- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
617

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nadver, den hellige - Nadverens Sakrament - Nadvær - Nadworna - Naëgit - Nafa - Nafta - Naftalan - Naftali - Naftalin - Naftallngult - Naftalinpaplr - Naftalinrosa - Naftalinrødt - Naftalinsulfonsyrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gældende af Socinianismen og Rationalismen.
Schleiermacher afviste som utilfredsstillende
Yderligheder saavel den magiske Opfattelse som
den blot symbolske; efter hans Mening er enhver
Anskuelse kirkelig, som anerkender en fra
Kristus udgaaende Virksomhed i N. Fra
enkelte Sider har man særlig fremhævet N.’s
Betydning for det tilkommende
Opstandelseslegeme, saaledes i Danmark Martensen. (Litt.:
H. Schultz, »Zur Lehre vom heiligen
Abendmahl« [1886]; P. Lobstein, La doctrine de
la sainte céne
[1890]; L. Gude, »Den hellige
N.« [1874 og 1887]; Otto Møller, »Det
faldne Menneskes Genfødelse og Fornyelse ved Daab
og N.« [1870, 2. Opl. 1872]; P. Madsen, »Den
kristelige Troslære« [1912]; J. P. Bang, »Troen
og Livet«, III [1920]).
F. C. K.

Nadverens Sakrament, se Nadver og
Sakrament.

Nadvær, se Nadver.

Nadworna [na↱dvårna], By og Distrikt i
polsk Vojvodi Stamslawow i en raa Bjergegn
i Karpaterne ved den til Dnjestr løbende Zlata
Bystrzyca, (1920) 2762 Indb., gammelt Slot,
Træhandel, Lærredsvæveri og Saltkilder.
N. H. J.

Naëgit, et Mineral, væsentlig bestaaende af
Kisel- og Zirkonsyre med mindre Mængder
Uranilte, Thoriumilte, Niob-, Tantal- og
Yttriumilte, der i Form af smaa, kugleformede
Aggregater af brunlig eller grønlig Farve er
fundet ved Takayana paa Japan.
O. B. B.

Nafa, se Riukiu-Øerne.

Nafta. Dette Navn har til forskellige Tider
været benyttet som Betegnelse for forsk. Stoffer.
Ordet stammer fra det pers. eller mediske
nafata, udsvede; først benyttedes det som alm.
Betegnelse for Æterarter, saaledes at det uden
nogen Tilføjelse betød alm. Æter, (C2H5)2O,
medens Navne som Salpeternafta, Eddikenafta
o. s. v. betegnede sammensatte Æterarter.
Senere blev det brugt til at betegne den farveløse
eller svagt farvede, letantændelige, tyndflydende
Mineralolie, som paa nogle Steder, f. Eks.
ved det kaspiske Hav, vælder frem af Jorden,
til Forskel fra den mørkere farvede, mere
tykflydende Petroleum. For Tiden er N.
Fællesnavn for de ved Raffineringen af Petroleum
vundne flygtigere og lettere antændelige Destillater,
som ikke finder væsentlig Anvendelse til
Belysning, f. Eks. Rhizolen, Gasolin, Pletvand,
Petroleumsæter, men benyttes i betydelig
Mængde navnlig som Opløsningsmidler og til
Motordrift. Navnet N. benyttes ogsaa som Betegnelse
for de lette Tjæreolier, der vindes ved
Stenkulsdestillation.
(O. C.). R. K.

Naftalan er en brunliggrøn, salveagtig
Masse, som er uopløselig i Vand og Vinaand,
men opløselig i Æter, Kloroform og Fedtstoffer.
Det fremstilles af Remanensen af kaukasisk
Petroleum, efter at de mere flygtige Bestanddele
heri er fjernede, ved Destillation og
paafølgende Iblanding af en vis Mængde (f. Eks. 5 %)
Sæbe. Det anvendes i Medicinen som Middel
mod Forbrænding og forskellige
Hudsygdomme.
E. K.

Naftali [nafta.↱li], israelitisk Stamme, som
boede i den frugtbare Egn V. f. den øvre
Jordandal og Gennesaret Sø. N., der betragtes som
Søn af Jaqob og Slavinden Bilha, nævnes ikke
hyppigt i Israels Historie.
J. P.

Naftalin, C10H8, en fast Kulbrinte, som findes
i rigelig Mængde i Stenkulstjære og vindes ved
brudt Destillation af denne; det ved 180—220°
destillerende Produkt befries for Fenoler ved
Hjælp af Natronlud og for Kinolinbaser ved
Behandling med 5 %-holdig varm Svovlsyre. Det
derefter ved Afkøling udkrystalliserede N.
renses ved Presning og Destillation. Fuldkommen
rent faas det ved yderligere Ophedning med
smaa Mængder Svovlsyre til 180° og
Destillation med Vanddamp. N. krystalliserer i
glinsende monokliniske Tavler og Blade; det
fordamper allerede ved alm. Temp., har en
ejendommelig Lugt, smelter ved 79,2° og koger ved
218°. I Vand opløses det kun i yderst ringe
Grad; derimod kan det opløses i 16 Dele
Alkohol og i 3 Dele Toluol ved alm. Temp.; Æter
opløser det med Lethed. I kemisk Henseende
staar N. Benzolet nær og danner en hel Række
Derivater, der svarer til Benzolforbindelserne.
— Salpetersyre ilter N. til Fthalsyre. Ved
Behandling af N. med en Blanding af koncentreret
Svovlsyre og koncentreret Salpetersyre faas
Nitronaftalin, C10H7NO2, som ved Reduktion
giver Naftylamin, C10H7NH2. — Indtræder
Hydroxyl i Stedet for et Brintatom i N.,
dannes Naftol, C10H7OH. Saavel Naftylamin som
Naftol har teknisk Betydning, fordi de benyttes
til Fremstilling af et stort Antal Farvestoffer,
Naftalinfarver. — N. bruges ogsaa til
Karburering af Belysningsgas. Paa lavere Dyr virker
det som en Gift og bruges derfor som Middel
mod Møl. Fremdeles har det antiseptiske og
desinficerende Virkninger og finder medicinsk
Anvendelse ved visse Mavesygdomme. Opløst i
Olie bruges det mod Hudsygdomme.

Isomeriforholdene hos N. er mere komplicerede
end hos Benzol; saaledes danner N. to
forsk. Monosubstitutionsprodukter, medens
Benzol kun danner eet.
(O. C.). R. K.

Naftallngult, se Manchestergult.

Naftalinpaplr, der bruges til at lægge ind
mellem Tøj for at fordrive Møl, fremstilles ved
at bestryge Papir, bedst ulimet, med en
Opløsning i Sprit af Naftalin med eller uden
Tilsætning af Ceresin og undertiden en ringe Mængde
Eucalyptusolie.
K. M.

Naftalinrosa, se Naftalinrødt.

Naftalinrødt, Naftalinrosa,
Magdalarødt, Sudanrødt, Rosanaftylamin,
er Diamidonaftylnaftazoniumklorid, C30H21N4CI,
og faas ved Ophedning af α-Amidoazonaftalin
med α-Naftylamin. Det er et mørkebrunt
Pulver, som er tungt opløseligt i kogende Vand. I
brudt Sæbebad farver det Silke rosa med svag
Fluorescens.
(O. C.). R. K.

Naftalinsulfonsyrer, C10H7.SO2OH, dannes
ved direkte Opvarmning af Naftalin med stærk
Svovlsyre, saaledes at α-N. faas, naar
Temperaturen holdes nogenlunde lav, medens β-Syren
faas ved over 160°. Begge Syrer kan skilles fra
hinanden ved Overføring til Barium- eller
Blysalte, da disse Salte for α-Syrens Vedk. er langt
lettere opløselige i Vand og i Vinaand end for
β-Syrens. N. er Mellemprodukter ved
Fremstillingen af α- og β-Naftol.
(O. C.). R. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free