Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra - Navarrete, Juan Fernandez - Navarrete, Martin Fernández de - Navas de Tolosa, los - Navashin, Sergei Gavrilovitsch - Navasota - Navassa - Navellier, Edouard Félicien Eugène - Naveren - Navez, François Josephe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Franskmændene hjalp Dronningen, og denne
ægtede 1284 Filip, en Søn af Frankrigs Konge
Filip den Dristige. Da denne Aaret efter døde,
blev Frankrigs Konge Herre i N., og de to
Lande blev siden sammen til 1328. Da den ældre
bourbonske Linie saa uddøde, vilde man i N.
ikke have Filip af Valois til Konge, og Landet
tilfaldt i Stedet Louis le Hutin’s Datter Jeanne,
der ægtede en Greve af Evreux. Denne styrede
1328—43 og fulgtes af den saakaldte Karl den
Onde (1343—87), der spillede en stor Rolle i
de indre franske Stridigheder. Da hans
Efterfølger Karl den Ædle var død 1425, tilfaldt
Landet en aragonisk Prins. I de følgende
Menneskealdere slyngedes det frem og tilbage efter
Arverettens og Krigslykkens Tilfældigheder
under endeløse indre Stridigheder. Til sidst
tilfaldt det 1494 ved et Ægteskab Jean d’Albret.
Familien Albret droges imidlertid ind i
Stridighederne mellem Spanien og Frankrig, og
1512 erobrede Ferdinand den Katolske hele den
Del af N., som siden kom til at tilhøre Spanien.
Derimod bevarede Slægten Albret et lille Kongerige
N. f. Pyrenæerne, der stadig bar Navnet
N. En Prinsesse af Slægten, Jeanne d’Albret,
ægtede den franske Prins Anton af Bourbon.
Deres Søn, Henrik af Bourbon, blev 1589 Kong
Henrik IV af Frankrig, og det lille Kongerige
forenedes derved med Frankrig for ikke siden
at skilles derfra. (Litt.: Chapuis, Hist. de N.
[Paris 1612]; Jourgain, La Vasconie [2 Bd,
Paris 1898]).
P. M.
Navarrete [nawa↱r.ætæ], Juan Fernández,
med Tilnavnet »El Mudo« (»den Stumme«, N.
var døvstum fra sit 3. Aar), sp. Maler, f. 1526 i
Logroño, d. 1579 i Toledo, fik sin første
Undervisning i Spanien og udvikledes senere ved
Ophold i Italien, hvor han særlig paavirkedes
af Tizian. N. kaldtes derefter hjem til Spanien
til Udsmykningen af Escorial af Filip II og
udnævntes 1568 til Hofmaler. Særlig i sine senere
Arbejder naar N. i en fri og storladen
Behandling og i Farvegivningens varme Harmoni op
mod sin store venetianske Mester, efter hvem
N.’s Landsmænd hædrede ham med Tilnavnet:
el Ticiano español. Af de opr. 8 store Billeder
(1569—75) i Escorial er nu kun bevarede: den
hellige Hieronymus, Jakob den Ældres
Martyrium og de mest fremragende i denne Række:
Kristi Fødsel (med den tredobbelte Lyseffekt),
den hellige Familie (med Hund og Kat, der
slaas om et Ben) og Kristi Hudflettelse. Efter
Fuldførelsen af disse Billeder blev der
overdraget Kunstneren yderligere Udførelsen af 32
store Malerier, som han forpligtede sig til at
fuldende inden for 4 Aar; af disse naaede N.
dog kun at faa fuldført de otte, store, mægtig
opfattede Skikkelser af Apostle og Evangelister.
Uden for Escorial omtales Billeder i Prado,
Madrid (Kristi Daab og to Billeder med Hellige),
Petrograd, Darmstadt og Weimar.
(A. R.). A. Hk.
Navarrete [nawa↱r.ætæ], Martin
Fernández de, sp. Lærd, f. 9. Novbr 1765 i
Avalos, d. 8. Oktbr 1844. Han traadte 15 Aar gl ind
i Søetaten, var med i Krigen mod England,
senere mod Frankrig og deltog i Belejringen af
Toulon. 1797 blev han ansat i Marineministeriet
og blev siden Fiskal ved det øverste
Admiralitetsraad. 1823 udnævntes han til Direktør for
det hydrografiske Institut, 1825 til Medlem af
den kgl. Flaades administrerende Junta, 1836
blev han Senator og Formand for det historiske
Akademi. N. har udgivet det omfangsrige og
vigtige geografiske Værk Colección de los viajes
y descubrimientos que hicieron los Españoles
desde el fin del siglo XV (5 Bd, 1825—37);
fremdeles Disertación sobre la historia de la náutica
(1846) og Biblioteca maritima española (2 Bd,
1851). Desuden er han Forf. til en god
Levnedsbeskrivelse af Cervantes, første Gang trykt 1819
i det sp. Akademis Udgave af Don Quijote.
E. G.
Navas de Tolosa, los [lås-↱nawas-ðæ-tå↱låsa],
Landsby i det sydlige Spanien, Prov. Jaen,
ligger 60 km NNØ. f. Jaen paa den sydlige
Skraaning af Sierra Morena. 16. Juli 1212 besejrede
her Spanierne Maurerne, ligesom her 1812 fandt
et Slag Sted mellem Spanierne og
Franskmændene.
C. A.
Navashin [nava↱зin?], Sergei
Gavrilovitsch, russ. Botaniker, f. 1857, opr. Kemiker,
men fra 1894 ansat som Prof. og Direktør for
den bot. Have i Kiew; 1895 Dr. phil. i Odessa.
N. har særlig beskæftiget sig med Studiet af
embryologiske Forhold hos Planterne. Af hans
Arbejder skal nævnes: »Resultate einer Revision
der Befruchtungsvorgänge bei Lilium martagon
und Fritillaria tenella« (1898), »Beobachtungen
über den feineren Bau und die Umwandlungen
von Plasmidiophora Brassicæ etc.« (1899), »Über
die Befruchtungsvorgänge bei einigen
Dicotyledonen« (1900) og »Näheres über die Bildung
der Spermakerne bei Lilium martagon« (1910).
A. M.
Navasota [nävä↱soutä?], By i U. S. A., Stat
Texas, ligger 145 km ØNØ. f. Austin paa
venstre Bred af Brazos River, (1910) 3284 Indb. N.
er Jernvejscentrum og har Bomuldsspinderier.
N. H. J.
Navassa, lille Koralø i Jamaica-Kanalen,
under 18° 25′ n. Br., hørende til Haiti, 100 m høj,
rig paa Guano.
N. H. J.
Navellier [navæ↱lie], Edouard Félicien
Eugène. fr. Billedhugger, f. i Paris 1865. N.
var først Maler. Som Billedhugger har han
fortrinsvis dyrket Dyrskulpturen. Han debuterede
1895 paa Udstillingen med »Gammel Hjort«
(1896, Bronze, Luxembourg-Mus.), udførte
derefter bl. m. a. »Elefant kæmper med Krokodille«
(1897), »Zebuokse« (1901, Mus. i Rouen),
»Elefant og Pelikan« (1902, Luxembourg-Mus.),
»Bison« (1904), »Gruppe med Æsler« (Bronze)
m. v.
A. Hk.
Naveren en Grund i Kattegat c. 3 km SØ. f.
Grenaa Havn. Den mindste Dybde over
Stenpuller er 1,3 m Vand. NØ. f. Grunden ligger en
Lys- og Fløjtetønde i 10 m Vand.
G. F. H.
Navez [na↱ve na↱væ.z?], François
Josephe, belg. Maler, f. 1787 i Charleroi, d. 1869
i Bryssel. N. kom fra Bryssel-Akademiet til
Paris, hvor han bl. a. uddannedes af David, hvem
han fulgte i Landflygtighed, og hvis maleriske
Grundsætninger han forfægtede med Myndighed,
men under stærke Angreb fra de yngre, som
Direktør (indtil 1859) for Bryssel-Akademiet.
Et Studieophold i Italien 1817—22, hvor
Formsproget i den ital. klassiske Kunst (Rafael) blev ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
