Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene - Nederlandene. Finansvæsen - Nederlandene. Mønt, Maal og Vægt - Nederlandene. Forfatning og Forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Summer til Anlæg af Jernbaner m. m., og
Moderlandet gav Afkald paa de store Tilskud fra
Kolonierne, saa at dets Finanser i det væsentlige
kom til at hvile i sig selv. 1. Januar 1914, altsaa
før Verdenskrigens Begyndelse, udgjorde
Statsgælden 1161,6 Mill. Fl. (hvoraf kun 13,2 Mill.
svævende Gæld), i 1919 var den vokset til
2537,4 Mill. og i 1923 til 3559,9 Mill., der for
langt den største Del var indenlandsk, nemlig
2595,2 konsolideret og 814,7 svævende Gæld og
kun 150 Mill. udenlandsk Gæld. Af foranførte
Tal vil det ses, at den svævende Gæld væsentlig
er skabt efter Verdenskrigen, der paa saa
mange Maader ved Rustningsudgifter, økonomisk
Krigslovgivning, Tilskud til Kolonier og
Kommuner og Understøttelser til flygtende
Krigsfolk (Belgiere) paaførte Riget vældige
Udgifter. Til Gengæld for den nystiftede svævende
Gæld har Holland erhvervet store Fordringer
paa Kolonierne, Kommunerne, fremmede Magter
m. fl., der i Septbr 1922 løb op til godt
500 Mill. Fl. Den konsoliderede Gæld forrentes
med fra 2 1/2 til 6 %.
Statens Finansaar falder sammen med
Kalenderaaret, og paa Budgettet for 1923 opføres
Indtægterne med 684286000, Udgifterne med
899161000 Fl. Af Indtægterne var 255597000 Fl.
direkte Skatter (derunder Arveskatter),
235841000 Fl. Afgifter paa Forbrug og
Omsætning, 42362000 Fl. Indtægter (Brutto) af
Statsminer, 48109000 Fl. Renter af Forskud m. m.
Af Udgifterne falder 92207000 Fl. paa
Forsvarsvæsen, 28869000 paa Pensioner, 33835000 paa
Understøttelser, 153034000 paa
Undervisningsvæsen, 88015000 paa Renter af offentlig Gæld,
medens 183999000 er Kapitaludgifter og 83798000
falder paa et Laanefond, hvis Formaal det er
at afholde Renter og Afdrag paa de ved
Verdenskrigen skabte Krigslaan.
Om de direkte Skatters Størrelse oplyses, at
de Aar 1920 udgjorde for Staten 496289000
(derunder ikke Arveskat), for Provinserne 21896000
og for Kommunerne 225987000 ell. tilsammen
744172000 Fl.
I 1919 udgjorde Provinsernes og Kommunernes
Gæld henh. 106 og 856 Mill. Fl.
C. T.
Mønt, Maal og Vægt.
1) Mønt. L. af 26. Novbr 1847 indførte ren
Sølvfod. Udmøntningen af Sølv-Hovedmønt
standsedes ved foreløbig L. 3. Decbr 1874,
endeligt ved L. 20. Decbr 1877. L. 6. Juni 1875
indførte dobbelt Møntfod med Værdiforholdet
15 5/8 : 1, men da ingen Udmøntning af Sølv har
fundet Sted siden, har N. faktisk haltende
Møntfod. Den nugældende Møntlov er af 23. Maj
1901. Udmøntningsforholdene er: a) Guld,
prægede sidten 1875: Stykker paa 10 Gylden
(Tientje), Raavægt 6,72 g, Finhed 900, Værdi 14 Kr 99,9
Øre; b) Sølvhovedmønt, præget 1839—74:
Stykker paa 2 1/2 (Rijksdaalder), 1 og 1/2 Gylden,
vejende 10 g pr 1 fl.. Finhed 945; c)
Skillemønt (Pasmunt): af Sølv 25, 10 (Dubbeltje), 5
Cents, og Bronze 2 1/2, 1, 1/2 Cent. 2) Maal. Det
metriske System indførtes 1816, blev obligatorisk
fra 1870, holl. Benævnelser ved Siden af de
franske: Mijl, Kilometer, Roede, Dekameter, El,
Meter, Palm, Decimeter, Duim (Tomme),
Centimeter, Streep (Streg), Millimeter; Bunder,
Hektar; Wisse, Stère; for tørre Varer: Mud,
Mudde ell. Zak, Hektoliter, Schepel (Skæppe),
Dekaliter, Kop, Liter, Maatje, Deciliter; for
flydende Varer: Vat (Fad), Hektoliter, Kan, Liter,
Maatje, Deciliter, Vingerhoed (Fingerbøl),
Centiliter. 3) Vægt. Pond, Kilogram,, Ons
Hektogram, Lood, Dekagram, Wigtje, Gram.
Endvidere Last, 30 Hektoliter, Ton (Tønde), 2
Hektoliter, Steen, 3 Hektoliter, Seetonne, 1000
Kilogram.
(N. J. B.). H. J. N.
Forfatning og Forvaltning.
N. er iflg. Grl. af 24 Aug. 1815, ændret 14.
Oktbr 1848, 6. Novbr 1887 og nu paany paa
gennemgribende Maade 11. Decbr 1917, et
konstitutionelt Kongedømme, arveligt i Huset
Oranien, baade for Kvinde og Mand, dog saaledes,
at Mænd og mandlige Linier har Fortrinsret.
(Derfor adskiltes ved Kong Vilhelm III’s Død
1890 Storhertugdømmet Luxembourg fra N.,
skønt hidtil forbundet i Personalunion, ligesom
Hannover 1837 fra Storbritannien, fordi kun
Mandslinien gjaldt i tyske Lande). Dronningen
(Kongen) styrer med — f. T. 10 — ansvarlige
Ministre. Desuden findes der et særligt
Statsraad, ordnet 1861, bestaaende af 16 af Kongen
udnævnte Medlemmer, hvorhos Prinsen af
Oranien og andre kgl. Prinser har Sæde deri; dets
Virksomhed bestaar i at behandle alle
Lovforslag og alm. admin. Anordninger. Den
lovgivende Forsamling, »Generalstaterne« (ɔ:
Rigsstænderne), deles i to Kamre, Andet og Første
Kammer. Andet Kammer bestaar af 100
Medlemmer, der vælges for 4 Aar ved direkte Valg
og alle afgaar samtidigt. Tidligere valgtes de
ved alm. Flertalsvalg i Enkeltmandskredse, og
Valgretten var i lang Tid knyttet til en meget
høj Formue-Census, højere end i noget andet
Land bortset fra Belgien før Valgreformen 1893.
I 1887 og endnu mere i 1896 blev denne
Census dog efterhaanden væsentligt nedsat, men
først efter Verdenskrigens Udbrud, 1917,
indførtes alm. Valgret for alle 25aarige mandlige
nederlandske Statsborgere, og 9. Aug. 1919
udvidedes Valgretten ogsaa til Kvinder. 1917
indførtes ligeledes Forholdstalsvalg og efter belg.
Mønster Stemmepligt. Til Valgbarhed kræves en
Alder af 30 Aar. Medlemmerne af Andet
Kammer faar 3000 Gylden i Vederlag — undtaget
derfra er dog de, der tillige er Ministre —,
og afgaaede Medlemmer faar, hvad der er noget
ganske enestaaende — det indførtes 1917 — en
Pension paa 100 Gylden for hvert Aar, de har
været Medlem, dog ikke over 2000 Gylden.
Første Kammer bestaar af 50 for 9 Aar valgte
Medlemmer, saaledes at dog 1/3 afgaar hvert 3. Aar.
De vælges ved indirekte Valg, nemlig af
Provinsialstænderne; medens der tidligere til
Valgbarhed krævedes særlige Betingelser, er nu
Valgbarhedsreglerne de samme som til Andet
Kammer. Ejendommeligt for N.’s Forfatning er
det, at Første Kammer ikke har noget
Lovinitiativ og ikke kan ændre et til det fra Andet
Kammer oversendt Lovforslag, medens derimod
Andet Kammer saavel selv kan foreslaa Love
som foretage Ændringer i de af Regeringen
forelagte Lovforslag. Ligeledes vælges Første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
