Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedet fuldt af Vers og litterære Planer. Faa
Aar efter stiftede han sammen med andre
talentfulde Skribenter som Backhuisen van
den Brink, Drost og Heije Tidsskr. »De
Muzen«, et litterært Tidsskr. 1833—36. 1837 blev
han Medstifter af det betydningsfulde Tidsskr.
»De Gids«, til hvilket han baade som
Medredaktør og Forf. i en lang Rk. af Aar var
knyttet, og som han ofrede sine Kræfter. Om
dette flokkedes Datidens fremskredne Aander.
Potgieter viser sig i sine Digte som en aandfuld
og fornem Poet. Ved »De Gids« var ogsaa
Coenraad Busken Huet (1826—86) en
virksom Medarbejder, senere Medredaktør. Han
er N.’s store Kritiker, lige hjemme i gl og
moderne Litt., i sin stilfulde Formkunst en Elev
af de store fr. Kritikere. Man har sagt om ham,
at han er den eneste Hollænder, der har Aand.
Han kom da ogsaa paa Kant med sine
Landsmænd og udvandrede til Java, hvor han
oprettede et Dagblad. Sine sidste Aar levede han
i Paris. Hans litterære Essays er samlede i 25
Bind »Litterarische Fantasien«; læseværdig
er ogsaa hans »Land van Rembrandt«. Til
Mændene fra 1830’erne hører Nicolaas
Beets (1814—1903), der under Pseudonymet
»Hildebrand« i sin »Camera Obscura« har
overført Dickens’ Humor paa Nederlandsk og
lokaliseret det. Han er helt igennem Familielivets
Digter. Et helt andet Fysiognomi viser P. A. de
Genestet (1829—61), der i sine
»Leekedichtjes« spotter den formalistisk-stive, holl.
Ortodoksi paa alle Omraader og mener, at Kætteri
er Verdens Salt. Hans Vers røber Vid og
epigrammatisk Slagfærdighed. Som Lyriker naaede
dog ingen Jacques Perk (1859—1881),
Sonnettens Mester, Forløberen for »Mændene
fra 80«. Udmærker alle de hidtil nævnte Forf.
sig ved en vis kontemplativ Ro, saa skaber
Eduard Douwes Dekker (»Multatuli«)
(1820—87) Lidenskabens Sprog. Hans Værker
falder dog fra hverandre i Fragmenter og
livsbitre Refleksioner; men de rummer en
lidenskabelig og inderlig Poesi, hvori kun
Selvbespejlingen spiller for stor en Rolle. C.
Vosmaer (1826—1888) dyrker Neo-Hellenismen i
sin »Amazone«, en fin kunsthistorisk Roman
(overs. paa Dansk af E. Hedemann, 1900),
desuden har han skrevet et Par vel ansete Bøger
om Rembrandt. Ogsaa P. Limburg van
Brouwer tilhørte den nyhellenske Retning.
Hans Roman »Akbar« er overs. paa Dansk
(1878). En Mængde holl. Forf. har med mere
ell. mindre Talent givet Skildringer af det
ostindiske Liv, bl. dem Melati van Java (en
kvindelig Pseudonym for N. Sloot) og Janten
Brink (1834—1901) i »Oostindische heeren en
dame«. Almuenovellen har ogsaa fundet mange
Dyrkere, bl. dem J. J. Cremer (1827—80), der
gjorde stor Lykke med sine i Dialekt
forfattede overbetuwske Bondefortællinger.
I Beg. af 1880’erne kom der ved Paavirkning
af fr. Naturalisme og Symbolisme og af eng.
Lyrik en ny litterær Bølgebevægelse, som førte
til Oprettelsen af Tidsskr. »De nieuwe Gids«,
der dog ikke fik nogen varig Bestaaen. Om
dette samledes Forf. som Willem Kloos
(f. 1859), Frederik van Eeden (f. 1860),
Albert Verwey (f. 1865) og Herman
Gorter (f. 1864), der alle erhvervede sig en
litterær Position. Kloos er det unge Hollands
fejrede Lyriker, men ogsaa Frederik van Eeden
og Verwey er sjælfulde Lyrikere. Van Eeden
har desuden skrevet Skuespil og Romaner. Bl.
de Forf., der udgik fra denne Kreds, var
Leopold van Deijssel (Pseudonym for
Alberdingk Thijmi jun.), der optraadte som
Romanforfatter og Litterærkritiker. Af andre
Romanskribenter maa nævnes Louis
Couperus (1863—1922), der har skrevet en Rk.
psykologiske Romaner i en stærkt lyrisk
bevæget Prosa. Endvidere Marcellus Emants
(f. 1848), Forf. af Romanen »Jong Holland«,
»Goudakker’s Illusiën« m. m., Frans
Netscher (f. 1864), Forf. af talrige Noveller og
Romaner. Talentfulde kvindelige Lyrikere har
Holland i Helene Swarth og
Henriette Roland-Holst v. d. Schalk,
Dramatikere er W. G. van Nouhuys (»Eerloos«,
»Het Goudvischje«) og Herman
Heyermans (f. 1864) (»Op Hoop van Zegen«), der
begge baade i Holland og i Udlandet har
opnaaet stor scenisk Succes, endvidere Jos. Adr.
Simons-Mees (»De Veroveraar«) og
Willem Schürmann (1876—1915) (»De
Violiers«). Et Billede af moderne holl. Forhold
giver Romanerne af Eliza Johan de
Meester (f. 1860) (»Geertje«, »De Zonde in het
Deftige Dorp«), Herman Robbers (f.
1868) (»De Bruidstijd van Annie de Boogh«, »De
Roman van het Gezin«, »Helene Servaes«), Ina
Boudier-Bakker (»Armoede«) og
Ægteparret C. og Margo Scharten-Antink
(»Sprotje«), Jac. van Looij (f. 1855)
(»Jaapje« samt de mere kosmopolitiske »Gekken« og
»Feesten«), M. J. Brusse (f. 1873) (»Boefje«),
Augusta de Wit (»Orpheus in de Dessa«),
Gerard van Hulzen (f. 1860) (»De
Zwervers«), C. F. Haspels (1864—1916) (»David
en Jonathan«), Frans Coenen (f. 1866)
(»Zondagsrust«) og den mest vitale af dem alle,
Israel Querido (f. 1874) (»Levensgang«,
»De Jordaan«). Af Scharten-Antink er ogsaa to
særlig smukke Romaner: »Een Huis Vol
Menschen«, der spiller i Paris, og: »’t Geluk Hangt
Als Een Druiventros«, der skildrer ital.
Bønder. Fine psykologiske Iagttagelser finder man
i Nico van Suchtelen’s »De Stille Lach«.
Smukke Skildringer fra Middelalderen giver
Arthur van Schendel (»een Zwerver
Verliefd«). En nydelig Landsbyskildring
indeholder Wally Moes’ »Larensche
Dorpsvertellingen«. Meget anset som litterær Kritiker er
Dirk Coster.
Moderne flamsk Litt. Efter at
Spaniernes Rædselsherredømme havde undertrykt
og kvalt det nationale Aandsliv i de sydlige N.,
laa det Aarhundreder igennem i Dvale. Først
med Nationaliteternes Genopvaagnen i Beg. af
19. Aarh. sker der ogsaa i Flandern et
nationalt Gennembrud, der naturnødvendigt
former sig som en Kamp mod den altovervældende
fr. Kultur og det fr. Sprog, der i Strid med
Landets gamle Traditioner har taget det i
Besiddelse og i sit Favntag kvalt dets opr. Kultur.
Til en Beg. former Kampen sig væsentlig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
