Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansenfondet - Nanshan - Nansouty, Étienne Antoine Marie Champion - Nanterre - Nantes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stiftet 1917, »Kristiania-Afdelingen af Kr.
Birkeland’s Fond for geofysisk Forskning«, stiftet
1917; »A. M. Schweigaard’s Fond til Fremme af
norsk retsvidenskabelig Forskning«, stiftet
1917—18; »Nicolai Andresen’s Fond til Fremme af
norsk biologisk Forskning«, stiftet 1918;
»Holbæk Eriksen’s Fond til Fremme af
aandsvidenskabelig Forskning«, stiftet 1919; »Ernst og
Ossian Sars’ Legat«, oprettet ved Testamente af
1915. De samlede Kapitaler for N.’s Hovedfond
og Underfond samt de dermed ved fælles Styre
forbundne Særfond udgjorde 31. Marts 1922
3503514 Kr; heraf falder paa Hovedfondets
Kapitalfond 1747289 Kr. (Litt: W. C.
Brøgger, »N.« [1921]).
Wt. K
Nanshan, to Bjergkæder i Kina, se
Nanling og Kwenlyn.
Nansouty [nãsu↱ti], Étienne Antoine
Marie Champion, Greve, fr. General, f.
1768, d. 1815. N. var en af Napoleon’s berømteste
Rytter generaler; han var Overstaldmester hos
Kejseren og førte Storarmeens svære Rytteri i
de fleste af Napoleon’s Krige, hvor han særlig
udmærkede sig ved Wagram (1809). 1814
sluttede han sig til Bourbon’erne.
E. C.
Nanterre [nã↱tæ.r], By i Frankrig, Dept.
Seine, tæt V. f. Paris, ved Foden af Mont
Valérien og ved Vestbanen. 21300 Indb. Den har
Stenbrud og Fabrikker for Kemikalier. I de
senere Aar er den vokset stærkt paa Grund af
Indvandringen fra Paris. Den er
Revolutionsmanden Henriot’s Fødeby. Den gør tillige
Fordring paa at være den hellige Geneviève’s
Fødested og vedligeholder kunstig den gamle Skik
hver Pinsedag at krone en ung Pige som
Rosenbrud.
(M. Kr.). E. St.
Nantes [nã.t], By i Frankrig, Hovedstad i
Dept Loire-Inférieure, ligger paa højre Side af
Loire og paa nogle Øer, der deler Floden i 6
Arme. 183700 Indb. N. er en karakteristisk
Flodby, og dette Indtryk forhøjes yderligere
derved, at Loire her optager Erdre fra højre og
Sèvre Nantaise fra venstre. Fra Havet er N.
fjernet 52 km, og kun mindre Fartøjer kan naa
helt op til Byen. Som Handelsby staar den
derfor tilbage for Marseille, Bordeaux, le Havre
og Rouen. Dog er den Loire-Landets vigtigste
Udførselshavn og største By. Med sit renlige
Udseende, sine mange Pragtbygninger, smukke
Gadepartier og offentl. Pladser, men dog mest
ved sine mange (20) Broer, nødvendiggjorte ved
de talrige Flodarme, minder den om holl. Byer,
navnlig om Amsterdam og Rotterdam. Place
Royal udmærker sig ved smukke Springbrønde,
Place Louis XVI ved en Statue af denne
Monark. Cours St Pierre, Cours Cambronne med
et Mindesmærke for denne General og Cours St
André er smukke Promenader. Den gotiske
Katedral St Pierre (fra 15. Aarh., fuldført 1886)
har smukke Gravmæler for Hertug Frants II
af Bretagne og General Lamoricière. I St
Nicolas (fuldført 1854 i 13. Aarh.’s Stil) findes
et Gravmæle for Biskop Fournier. Bl. de verdslige
Bygninger er de betydeligste
Bretagne-Hertugernes gamle Slot (fra 1466), Raadhuset med
en smuk Søjlehal, Præfekturbygningen,
Justitspaladset med en monumental Trappe og en
Portikus og Børsen, hvis Facade er smykket
med Søjler og Statuer. Teatret er af sit Slags
en af Frankrigs smukkeste Bygninger. Byens
Handel og Søfart, navnlig med Udlandet, var
i Slutn. af 19. Aarh. i stadig Tilbagegang og
gik delvis over paa Udhavnen St Nazaire,
der er tilgængelig for de største Skibe. Derimod
bliver dens anden Udhavn Paimboeuf, da
dens Red dynder til, kun lidet besøgt. I de
sidste Aar er imidlertid Flodløbet uddybet
saaledes, at Skibe indtil 8 m Dybgaaende kan gaa
op til selve N. Byens rummelige Havn ligger
ved Loires Nordarm. N. er i langt højere Grad
en Indførsels- end en Udførselsby, navnlig i
Forhold til Udlandet. De indførte Varer var
navnlig Kolonialvarer (Sukker, Kaffe, Kakao),
Korn, Mel og Vin, Metaller (Jern, Staal,
Kobber), Bygningstømmer, Hamp, Olivenolie,
Papirmasse, Kul etc. Udførslen, især til Indlandet,
omfatter foruden de førnævnte indførte tillige
Fisk, Farvestoffer, Trævarer, Sæbe og
Kemikalier. Siden 1842 fører en Kanal fra N. langs
Erdre, Isac, Vilaine, Oust, Blavet og Aune til
Brest, og siden 1892 en 15 km lang Kanal til
Paimboeuf. Desuden staar N. ved Vestbanen og
Banen til Orléans i Forbindelse med det øvrige
Frankrig. Til Gengæld for den synkende Handel
har N. faaet en betydelig, stadig voksende og
mangeartet Industri. Skibsbyggeriet er en
gammel Næringsvej og fortsættes omtrent i samme
Grad som tidligere. Betydelige Industrigrene er
Sukkerkogning og Fabrikation af Maskiner og
Metalvarer samt Tilberedning af Sardiner o. a.
Konserves. I anden Række kommer Fabrikation
af Sæbe, Lys, Kemikalier, Chokolade og Tobak,
Garverierne og Farverierne. Meget indført Korn
formales, inden det paa ny udføres. Som enhver
anden større By har N. et Bibliotek (240000
Bd), et Kunstmuseum og Museer med
arkæologiske, naturvidenskabelige og tekn. Samlinger
foruden en botanisk Have og flere lærde,
velgørende og filantropiske Selskaber samt en
Række Undervisnings- og Dannelsesanstalter:
Latinskoler for Drenge og Piger, en farmaceutisk
og medicinsk Læreanstalt, en teknisk og en
Handelsskole, et Musikkonservatorium, en
hydrografisk Anstalt, et Lærerindeseminarium, et
gejstligt Seminarium og et Døvstummeinstitut.
N. er Sædet for en Biskop, Generalkommandoen
over 11. Armékorps, en Domstol med to
Instanser, en Handelsret, et Handelskammer, en
Filial af Frankrigs Bank o. s. v. To tilgrænsende
Byer, Chantenay mod V. og Doulon mod
Ø. er at betragte som Forstæder til N.
Allerede i Romertiden var N. en betydelig
Stad og nævnes i de romerske Skrifter som
Condivicuum og Portus Namnetum. I
Middelalderen blev den flere Gange ødelagt af
Normannerne; senere blev den Residens for Greverne
og Hertugerne af Bretagne, hvoraf flere lod sig
begrave i Katedralen. N. spillede en betydelig
Rolle i Hugenotkrigene, og 13. Apr. 1598
udstedtes her det berømte nantiske Edikt
af Kong Henrik IV. Under den franske
Revolution var N. Midtpunktet for flere Opstande,
og Byen kom til at lide meget. N. er Anna af
Bretagne’s, Lamoricière’s og Jules Verne’s
Fødeby. (Litt.: Travers, Histoire de la ville
et du comté de N. [3 Bd, Nantes 1844];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
