paa 2529 km2), som
indbefatter Nabobyerne i Staten N. Y. og i New Jersey,
er ogsaa ubetinget det største Industriomraade
i U. S. A.; i dette Omraade produceres c. 1/7
af U. S. A.’s Industrifrembringelser. 1914 var
der i Omraadet 36410 industrielle Virksomheder,
som beskæftigede i alt 1031815 Personer og
producerede Varer til en Værdi af 3,4 Milliarder
Dollars, hvoraf 1,6 Milliard Doll. kom fra de to
Boroughs, Manhattan og Bronx. Af størst Bet.
er Fabrikationen af Klæder, hvoraf der 1914
produceredes for 547 Mill. Doll.; derefter
kommer Bogtrykning med en Produktionsværdi paa
231 Mill. Doll. Tredie vigtigst er Smeltning og
Rensning af Kobber (208 Mill. Doll.); men
medens der af de to første Industrigrene er henh.
6229 og 3647 Etablissementer, er der kun 5
Kobberrenserier. Bl. de øvrige Produkter maa
nævnes Landbrugsmaskiner, Møbler, Silkevarer,
Fodtøj, Orgler og Pianoforter.
Der udføres Korn og Mel, Bomuld og
Bomuldsprodukter, Petroleum, Tobak, Sukker,
Oksekød, Fedt og Flæsk, Læder, Landbrugsmaskiner,
Papir, Instrumenter og Bøger, og Indførselen,
der var over Halvdelen af U. S. A.’s, bestaar
væsentligst af Kaffe, Te, Sukker og Raastoffer.
Med det Indre af U. S. A. staar N. Y. i
Forbindelse gennem N. Y. State Barge Canal og
talrige Jernbaner. Og med den øvrige Verden
forbindes den gennem sin Havn, i hvilken 1921
indgik Skibe paa ialt 15 Mill. t. N. Y.’s Havns
Vækst i de senere Aar har overgaaet alle
Forventninger, og i mange Henseender er den nu
Verdens betydeligste. Hertil kommer c. 48 %
af de Skibe, der fra Udlandet gaar til U. S. A.,
medens omvendt 46 % af de Skibe, der fra U. S. A.
gaar til Udlandet, udgaar herfra. Det er i
overvejende Grad hertil, at den store
Immigrantstrøm gaar. 1920 kom der til N. Y. 225206
Immigranter, ɔ: 52,4 % af samtlige Indvandrere
til U. S. A. Før Krigen var dette Tal i 1913 og
1914 henh. 892653 og 878052, men sank saa
pludselig i 1915 til 178416 og atter pludselig i
1918 til 28867; 1919 naaedes Minimum med
26731. Importens og Eksportens Vækst
illustrerer paa en slaaende Maade Havnens Vækst;
1919 beløb Importen sig til 2065 Mill. Doll., ɔ:
en Stigning paa 131,6 % fra 1909, og for
Eksporten var de tilsvarende Tal 2729 Mill. og 43,5
%. Fra Naturens Side er Havnen udmærket
udstyret, baade sikker, dyb og rummelig. Den
omfatter Upper Bay, Hudson River og East River,
men vil ved de planlagte Udvidelser, hvoraf en
Del allerede er under Udarbejdelse, komme til
at omfatte Newark Bay, samt Dele af Lower og
af Jamaica Bay. For paa den rette Maade at
kunne udnytte dette værdifulde Havneomraade
og fremskaffe saa stor Kajplads, som muligt,
har man ikke anvendt de brede Kajanlæg, som
i de fleste af Europas Havne, men har bygget
Moler (Piers) vinkelret ud fra Bredden og har
derved faaet mindst den firedobbelte Kajplads.
Ved disse Piers kan selv de største Skibe ligge,
og i Mellemrummet mellem to af dem (Dock)
er der rigelig Plads til to Skibe. Hele den
sydlige Del af Manhattan er forsynet med Piers;
efter de sidste Udvidelser naar de op til 59.
Street ved Hudson River og til 35. Street ved
East River; ogsaa paa Hudsons højre Bred er
lgn. Anlæg i Jersey City og i Hoboken, samt i
Brooklyn. Selv om Jersey City og Hoboken
ligger i Staten New Jersey, har Havneanlæggene
her dog en ganske særlig Betydning derved, at
de fleste store Jernbanelinier, med Undtagelse
af Pennsylvania Railroad, ender her. I Hoboken
har flere store transatlantiske
Dampskibsselskaber deres Anløbsplads, f. Eks.
Scandinavian—American Line, Norddeutscher Lloyd,
Holland—Amerika Linien og Wilson Linien; andre,
f. Eks. Norwegian—American Line, gaar til
Brooklyn, medens langt den største Del har deres
Anløbssted paa Manhattan. P. Gr. a. den stærkt
voksende Trafik i de senere Aar har man ikke
kunnet følge med med Udvidelserne, selv om
disse er foregaaet i stor Stil, og man allerede har
gjort betydelige Forbedringer i den indre Havn.
Desuden er Hovedindsejlingen gennem Ambrose
Channel gjort bredere og dybere, saaledes at den
nu overalt er over 12 m. Samtidig har man
udgravet East River mellem Upper Bay og
Brooklyn Navy Yard samt videre gennem
Hellgate paa en Strækning af over 27 km til over
12 m Dybde og har derved gjort det muligt
for Skibe at benytte den kortere og sikrere Vej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
