Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Neergaard, Niels Thomasius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Mængde nyt værdifuldt Stof, bl. a. om de
udenlandske Forhandlinger, og vist en ærlig
Stræben efter at være upartisk til alle Sider. N.
forfattede ogsaa sidste Afsnit af den store
»Danmarks Riges Historie«, VI. Bd, Aarene 1852—64
(1906) og har fra første Færd (1892) været
Medarbejder af Salmonsen’s Konversationsleksikon
(danske Statsmænd og Politikere i 19. Aarh.).
Størst Betydning har dog hans Deltagelse i
det offentlige Liv haft. 1886—91 var han
Medlem af Bestyrelsen for »Kbhvns liberale
Vælgerforening«, indtil Brudet indtraadte mellem dens
maadeholdne og yderlige Fløj. 1887 valgtes han
til Folketingsmand i Nakskov-Kredsen, men
faldt 3 Aar senere igennem her; 1892 opnaaede
han dog nyt Valg i en Kreds i Randers Amt
og ombyttede denne 1898 med Æbeltoft-Kredsen
i samme Amt, hvor han siden stadig er bleven
genvalgt. Han sluttede sig straks til det
moderate Venstre og blev tidlig en af dets Ledere;
var særlig dets Ordfører i finansielle
Spørgsmaal, siden 1892 Medlem af Finansudvalget og
1897—99 af Toldudvalget, ligesom han 1895
havde faaet Sæde i Toldkommissionen. 1890 skrev
han et Indlæg i Spørgsmaalet om Alderdoms-
og Invalideforsørgelse. Efter Frede Bojsen’s
Bortgang fra Rigsdagen 1901 blev N. helt
naturligt det moderate Venstres Leder i Folketinget,
ligesom han trolig havde staaet Bojsen bi under
Forarbejderne til det politiske Forlig 1894. Han
beholdt sit Sæde i Finansudvalget og var
Gruppens Ordfører baade i de alm. politiske og i de
særlig økonomiske Spørgsmaal. Han støttede
uden Betænkning det af Venstrereformpartiet
udgaaede Ministerium — uagtet dette Partis,
bitre og haanlige Adfærd mod
»Forligsmændene« — og kun undtagelsesvis indtog han en
afvigende Stilling. I Rigsdagssamlingen 1907—08
var det ham, der som Folketingets Ordfører —
over for Hey som Landstingets — afsluttede den
Overenskomst i Toldsagen, hvorved dette saa
længe omstridte Spørgsmaal førtes til en
endelig Løsning, og det var netop for at faa denne
Sag gennemført, at hans Indtrædelse som
Finansminister efter Vilh. Lassen’s Død blev udsat
indtil 24. Juli. Ved samme Tid foregik en
Sammenslutning af det moderate Venstre og J. C.
Christensen’s Tilhængere. Da Alberti’s
Selvangivelse 8. Septbr trak Ministeriets Fald efter
sig, blev N. fra alle Sider udpeget som den
vordende Førsteminister, og han kunde vistnok
selvstændigt have dannet sit Ministerium,
saafremt han ikke, i sin Iver for at hævde
Folketingsparlamentarismen, havde villet afvente
Rigsdagens Sammenkomst og overlade
Folketingets Flertal Afgørelsen med Hensyn til
Ministeriets Sammensætning. Derfor kom
Dannelsen først i Stand 12. Oktbr, og N. overtog
selv — ligesom J. C. Christensen allerede 1905 —
Forsvarsministeriet i rigtig Følelse af, at
Forsvarssagens Ordning nu maatte være
Regeringens Hovedopgave. 12. Febr 1909 forelagde
N. de nye Forsvarslove i Folketinget og
hævdede kraftigt Nødvendigheden af Kbhvns
Befæstning ogsaa mod Landsiden, hvad han selv,
ligesom hele det øvrige Venstre, hidtil havde
modsat sig. Skønt han samtidig udtalte, at han
vilde sætte Ministeriets Tilværelse ind paa
Vedtagelsen af disse Forslag, ønskede han dog ikke
at gennemføre dem ved Højres Hjælp, men
viste tværtimod megen Tilbøjelighed til at bøje
af for J. C. Christensen’s Modstand. Da nye
Valg til Folketinget ikke styrkede Ministeriets
Stilling, trak N. sig tilbage som Førsteminister,
men overtog dog 16. Aug. Posten som
Finansminister i Grev Holstein’s Ministerium, medens
han overlod J. C. Christensen Opgaven som
Forsvarsminister at føre Sagen til en endelig
Løsning. Sammen med det øvrige Ministerium
afgik N. 28. Oktbr, men da Venstre paa ny kom
til Magten 5. Juli n. A., blev N. igen
Finansminister under Klaus Berntsen indtil 21. Juni
1913. I de flg. Aar var N. sit Partis Fører over
for det radikale Ministerium Zahle og rettede
gentagne Gange Advarsler mod dettes Færd,
dog uden synderlig Virkning. Endelig blev han
efter Zahle’s Fjernelse og nye Folketingsvalg i
Apr. 1920 igen Stats- og tillige Finansminister,
medens baade Klaus Berntsen og J. C.
Christensen tog Sæde i hans Ministerium. I denne
Stilling faldt det i hans Lod at gennemføre det
danske Sønderjyllands Genforening med
Moderlandet (ligesom han 1919 havde været
Medlem af den danske Delegation til
Fredskonferencen i Paris) og at deltage i den store Folkefest
paa Dybbøl Banke den 25. Juli. Her udtalte han
med Hensyn til det Mindretal, sønden for den
nye Grænse, der ifølge Folkeafstemningen
maatte forblive under tysk Herredømme,
Ordene: »I skal ikke blive glemte«, og afgav
dermed Forsikringen om, at den danske Stat og
det danske Folk virksomt vilde understøtte dets
Kamp for at vedligeholde dansk Sprog og
Kultur. I en Tale i Skærbæk Jan. 1924 hævdede N,,
at Grænsen laa fast, og at Tyskernes
Retfærdighed mod det danske Mindretal var et
nødvendigt Vilkaar for en fremtidig god Forstaaelse
mellem Danmark og Tyskland.
Ministeriet havde desuden tvende store
Opgaver at løse, nemlig dels at afskaffe de mange
Indskrænkninger, som den foregaaende
radikale Regering efterhaanden havde paaført hele
Forretningslivet, og saaledes gengive dette den
naturlige Frihed, dels at tilvejebringe Ligevægt
i Statens Husholdning ved en Række nye tunge
Skatter og ved streng Sparsommelighed. Der
blev derfor kun Lejlighed til at gennemføre
forholdsvis faa andre Lovarbejder: en ny
Forsvarsordning med væsentlig Indskrænkning af
Forsvarets Styrke og Udgifterne dertil og
Indførelsen af fast Aldersrente (i St. f. den
tidligere Alderdomsunderstøttelse) og Nedsættelse
af Myndighedsalderen fra 25 til 21 Aar, samt en
Række nye Kirkelove og Indførelsen af
borgerligt Ægteskab efter Vedkommendes frie Valg.
Endelig kom 1924 en ny Ordning af
Arbejdsløshedsspørgsmaalet, Indførelse af
Folkeregistre og Afgørelse af det længe omtvistede
Spørgsmaal om Beværternæringen, samt
Beslutning om Bygning af en Bro over Lillebælt. Efter
Udfaldet af Folketingsvalgene 11. April, der gik
Ministeriet imod, tog N. øjeblikkelig sin Afsked.
N. var ogsaa 1905—20 Formand for den danske
interparlamentariske Gruppe og siden 1908
Medlem af det nordiske interparlamentariske
Raad. Ligeledes blev han 1901 Medlem af
Forretningsudvalget i »Nationalforeningen til
Tuberkulosens Bekæmpelse« og 1916 Formand for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
