Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neipperg - Neïra - Neison, Edmund - Neisse (by) - Neisse (floder) - Neisser, Albert - Neith
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Juni 1814 det Hverv at følge Kejserinde
Marie Louise til Badestedet Aix, hvor han
vistnok allerede blev hendes Elsker; blev Marts
1815 hendes Overstaldmester og nærmeste
Raadgiver i Hertugdømmet Parmas Styrelse,
en Stilling, han beholdt til sin Død. Desuden
førte han 1815 en Hærafdeling imod Neapel og
1821 imod Sardinien. Efter Napoleon I’s Død
indgik Marie Louise Aug. 1821 et morganatisk
Ægteskab med ham. Hans ældste Søn af første
Ægteskab (Hustruen døde 1815), Alfred N.
(1807—65), var württembergsk General og siden
1840 gift med Kong Vilhelm I’s Datter Marie
(1816—87); den yngre, Erwin N. (1813—97),
var østerr. Ryttergeneral og deltog i Krigene
1864 og 1866. — Om hans Søn med Marie
Louise, se Monte Nuovo.
E. E.
Neïra, en af Banda-Øerne.
Neison [↱ni.sən, na^isən?] (senere Nevill),
Edmund, eng. Astronom., f. 27. Aug. 1851 i
London og var 1882—1912 Government
astronomer i Durban, Natal. Observatoriet blev
nedlagt 1912, og N. flyttede tilbage til England. N.
har hovedsagelig beskæftiget sig med Maanens
Teori samt Studier af dens Overflade og har i
Fagskrifter publiceret en Række Afh. herover.
Han har desuden skrevet: The moon, its
surface etc. (1876, tysk ved H. J. Klein).
J. Fr. S.
Neisse [↱naisə], By i preuss. Prov. Schlesien
i Regeringsdistriktet Oppeln, ligger i en
Afstand af 15 km fra den bøhmiske Grænse i en
frugtbar Egn paa Skraaningen af Sudeterne ved
Glatzer N., som her optager Biele, og ved
Jernbanelinierne Kamenz—Kandrzin,
N.—Breslau og N.—Ziegenhals og har (1919) 28020 Indb.,
hvoraf 4/5 Katolikker. Bl. de 9 Kirker nævnes
den 1430 fuldførte, 1895 restaurerede gotiske
Jakobi Kirke og af verdslige Bygninger det
1499 fuldendte Raadhus med et 88 m højt
Taarn. N. er Sæde for en Overlandsret, en
Amtsret og en Landret, en Filial af Rigsbanken,
flere Militærkommandoer og har et kat.
Gymnasium, stiftet 1624 som Jesuiterkollegium, et
Realgymnasium, en Landbrugsskole. Industrien
beskæftiger sig med Fabrikation af Maskiner,
Møbler, Øl og Cement, endvidere findes Olie-
og Melmøller samt Handel med Korn, Træ og
Læder. N. blev 1350 forsynet med Mure. I
Trediveaarskrigen blev den flere Gange besat,
1632 af Sachserne og Danskerne og 1642 af
Svenskerne. 1741 blev N. indtaget af
Preusserne, hvorefter Frederik II paa venstre Bred af
Floden Neisse anlagde Friedrichsstadt, der
indtil 1810 dannede en egen By. 1807 blev N.
indtaget af Franskmændene.
Det tidligere Fyrstendømme N., der
opr. havde Navn efter Hovedborgen Ottmachau,
kom 1199 under Bispedømmet Breslau. Efter
Freden i Breslau 1742 forblev kun den mindre,
sydlige Del med Hovedbyen Jauernig under
Østerrig (nu Tschekkoslovakiet), medens den
større, nordlige Del kom under Preussen; den
preuss. Del deles i Kredsene N. og Grottkau.
(Joh. F.). O. K.
Neisse [↱na^isə], 2 Bifloder, der strømmer til
Oders venstre Bred. 1) Glatzer N. udspringer
i Sudeterne ved den mährisk-schlesiske Grænse
og udmunder mellem Brieg og Oppeln. Dens
Længde er 195 km. 2) Lausitzer ell. Görlitzer
N. udspringer i Böhmen paa Lausitzer Gebirge,
gennemstrømmer Fristaten Sachsen, Schlesien
og Brandenburg og udmunder ved Schiedlo
oven for Frankfurt. Dens Længde er 225 km.
(Joh. F.). O. K.
Neisser [↱na^isər], Albert, tysk Læge, f.
22. Jan. 1855 i Schweidnitz, d. 31. Juli 1916 i
Breslau. N. studerede i Breslau, tog
Doktorgraden 1880 med en Afh. Ȇber die
Echinococcenkrankheit«, foretog i sin Docenttid
Rejser til Norge og Spanien for at studiere
Spedalskhed, og blev Prof. i Dermatologi i Breslau
1882. Naar N. har naaet saa store Resultater i
sit Fag, som han har, skyldes det, at han var
nøje knyttet til sin Tids eksperimentelt-patologiske
Retning og tillige forstod at udnytte den
histologiske Undersøgelsesmetode. Knyttet ved
nært Venskab til R. Koch, fik han tidligt Øjet
op for Bakteriologiens Bet., og det var netop
paa denne Videnskabs Omraade, at han kom
til at fejre de Triumfer, der har gjort hans
Navn kendt overalt. Det lykkedes ham saaledes
at angive en Farvemetode for dem af Armauer
Hansen paaviste Spedalskhedsbacil (Ȇeber die
Aetiologie des Aussatzes« [»Jahresbericht d.
schles. Gesellsch. f. vaterländische Cultur«,
1879]), og hans Undersøgelser herover, der
fortsattes i »Weitere Beiträge zur Aetiologie der
Lepra« (Virchow’s Archiv, Bd 84, 1881), synes
at have vakt langt større Opsigt end Hansen’s.
Gonorrhoens Bakterie fandt han ogsaa (Ȇeber
eine der Gonorrhoë eigenthümliche
Mikrococcusform« i »Centralbl. f. d. med.
Wissenschaften«, 1879), og dette betød ikke alene, at
Sygdommen nu kunde erkendes med Sikkerhed,
men ogsaa, at der kunde indledes en virkelig
Kamp mod Smittekilderne, idet han indførte
bakteriol. Undersøgelser af Vaginalsekretet hos
de Prostituerede og af Urethralslimen hos
smittede Mænd. N. hørte til de første, der
hævdede, at Lupus var en Form for Tuberkulose,
og, han fremsatte den Teori, at Molluscum
contagiosum skyldtes en Protozo. Ogsaa hans
Undersøgelser over Xerosebacillen var
banebrydende. Da Muligheden for at overføre Syfilis
til Aber var taget op til Undersøgelse omkring
Aarhundredskiftet, rejste N. til Sundaøerne
(1905) og foretog sine Eksperimenter der. N.
blev overhovedet en af vor Tids ledende
Dermatologer, og hans Medarbejderskab søgtes fra
alle Sider. I Ziemssen’s »Handbuch der pract.
Medicin« skrev han »Die chronischen
Infektionskrankheiten der Haut« (1883); i Ebstein’s
»Handbuch der practischen Medicin«: »Die
Krankheiten der Haut« (1901). Desuden udgav
han Iconographia dermatologica (1906) og et
stereoskopisk med. Atlas. Han var Medredaktør
af »Archiv für Dermatologie und Syfilis« og
udgav »Zeitschrift für Bekämpfung der
Geschlechtskrankheiten« (1903 fl.), der bærer
Vidne om hans levende sociale Interesse. I
Terapien er han den, der indførte Sølvsaltene, som
antibakterielle Midler (Protargol).
J. S. J.
Neith, ægyptisk Gudinde, som hørte til de
Guddomme, der antoges særlig at beskytte de
Afdøde. Ved Siden heraf var hun den
fornemste Guddom i Byen Saïs, der fra 7. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
