Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New South Wales - Newton (USA, Iowa) - Newton (USA, Massachusetts) - Newton (USA, Kansas) - Newton (USA, New Jersey) - Newton, Charles Thomas - Newton, Gilbert Stuart - Newton, Hubert Anson - Newton, Isaac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
færdige Produkters Værdi var 137,8 Mill. £.
Arbejdernes Antal var 145000. Den udenlandske
Handel er meget betydelig. 1921 udførtes for
47,4 Mill. £ australske Varer, for 4,2 Mill. £
fremmede Varer. Importens Værdi var 51,7 Mill.
£. 1922 var de tilsvarende Tal: 44,5 Mill. £,
3,3 Mill. £ og 47,6 Mill. £. Der udføres Uld,
frossent og konserveret Kød, Huder, Smør,
Hvede, Frugt, Metaller og Malme. 1922 fandtes
inden for Statens Grænser 8234 km Statsbaner,
254 km private Jernbaner, 369 km
Statssporveje og 4 km private Sporveje. Statsbanerne
befordrede 1922 121,3 Mill. Passagerer og 14,5
Mill. t Gods og Kreaturer. Indtægten var 15,2
Mill. £, Udgiften 11,1 Mill. £. N. S. W. er Stat
i den australske Commonwealth. I Statens
egne Anliggender er den udøvende Magt i
Hænderne paa en Guvernør, som udnævnes af den
britiske Regering. Ved hans Side staar et
Ministerium paa 12 Medlemmer. I London har
N. S. W. sin Generalagent. Den lovgivende Magt
udøves af et Parlament med to Huse: det
lovgivende Raad og den lovgivende Forsamling.
Det lovgivende Raad bestaar af mindst 21
Medlemmer, udnævnte af Kronen for Livstid. Kun
Formanden og Ordføreren faar Løn. Den
lovgivende Forsamling bestaar af 90 Medlemmer,
valgt efter Forholdstal. Enhver Mand ell.
Kvinde, som er britisk Borger og mere end 21 Aar
gl, har Valgret. Medlemmerne er lønnede.
Formanden, Ordføreren og Oppositionens Leder
har Ekstrahonorar. 1922 stemte 70 % af de
Valgberettigede. Den lokale Forvaltning sker i
Østen gennem selvstyrende Kommuner. I de
folketomme vestlige Egne har kommunalt
Selvstyre kun enkelte Steder kunnet gennemføres.
1922 udgj. Statens Indtægter 35,8 Mill. £,
Udgifterne 37,0 Mill. £. Statsgælden var 176,7 Mill. £
til en gennemsnitlig Rente af 4,88 %.
Kolonisationen i N. S. W. begyndte 1787 med den
Ladning Forbrydere, som Englænderne sendte
til Botany Bay. Snart efter flyttedes dog
Straffekolonien til Port Jackson, hvor Sydney
anlagdes. Der sendtes omtr. 100000 Deporterede
herhen, indtil Deportationen 1839 maatte opgives
p. Gr. a. den voksende fri Befolknings Uvillie.
Navnlig 1825—36 var Indvandringen stærk.
Det var især de saakaldte squatters, som tog
store Landstrækninger i Brug til Faareavl og
anvendte løsladte Forbrydere som Arbejdere.
1851 begyndte Indvandringen atter at stige
p. Gr. a. Guldfundene. S. A. udskiltes Victoria fra
N. S. W. og 1859 Queensland. En stor Del af
Indvandrerne til de ny Kolonier kom fra N. S. W.
1901 oprettedes det australske
Commonwealth, hvoraf N. S. W. blev en Del. 1911
udskiltes Distriktet Canberra fra N. S. W. for at
bruges til Anlæg af en Hovedstad for Unionen.
(Litt.: The Official Yearbook of N. S. W.
[Sydney aarlig]; N. S. W. Statesman’s Yearbook
[Sydney aarlig]; David, N. S. W., historical,
physiographical and economic [Melbourne &
London 1912]; Brit. Ass. for the Advancement
of Science, Handbook for N. S. W. [Sydney
1914]).
M. V.
Newton [nju.tən], By i U. S. A., Stat Iowa,
ligger 50 km ØNØ. f. Desmoines, (1910) 4616
Indb. Ved N. findes Kulminer.
N. H. J.
Newton [↱nju.tən],Navn paa fl. Byer i
U. S. A., 1) Stat Massachusetts, ligger 13 km V. f.
Boston, til hvilken Storby den kan betragtes
som Forstad. (1920) 46054 Indb. N. har
Baptistseminarium samt Bomulds-, Lærreds-, Silke- og
Papirindustri. — 2) Stat Kansas, ligger i en
agerdyrkende Egn og er Jernbanekinudepunkt.
Mennonitisk College. (1910) 7862 Indb. — 3) Stat
New Jersey, er Centrum for et Mine- og
Agerbrugsdistrikt. (1910) 4467 Indb.
N. H. J.
Newton [↱nju.tən], Charles Thomas,
klassisk Arkæolog, f. 13. Septbr 1816 i
Bredwardine, d. 28. Novbr 1894. N. studerede i
Oxford, blev 1840 ansat ved British Museum,
rejste 1852 til Mitylene som eng. Vicekonsul. Han
foretog arkæologiske Undersøgelser flere
Steder paa Lilleasiens Kyst. Navnlig Udgravningen
af Mausoleion ved Harlikarnassos vakte stor
Opsigt. De fundne Skulpturer kom til British
Museum, hvortil N. 1861 vendte tilbage som
Direktør for Afdelingen for græsk og rom.
Oldsager, hvilken Stilling han beklædte indtil 1885.
1880 blev han Prof. i Arkæologi ved University
College. N. var Æresmedlem af
Centraldirektionen for det tyske arkæologiske Institut. Af
hans Arbejder er de betydeligste: A history
of discoveries at Halicarnassus, Cnidus and
Branchidæ (1862), Travels and discoveries in
the Levant (1865), The collection of ancient
greek inscriptions in the British Museum
(1874—83), Essays on art and archæology (1880).
C. B.
Newton [↱nju.tən], Gilbert Stuart,
amerikansk-engelsk Maler, f. i Halifax (N. Scotia)
1795, d. i Chelsea 1835, har malet en Mængde
underholdende, af gammelhollandsk Kunst
paavirkede Genrestykker, især med Emner fra
Digterværker: i Londons Nationalgaleri: »Yorick
og Grisetten« og »Vinduet«; »Vicar of
Wakefield«, »Captain Macheath« (1826) etc.
Akademimedlem 1832. Død i Sindssyge.
A. Hk.
Newton [↱nju.tən], Hubert Anson,
amerikansk Matematiker og Astronom, f. 19. Marts
1830 i Sherburne, New York, d. 12. Aug. 1896
i New Haven, Connecticut, ansattes 1852 som
Prof. i Matematik ved Yale College i New
Haven og var fra 1882 tillige Direktør for
Observatoriet smst. Foruden enkelte matematiske
Afhandlinger har N. vundet sig et Navn ved sine
Studier over Stjerneskud, specielt Leoniderne
og Andromediderne, meddelt i Fagskrifter, og
over Kometer: On the origin of comets (1878),
On the capture of comets by planets, especially
their capture by Jupiter (1891).
J. Fr. S.
Newton [↱nju.tən], Isaac, eng. Fysiker og
Matematiker, f. i Landsbyen Woolsthorpe i
Østengland 25. Decbr 1642 (gl Stil), d. 20. Marts
1727 (gl Stil) i London. Faderen var død
allerede i Oktbr, og da Moderen et Par Aar efter
giftede sig med en Præst i Nabolaget, blev N.
i sin Fødegaard hos en Bedstemoder. I
Børneskolen fulgte han ikke godt med i Beg.; men
inden sit 14. Aar, da han blev tagen ud, var han
den flinkeste i Skolen. Han skulde nu hjælpe til
med Gaardens Drift, men foretrak at studere
Matematik og at lave mekaniske Arbejder. Fra
1660 fik han Lov at studere videre, og 5. Juni
1661 blev han indskreven ved Univ. i Cambridge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
