Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - nervus rerum gerendarum - nervus vagus - nervøs - Nervøsitet - Nes, Herred (Akershus Fylke) - Nes, Herred (Sør Trøndelag Fylke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens den tyske Kejser Henrik V talte om
nervus rerum agendarum. Paa Græsk skal
Demosthenes ifølge Aischines’ Udsagn have brugt
en lignende Vending.
H. H. R.
nervus vagus, se sympatiske
Nervesystem.
nervøs, se Neurasteni.
Nervøsitet, se Neurasteni.
Nes, Herred, Romerike og Vinger
Politidistrikt, N. Sorenskriveri, Akershus Fylke.
(1921) 9672 Indb. N. er et Indlandsherred,
liggende omkr. Sammenløbet af Norges to største
Vasdrag, Glommen og Vormen, begrænset af
Herrederne Sørum, Ullensaker, Eidsvold, N.
Odal, S, Odal, Eidskog og Urskog. Til Herredet
hører foruden Hovedsognet N. omkring
Sammenløbet af de to Elve, med Aarnes Kapel paa
Glommens Østside, tillige Fenstad og Udenes
Annekssogne, det førstnævnte ligger paa begge
Sider Vormen Nord for Hovedsognet, det
sidstnævnte Syd for samme paa begge Sider af
Glommen. Glommen og Vormen deler Herredet
i tre adskilte Dele. Den nordre Del dannes af
det mod Syd mellem begge Elve fremstikkende
N., hvis midterste og nordre Parti er opfyldt
af skovklædte Fjelde og Aase, gennemskaaret
i Hovedretning Nord mod Syd af Uas Dalføre
og opfyldt af mindre Slugter; af Højder kan i
dette Parti mærkes Vardehøgda (406 m). Langs
begge Hovedvasdrag sænker Terrainet sig og
gaar over til frugtbare Bakke- og
Slettelandskaber: Vormens østre Bred dannes
gennem hele dette Parti af dels opdyrkede, dels
skovbevoksede Jordbakker og -moer, der,
efterhaanden som man kommer mod Syd, bliver
tættere og tættere bebyggede, og Terrainet gaar
i det egl. N. Hovedsogn over til et Plateau
med store, veldyrkede Gaarde og rig
Løvvegetation; kun i den østligste Del trækker
Aaserne sig helt ned mod Glommen. Den Ø. f.
Glommen liggende Del af Herredet bestaar af
det frugtbare og vel bebyggede Bakke- og
Sletteland, der følger Elvens Bred, og som enkelte
Steder, særlig efter Farsjøaaens Dalføre,
trænger ind mellem de omgivende Aaser, — samt
af de Bjerge, der opfylder Partiets østre og
største Del og tilhører det i S. Odalen liggende
udstrakte Mangfjeld. Af Højder skal inden for
dette Parti anføres Eieberget (301 m), Yushøgda
(335 m) —, samtlige Fjelde er paa et Par
Undtagelser nær skovbevoksede. — Herredets 3.
Afsnit, den V. f. Glommens og Vormens
Dalfører liggende Del, har langs disse Elve den
samme Karakter som ellers inden for Herredet,
med frugtbare og tæt bebyggede Jordbakker og
Sletter, afbrudte af Skovpartier. Granen er den
almindeligst forekommende Træsort, sjældnere
Furu; af Løvskov findes især Birk, Asp og Or.
Glommen og Vormen (s. d.) har inden for
Herredet en Længde af henholdsvis 25 og 16 km
og er selvfølgelig af den største Bet.;
Glommens to Fosse i N. Herred er Fundifoss og
Raanaasfoss. Fundifoss er nu (1924) udbygget
for 3100 H. K. men kan maksimalt yde 13800
H. K. Raanaasfoss er nu (1924) udbygget for
c. 30000 H. K., men kan maksimalt yde
38000 H. K. Herredet har, især paa Glommens
Østside, talrige Indsøer, hvoraf dog ingen er af
særlig Størrelse eller Bet. Langs Hovedelvene,
særlig omkr. deres Sammenløb i Hovedsognet
er Bredderne adskillig udsatte for Jordfald,
der ved flere Lejligheder har kostet
Menneskeliv; ved Tesen gik saaledes 1795 det største
Jordfald, der er kendt i det søndenfjeldske
Norge. Foruden den normalsporede
Kristiania—Kongsvingerbane, der følger Glommens
Østside med Stationerne Haga, Aarnes og
Sæterstøen inden for Herredet, fører fra Grænsen
mod Ullensaker Hovedvej gennem Distriktet,
paa Bro over Vormen ved Vormsund (119 m
o. H.) og ad Glommens vestre Bred videre til
Kongsvinger, ligesom et udviklet Net af
Bygdeveje forbinder Herredets enkelte Dele og fører
ind til Nabobygderne. En Forbindelsesbane
Grua—Sæterstøen er projekteret og vil gaa gennem
N. i Retning V.—Ø. Over Glommen findes flere
Færgesteder, paa Vormen en liden lokal
Dampbaad. Agerbrug og Fædrift er
Hovednæringsveje, desuden drives en Del Skovdrift,
Tømmerflødning og Fabriksdrift (Fundifoss
Træsliberi). Af industrielle Anlæg mærkes fl.
Mejerier, Dampsave, Frørenserier, Møller,
Tørvfabrik, Elektricitetsværk og Savbrug.
Bebyggelsen følger, som nævnt, Elvene og særlig
Hovedvasdragene, medens der i Fjeldpartierne kun
er Sæterbebyggelse. Der findes i dette frugtbare
og vel opdyrkede Distrikt mange store Gaarde,
hvoraf flere har hist. Interesse og har tilhørt
kendte Slægter; en Mængde Gravhøje findes
inden for Herredet, hvor der er gjort mange
Oldfund, særlig fra Stenalderen og den yngre
Jernalder. N. Kirke (Teglkirke) er opført 1860;
den ældre Kirke, der var opført før 1225, og
hvoraf Ruinerne endnu findes, ødelagdes ved
Lynnedslag 1854. Fenstad og Udenes Kirker
(begge Trækirker, der har afløst ældre Kirker
fra før 1330) er opførte henholdsvis 1865 og
1706 (restaureret 1870). Saavel i N. (ved Henni
og Drognes) som i Udenes (ved Auli og
Frøihov) har i Middelalderen staaet ældre Kirker.
Herredets Areal er 635,73 km2, hvoraf 28 km2
Indsøer, 117,5 km2 Ager og Eng, 441,3 km2 Skov,
Resten Snaufjeld og Myr. Antagen Formue
(1921) var 50551216 Kr og Indtægt 7349477 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«, J. Vibe:
»Akershus Amt« [Kria 1897]).
(N. S.). M. H.
Nes, Herred, Fosen Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør Trøndelag Fylke,
(1921) 1288 Indb., ligger paa den vestre Del af
den store Halvø, der stikker ud mellem
Frohavet og Trondhjemsfjorden; det omgives af
Herrederne Ørland, Filian, Nord-Frøya,
Sør-Frøya, Stoksund, Jøssund og Bjugn. —
Herredets største Del udgøres af den mellem
Bjugnsfjorden og Valsfjorden liggende Halvø,
hvor N. Kirke ligger paa den yderste Del ud
mod Havet. Langs Kysten bestaar dette Parti
af et dyrket og bebygget Sletteterrain med
enkelte ubetydelige Aaser; kun i Syd, mod
Bjugnsfjorden, strækker Fjelde fra det Indre sig lige
ned til Kysten. Halvøens midterste Del dannes
af et Fjeldparti; de vigtigste Fjeldtoppe er
Stenvikfjeld (316 m), Duvehelleren (313 m) og
Brudalsfjeld (218 m) samt Store og Lille
Kopperen (476 og 329 m), der ligger i Partiets
nordøstre Del. Store Kopperen er et af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
