Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Necker, Jacques - Necker, Louise Susanne - Necrophorus - Neckera - Nectandra - Nectariniidæ - Nectria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anledning til Stormen paa Bastillen 3 Dage efter,
og han kaldtes atter tilbage. Endnu en Tid
stræbte han at mægle mellem de stridende
Parter, men forgæves, og 1790 trak han sig tilbage.
Han tog til Coppet og tilbragte Resten af Livet
der uden at deltage i de politiske Begivenheder.
Her skrev han Sur l’administration de Mr. N.
par lui-même (Paris 1791) og De la Révolution
française (4 Bd, Paris 1796). (Litt.: N.’s Datter
Mme Staël-Holstein har udgivet:
Mémoires sur la vie privée de mon père [Paris 1818],
hendes Mand, Baron de Staël, Œuvres
contenant un grand nombre de morceaux
inédits [15 Bd, Paris 1820—21] og deres Søn A. de
Staël-Holstein, Notice sur Mr. N. par son
petit-fils [Paris 1820]. Desuden Terwander,
N., banquier et contrôleur général des finances
[Lille 1875]; d’Haussonville, N. [i Revue
des deux mondes 1880]; Bondois, N. [1885];
Gomel, Les causes financières de la
Révolution française: les ministères de Turgot et de N.
[1892]).
P. M.
Necker [næ↱kæ.r], Louise Susanne, f.
Curchod, ovenn.’s Hustru (1739—94), var en
begavet og aandrig Dame, der i væsentlig Grad
bidrog til, at det Necker’ske Hus i en Rk. Aar
blev et af de berømteste Samlingssteder for det
tonegivende Paris. Tillige var hun i høj Grad
godgørende og tog sig med stor Iver af
Fængsels- og Hospitalsvæsenet, medens hendes Mand
var Direktør for Finansvæsenet; fl. Afhandlinger
vidner om hendes Interesse for denne Sag.
Efter hendes Død udgav hendes Mand Mélanges
tirés des manuscrits de Mme N. (2 Bd, 1798)
og Nouveaux mélanges (3 Bd, 1802), der giver
mange interessante Bidrag til hin Tids
Samfundsliv. (Litt.: Sainte-Beuve, Mad. N. [i
Causeries du Lundi IV]; d’Haussonville,
Le salon de Mad. N. [2 Bind, Paris 1882]).
S. Ms.
Necrophorus [-fo-] se Aadselbiller.
Neckera, artrig Slægt af de sidefrugtede
Bladmosser med mere ell. mindre fjergrenet
Stængel, hvis sidestillede Blade staar skraat ell.
vinkelret ud fra denne, medens de øvrige Blade
er tiltrykte. Børsten er oftest kort, Sporehuset
lige, uden Ring, med dobbelt Peristom. De fleste
Arter er tropiske, i Skandinavien findes 6,
hvoraf N. complanata Hüb. er alm. paa
Bøgestammer. Se i øvrigt Mosser (Neckeraceæ).
Slægten N. er opkaldt efter den tyske Bryolog N. J.
Necker, som døde 1793 i Mannheim.
C. J.
Nectandra Roland., Slægt af Laurbærfamilien,
træagtige Planter med fjernervede og
læderagtige Blade og hyppigst tvekønnede
Blomster, i hvilke den fjerde Kreds af golde
Støvdragere er lidet udviklet ell. helt mangler.
Bærret er mere ell. mindre omgivet af den
bægerformede Blomsterbund. 70 Arter i Amerikas
tropiske og subtropiske Egne. Af to mindre vel
kendte Arter (N. Pichury major Nees og N.
Pichury minor Nees) leverer de tørrede
Kimblade Fabæ Pichurim majores og minores, der
anvendes som Lægemiddel mod Mavesygdomme
og tidligere var officinelle ogsaa i Europa. Af
andre Arter benyttes Barken til Kanel og
Lægemidler ell. Veddet som Gavntræ.
A. M.
Nectariniidæ, se Honningsugere.
Nectria Fr., Slægt af Hypocreaceæ.
Sporehusene er kødede, oftest røde og tæt samlede
paa et snart stærkere, snart svagere udviklet
Stroma; Sporerne er farveløse, 2-rummede.
Foruden Sæksporer danner fl. Arter karakteristiske
Knopceller af forsk. Form. Til N. hører talrige
Arter, af hvilke nogle er kendte som farlige
Snyltere, de vigtigste af disse er:
N. cinnabarina Fr., en af de almindeligste
Svampe, der findes overalt paa døde Grene af
de forskelligste Træer og Buske, her ser man
dens Konidiepuder, der er let kendelige ved
deres blegrøde ell. teglstensrøde Farve, bryde
frem i store Masser; de afløses senere af de
højrøde Sporehuse. N. c. optræder ikke alene
paa Grene, der er dræbte af Frost ell. andre
Aarsager, men den kan selv fremkalde
Grenenes Død, idet den trænger ind gennem Saar og
vokser videre i Vedlegemet, der antager en
graagrøn ell. brunlig Farve; her holder Hyferne
sig især til Karrene, i hvilke de forgrener sig
stærkt; derved og ved at de levende Celler
samtidig dræbes, hindres Vandtransporten i
Veddet. Følgen af Angrebet bliver, at den
paagældende Gren dør; fra denne kan Svampen
vandre videre ind i Stammen og fremkalde hele
Træets Død. Kræftagtige Hypertrofier o. l.
frembringes ikke af denne Svamp. N. c. anretter
størst Ødelæggelse i Parkanlæg, Alleer o. l.,
hvor særlig Lind, Ahorn og Hestekastanje
hjemsøges. For at forebygge Angrebet maa
Beskadigelser saa vidt muligt undgaas, og fremkomne
Saar maa hurtigst muligt lukkes ved Tjæring
o. l.
N. galligena Bres. afviger især fra foreg. ved
at have hvide Konidiepuder, og ved at
Konidierne er lange, svagt seglformet krummede,
flerrummede, medens de hos N. c. er meget smaa,
aflange, 1—2-rummede. Denne Art fremkalder
en typisk Kræftsygdom hos Løvtræer (se Fig.).
Infektionen sker, som hos foreg., gennem Saar,
der kan være frembragte ved Hagelslag,
Beskæring, Stik af Barklus, Musegnav o. s. v.; i
Modsætning til foreg. holder N. g. sig til
Grenenes perifere Dele; Myceliet breder sig i Barken
og de ydre Vedlag, dræber disse og fremkalder
 |
| Kræft hos Æbletræ, foraarsaget af N. galligena. B er et Tværsnit af det i A afbildede Kræftsaar. I Saarets Midte ses ved i en lille Grenstump, der har dannet Udgangspunkt for Sygdommen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
