Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 852 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neurin - Neuritis - Neuro- - Neuroarthritisme - Neurobiotaxislæren - Neurodermitis - Neurode - Neurodin - Neurofibriller - Neurofibromer - Neuroglia - Neurologi - Neurolyse - Neurom - Neuron - Neuronal - Neuropati - Neuropatologi - Neuroptera - Neurorafi - Neuroretinitis - Neurose

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Neurin [næ^u-], Trimetylvinylammoniumhydroxyd,
(OH)N(CH₃)₃ . CH : CH₃,
faas ved Indvirkning af Sølvoxyd og Vand paa
Bromidet BrN(CH₃)₃ . CH₂ . CH₂Br, som dannes
ved Forening af Ætylenbromid med
Trimetylamin. N. er en meget letopløselig og giftig
Ammoniumbase, som ogsaa kan faas af Cholin.
— Undertiden bruges Betegnelsen N. ogsaa for
det sidstnævnte Stof. N. opstaar sandsynligvis
som første Produkt ved Indvirkning af
Barytvand paa Lecitin og gaar da ved videre
Kogning med Barytvand over til Cholin under
Optagelse af Vand.
(O. C.). R. K.

Neuritis [næ^u-], se Nervebetændelse.

Neuro- [↱næ^uro-] (af gr. neuron, Baand,
Nerve) benyttes i Sammensætninger (foran
Vokal Neur . . .) til at betegne Nerve.

Neuroarthritisme [↱næ^u–tri-] skulde
egentlig betyde Tilfælde af Nervesmerter paa
Grundlag af arthritis urica (urinsur Diatese, ægte
Gigt). Begrebet defineres dog noget forskellig
og anvendes kun lidt, idet man savner faste
Holdepunkter for, om der er nogen
Sammenhæng mellem Nervesmerterne og den urinsure
Diatese.
K. H. K.

Neurobiotaxislæren [↱næ^u-] er en Teori,
som er opstillet af Hollænderen Ariens
Kappers, og som gaar ud paa, at Nervecellerne
og deres Udløberes Vækstretning og Fordeling
i Løbet af Udviklingen i væsentlig Grad er
betinget af deres elektriske Ladning.
K. H. K.

Neurodermitis [↱næ^u-] er en langvarig
stærkt kløende, lokaliseret Hudaffektion, som
ogsaa benævnes Lichen simplex chronicus
eller lokal Prurigo med Fortykkelse af
Huden. Den findes især hos nervøse Mennesker,
hvor en oprindelig ubetydelig Hudaffektion
holdes vedlige ved ganske ubehersket Kløe. Den
kan vare mange Aar, og kan helbredes ved
Tjærepræparater, dækket af Omslag ell. Plastre.
C. Rch.

Neurode [nå^y↱ro-d_ə]. By i preussisk Prov.
Schlesien i Sudeterne, SV. f. Breslau, 4 km fra
den bøhmiske Grænse og ved Jernbanelinien
Glatz—Dittersbach, med (1910) 7732 Indb. N. er
til Dels nybygget efter Branden 1884 og har
Væveri, Farveri, Spinderi og Fabrikation af
ildfaste Lervarer.
(Joh. F.). O. K.

Neurodin [næ^u-], Acetylparaoxyfenylurethan,
har fundet nogen, om end ringe
Anvendelse i Medicinen som temperaturnedsættende
og smertestillende Middel. Det danner farveløse
og lugtfri Krystaller, der er opløselige i 140
Dele kogende Vand, kun lidt opløselige i koldt
Vand.
(A. B.). E. K.

Neurofibriller [↱næ^u-], se Nervesystem.

Neurofibromer [næ^u-], multiple
(Knudesot, Recklinghausen’s Sygdom), viser
sig ved en i Barndommen begyndende og senere
gradvis tiltagende Udvikling af bløde, af
Bindevæv bestaaende Svulster i Huden. Samtidig
findes altid talrige pletformede ell. vorteformede
Nævi (Modermærker). Svulsterne er i Reglen
smaa (ært-, nødstore), men enkelte kan vokse
til Størrelse af et Mandshoved. Sygdommen er
arvelig i visse Familier og findes ofte sammen
med dybe Lidelser, af Nervesystemet
(Imbecilitet). Nogen virksom Behandling kendes ikke
ud over den, der bestaar i at fjerne særlig store
og generende Svulster.
C. Rch.

Neuroglia [næ^u-], Se Nervesystem.

Neurologi [↱næ^u-] betegner sædvanlig Læren
om Nervesygdomme, sjældnere Læren om
Nervesystemets Anatomi. Neurolog betyder egl.
et Menneske, der studerer Nervesygdomme,
anvendes ofte i al Almindelighed om en
Nervespecialist. »Neurologisk Selskab« i Kbhvn er en
videnskabelig Forening af Nervelæger, stiftet
1900.
K. H. K.

Neurolyse [næ^u-]. En Nerve kan
undertiden som Følge af Betændelse i Omgivelserne
eller p. Gr. a. Knusning eller efter Overrivning
blive indhyllet i Arvæv; den kan ogsaa efter
Knoglebrud blive sammentrykket af det
Knoglevæv (callus), der vokser ud paa Brudstedet.
Det herved opstaaede Tryk paa Nerven kan
give Lammelser ell. Smerter. I saa Tilfælde
foretager man undertiden en Operation for at
løsne Nerven ud fra Arvævet ell. Knoglevævet.
Denne Operation kaldes N.
K. H. H.

Neurom [næ^u-] (gr.), se Nervesvulst.

Neuron [næ^u-] (gr.), se Nervesystem.

Neuronal [næ^u-], Diætylbromacetamid,
(C₆H₅)₂CBr.CONH₂, er et hvidt, krystallinsk
Pulver af svag Kamferlugt og ret bitter Smag.
Det anvendes i Medicinen som beroligende
Middel og som Sovemiddel i Doser paa 0,5—1 g.
E. K.

Neuropati [↱næ^u-] (gr.), d. s. s.
Nervesygdom. Betegnelsen neuropatisk
bruges om nervelidende Personer, dog overvejende
om saadanne, som lider af bestemte Nervesygdomme,
se Neurasteni.
K. H. K.

Neuropatologi [↱næ^u-] (gr.), Læren om
Nervesystemets Sygdomme.

Neuroptera [næ^u-], se Florvinger.

Neurorafi [↱næ^u-] (Nervesutur) er
Sammensyning af de to overskaarne eller
overrevne Ender af en ved Vold beskadiget Nerve.
Fra den Del af Nerven, der hænger sammen
med Rygmarven eller Hjernen (den centrale
Stump), vokser da Nervetraade ud i den Del,
der gaar fra Læsionsstedet ud til Huden eller
Musklerne (den perifere Stump). Hvis der ikke
(som Følge af Infektion) er kommet nogen
Betændelse paa Overrivningsstedet, er der gode
Betingelser for, at der kan komme Funktion
af de fra Nerven forsynede Muskler. Er der
Betændelse og kommer der senere kraftig
Ardannelse, er Udsigterne til god
Muskelvirksomhed betydelig ringere, men der kan da
undertiden senere hjælpes ved fornyet Operation.
K. H. K.

Neuroretinitis [↱næ^u-], se
Øjenbetændelse.

Neurose [næ^u-] (gr.) betyder opr.
Nervelidelse i Almindelighed. I Tidens Løb gik man
over til at sondre mellem organiske
Nervesygdomme paa den ene Side og N. ell. funktionelle
Nervesygdomme paa den anden. Til de første
henregnede man saadanne, hvor man ved
anatomisk Undersøgelse kunde paavise
Forandringer i Nervesystemet som Hjerneblødning,
Rygmarvsbetændelse o. s. v., medens man ved N.
ikke kunde finde Forandringer i Nervesystemet.
Efterhaanden som Videnskaben er skredet frem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>