Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nansen, Fridtjof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nansen, Fridtjof, norsk
Naturvidenskabsmand og Diplomat, f. 10. Oktbr 1861 i Vestre
Aker, nær Kria. Som Dreng færdedes han meget
ude i Naturen, var en ivrig Jæger og Fisker og
Skiløber. Efter at have taget examen artium 1880 studerede
han Zoologi og blev Konservator ved Bergens Mus.
1882. Han udgav fl. videnskabelige Afh., hvor
visse Egenskaber kommer til Syne, som har præget
hans senere Arbejde: sund Sans, Skarpsindighed,
Uafhængighed og Originalitet, forbundet med
en Energi, som ikke giver tabt for Vanskeligheder.
Han har desuden en spc. Evne til at gribe
de rette Metoder og er en dygtig Tegner. Bl. hans
zoologiske Afhandlinger mærkes: »Bidrag til
Myzostomernes anatomi og histologi« (1885),
videre Doktorafhandlingen The structure and
combination of the histological elements of the
central nervous system (1887), og endelig A
protandric hermaphrodite (Myxine glutinosa)
among the vertebrates. Disse Arbejder betegner
i fl. Henseender vigtige Fremskridt i vort
Kendskab til de lavere Dyr, om end ikke alle
hans Slutninger har holdt Stik. Den sidste
zoologiske Afhandling udgav han i Forening med
Prof. Dr. Gustav Guldberg: On the development
and the structure of the whales (1894). Den
biologiske Praksis studerede han ved den
zoologiske Station i Neapel 1886. Imidlertid blev hans
Interesser mere og mere ledet ind paa
Udforskningen af de arktiske Strøg. 1882 fulgte han
med en Sælfanger i Nordishavet. Med Støtte af
den danske Etatsraad Gamél udrustede han en
Ekspedition, som 1888 naaede Land paa
Grønlands Østkyst; sammen med fem Ledsagere gik
han med Ski og Kælker over Indlandsisen over
til Vestkysten, som naaedes ved Ameralikfjorden.
Samtlige maatte overvintre i Godthaab.
Bl. Deltagerne var Otto Sverdrup, senere
General Dietrichson og desuden to Lapper. Den
populære Beretning »Paa Ski over Grønland«
udkom 1890. De videnskabelige Resultater
udgaves af N. sammen med Prof. Dr. Henrik
Mohn i »Petermann’s Mittheilungen« (1892). I
Bogen »Eskimoliv« skildres dette Naturfolks
Sæder og Skikke meget sympatisk. 1889 blev N.
Konservator ved Universitetet i Kria; s. A.
ægtede han Sangerinden Eva Sars. I et Foredrag
i »Det norske Geografiske Selskab« 1890
fremlagde han sin Plan om at lade sig drive med
Isen over det arktiske Hav, samme Vej som
Vragresterne efter »Jeanette«-Ekspeditionen
havde taget. Med Støtte af Staten (200000 Kr) og
af Kong Oscar, samt Herrerne Axel Heiberg,
Ths. Fearnley og Ellef Ringnes fik han udrustet
Ekspeditionen og bygget det berømte Fartøj
»Fram« hos Colin Archer i Larvik. Ekspeditionen
forlod Kria 24. Juni 1893 og fulgte den
sibiriske Kyst, passerede Kap Tsjeljuskin, indtil
Fartøjet frøs fast i Isen V. for De nysibiriske
Øer (22. Septbr, paa 78° 50′ n. Br., 133° 37′ ø.
L.). Fartøjet førtes saa med af Isdriften og viste
sig saa vel konstrueret, at det modstod de
sværeste Skruninger. 14. Marts 1895 forlod N.
og (daværende) Løjtnant Hjalmar Johansen
Fartøjet paa 84° n. Br. og drog mod Polen med
Kælker og Hundeforspand. Isen viste sig
imidlertid vanskelig fremkommelig, og de maatte
vende ved 86° 14′ n. Br., efter at have kommet
Polen nærmere end nogen før. Efter en farlig
og eventyrlig Færd naaede de Franz Josef’s
Land 26. Aug., her maatte de overvintre i en
Hytte, bygget af Sten og Drivtømmer, uden
anden Føde end hvad de kunde skaffe ved Jagt
— Hvalross og Bjørn. Næste Foraar traf de to
uformodet paa en amer. Ekspedition under
Ledelse af Jackson (17. Juni 1896). Straks efter
ankom dennes Fartøj »Windward«, og Nansen
og Johansen fulgte med til Vardø, hvor de
indtraf 13. Aug. Kun en Uge efter kom saa »Fram«
under Otto Sverdrup’s Kommando ind til
Udhavnen Skjervø, N. for Tromsø. Efter den
lykkelige Gennemførelse af Færden var N. Genstand
for stor Hyldest baade i Norge og Udlandet.
Hans Beretning »Fram over Polhavet« (1897) er
oversat til de fleste Kultursprog. Det
videnskabelige Materiale var meget værdifuldt, først
og fremmest for Oceanografiens Vedkommende;
Resultaterne blev bearbejdet af N. selv og en
Rk. Fagmænd og udgivet i 6 store Bd: The
Norwegian North Polar expedition 1893—1896,
scientific results, 1900 ff.
Fra 1897 er N. Professor ved Universitetet i
Kria. Han kastede sig med al sin Energi over
Oceanografien, og blev snart en Foregangsmand
i denne Videnskab; først og fremmest studerede
han nu de rent fysikalske Forhold og Processer
i Havet. Han har stadig arbejdet med at
forbedre Metoder og Instrumenter og givet vigtige
teoretiske Bidrag til Forstaaelsen af Havets
Fysik. N. har selv gjort oceanografiske Togter,
paa »Michael Sars« 1900, »Veslemøy« 1912, og
har desuden bearbejdet Materiale fra en Rk.
andre Ekspeditioner. Blandt hans Arbejder
mærkes det store fra »Fram«-Færden:
Oceanography of the North Polar Bassin (1902). Han
gav her bl. a. Forklaring paa det mærkelige
Faktum, at vinddrevne Havstrømme paa den
nordlige Halvkugle løber tilhøjre for Vinden,
men tilvenstre paa den sydlige Halvkugle. N.’s
Anskuelse blev sat i matematisk Form af W.
Walfrid Ekman. Andre Arbejder er: Some
oceanographical results of the expedition with
the »Michael Sars«, headed by Dr. Hjort in the
summer of 1900, »Nyt Mag.« 1901; Northern
waters: Captain Roald Amundsen’s observations in
the Arctic Seas in 1901, Videnskabs-Selskabets
Skr, I, 1906; The sea west of Spitsbergen: the
oceanographic observations of the Isachsen
Spitsbergen expedition in 1910, Vid.-Selsk. Skr,
I, 1912, af F. Nansen og B. Helland Hansen; The
waters of the north-eastern North Atlantic:
investigations made during the cruise of the
»Fridtjof« of the Norwegian royal navy in july
 |
| F. Nansen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
