Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Narde - Nardi, Jacopo - Nardia - Nardini, Pietro - Nardo - Nardostachys - Nardu - Nardus - Nare - Narenta - Nares - Nares, George Strong, Sir,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andropogon Nardus o. a. Arter fremstillede
Citronelleolie.
A. M.
Nardi, Jacopo, ital. Historieskriver, f. i
Firenze 21. Juli 1476, d. 1563 i Venedig. Han
deltog som ivrig Republikaner og Modstander
af Medici’erne i sin Fædrenestads politiske Liv,
havde indflydelsesrige Embeder i Savonarola’s
Tid og senere; men efter Medici’ernes
Genkomst til Firenze maatte N. vandre i
Landflygtighed, først til Rom, derefter til Neapel,
hvor han 1535 fremsatte de Forvistes Klager
for Karl V, endelig til Venedig. Sine sidste
Dage levede han i trange Kaar, beskæftiget
med at nedskrive den nyere florentinske
Historie, til Dels efter personlige Erindringer og
i antimediceisk Aand. Værket udkom efter N.’s
Død med Titlen Istorie della città di Firenze
(1582); det udmærker sig ved sin Fremstilling,
men Partiskheden er vel meget fremtrædende.
En god, ny Udg. af det besørgede A. Gelli (1858).
Desuden har N. skrevet en Biografi af Antonio
Giacomini Tebalducci (1597, ny Udg. ved Gelli,
1854; 1867, ved C. Gargiolli), forsøgt sig som
dram. Digter, navnlig Komedien L’Amicizia, og
besørget en fri Overs. af Livius (1540).
(E. G.). E. M-r.
Nardia, se Jungermannia.
Nardini, Pietro, ital. Violinist, f. 1722 i
Fibiana i Toscana, d. 7. Maj 1793 i Firenze;
var Elev af Tartini i Padua, 1753—67
Soloviolinist ved Hofkapellet i Stuttgart; 1770 blev
han Hofkapelmester hos Hertugen af Toscana.
N. har skrevet Koncerter og Sonater for
Violin, Trios, Kvartetter o. s. v.
S. L.
Nardo, By i det sydlige Italien, Prov. Lecce
ligger i Nærheden af Taranto-Bugten, 15 km
NNØ. f. Gallipoli. (1911) 16500 Indb. N. er
omgivet af Ringmure, er Sæde for en Biskop og
har Domkirke, gammelt Slot, samt Dyrkning
af Vin, Tobak og Oliven. N. er Romernes
Neritum.
C. A.
Nardostachys DC, Slægt af Baldrianfam.,
fleraarige Urter med kort, tyk Rodstok, der
dækkes af de døde Blades Ribber; Bladene er
lange og helrandede. Blomsterne i den tæt
sammentrængte Stand har tydelig 5-delt Bæger,
en næsten regelmæssig rød Krone og 4
Støvdragere. 2 Arter i Himalajas Bjerge. Af
Rodstokken af N. Jatamansi DC. (Narde)
fremstilledes allerede i Oldtiden en duftende Salve
(Nardesalve) og Olie (Nardeolie); den
spillede en stor Rolle som Parfumemateriale
og gik i Handelen under Navn af Nardus
indica. Ogsaa har Bladene og Rodstokken
medicinske Egenskaber; de anvendes i Ostindien og
skal være en Bestanddel af Theriak.
A. M.
Nardu, se Marsilia.
Nardus, se Katteskæg.
Nare [↱naræ], Havneplads i Colombia ved
Udmundingen af Rio N. i Rio Magdalena, har
mistet sin Bet. ved Anlægget af Jernbanen
fra Havnepladsen Berrio til Medellin.
M. V.
Narenta, Romernes Naro eller Narbo,
Slavernes Neretva, Flod i Herzegovina og
Dalmatien, udspringer i Herzegovina, træder
ved Metkovic ind i Dalmatien og udmunder i
Can. di N. mellem Halvøen Sabbioncello og
Fastlandet gennem flere Arme, der danner et
sumpet Delta. Af Flodens hele Længde, 180
km, er kun de 30 km indtil Metkovic sejlbare
for mindre Skibe. Fra 1881 gjorde den østerr.
Regering et stort Arbejde paa at regulere N.’s
nedre Løb og afvande Deltaet.
(H. P. S.). N. H. J.
Nares, d. s. s. Næsebor, se Næse.
Nares [↱næ.əz], George Strong, Sir,
brit. Søofficer, f. 1831, d. 15. Jan. 1915 i London
som Viceadmiral. N. gjorde som ung Officer
Tjeneste i »Resolute«, et af Skibene, der under
Sir Edward Belcher’s Overkommando 1852 sendtes
til de arktiske Farvande for at eftersøge
Sir John Franklin’s Ekspedition. »Resolute«
blev i Isen forladt af Besætningen, der vendte
tilbage 1854. N. gjorde derefter i flere Aar
fortrinlig Tjeneste i Øvelsesskibene for
Kadetter og unge Sømænd og forfattede et
Mønsterværk over Sømandskab: The Naval Cadets
Guide, der senere udvidedes til N.’s Seamanship.
Senere forestod N. hydrografiske Undersøgelser
og Opmaalingsarbejder, især i Middelhavet, og
forfremmedes 1869 til Kaptajn. Da det eng.
Admiralitet 1872 bestemte at sende et Skib til
Undersøgelse af de store Havdybder i
Verdenshavene, gjorde N.’s hydrografiske Arbejder, især
ved Udforskningen af Gibraltar-Strømmen, ham
særdeles skikket til at forestaa en Ekspedition
som denne, og han kaldtes hjem. N. udrustede
Korvetten »Challenger« og ledede Ekspeditionen
paa en fortræffelig Maade, især da
»Challenger« fra Kap Det gode Haab styrede Syd paa
over den antarktiske Cirkel, og i Snestorme
manøvrerede mellem Pakis og Isbjerge, skønt
Skibet ikke var forstærket til Isnavigation. N.
har skrevet om denne Ekspedition i Reports
on Ocean Soundings and Temperature. Da
»Challenger« i Slutn. af 1874 naaede Hongkong,
blev N. ved Telegram fra Admiralitetet kaldt
tilbage for at lede en Ekspedition, hvis Formaal
det var at naa Nordpolen. Han forlod England
29. Maj 1875 med Skibene »Alert« og
»Discovery«, og gik gennem Davis Stræde til Smith
Sund. I Lady Franklin’s Bugt (81 3/4° Br.) fik
»Discovery« Ordre til at overvintre, medens
»Alert« arbejdede sig frem gennem Pakisen til
82° 27′ Br., hvor uigennemtrængelig Is
umuliggjorde yderligere Fremgang. 1. Septbr gik
»Alert« i Vinterkvarter ved Polarhavets Kyst
i Nordenden af Robeson Kanal. Under
Overvintringen foretoges lange fortrinligt
organiserede Slæderejser. Markham (s. d.) ledede det
store Fremstød mod Nord og naaede 83° 20′
26″ n. Br., det nordligste hidtil naaede Punkt.
Fra »Alert« foretoges tillige en Slæderejse mod
Vest langs Grant Lands Nordkyst til c. 86° v.
L., og fra »Discovery« en Rejse mod NØ. langs
Grønlands Kyst til c. 52° v. L. — Da N. var
overbevist om, at Nordpolen ikke ad denne Vej
kunde naas over de voldsomt opskruede
Ismasser, vendte Ekspeditionen tilbage i Efteraaret 1876.
Den hjembragte betydeligt videnskabeligt
Udbytte, og N. modtog store Udmærkelser for
den dygtige Ledelse. Han har skrevet om
Ekspeditionen i Official Report of the Arctic
expedition 1876 og i Narrative of a Voyage to the
Polar Sea etc. (London 1878). (Litt.: The
Geographical Journal, Bd XLV [London 1915]).
G. F. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
