Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 602 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mørtelstyrke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søjlerne, saaledes at den ikke kan dreje sig,
presses mod Terningen. Ved derpaa at drive
Stemplet i Vejret, knuses Terningen. Stemplet
er nøjagtigt indslebet i Cylinderen, hvis
Hulrum gennem et Rør staar i Forbindelse med
den lille, øverst tilhøjre viste Cylinder, der,
ligesom den store og Røret, er fyldt med Olie.
Naar nu Tandhjulet, der er vist nederst
tilhøjre, og som danner Møtrik for Skruen, drejes
rundt, gaar denne ind i den lille Cylinder, og
Olien her presses over i den store Cylinder, saa
at dennes Stempel stiger. Trykket i Cylinderen
maales med et aabent Kvægsølvmanometer,
men ikke direkte, da Manometeret saa maatte
være meget højt; først reduceres Trykket
derved, at Cylinderens Olie, i St f. at presse
direkte paa Manometerets Kvægsølv, presser paa
et tyndt Stempel, der atter trykker paa et
større Stempel; under dette er der først et Lag
Olie og for Resten Kvægsølv, der gennem et Rør
staar i Forbindelse med det af gennemsigtigt
Celluloid forfærdigede Manometerrør.
Kvægsølvsøjlens Højde reduceres derved i et
Forhold, der er lig med Forholdet mellem de to
sidstnævnte Stemplers Arealer. Paa Kvægsølvets
Overflade svømmer et lille Lod, der ved en
Traad over en Trisse foroven er kontrabalanceret
af et andet Lod. I det Øjeblik Bruddet
sker, synker Kvægsølvet pludseligt, men Loddet
bliver hængende og angiver Brudlasten, idet
der langs Manometerrøret er anbragt to
Skalaer, af hvilke den tilhøjre angiver det totale
Tryk paa Prøvelegemet, den tilvenstre dette
Tryk divideret med 50. De Cementterninger, for
hvilke Pressen fortrinsvis er bestemt, har
nemlig et Tværsnit af 50 cm², saa man direkte kan
aflæse Brudspændingen i Atm. Afstanden
mellem Delestregerne svarer til henh. 100 kg og
1 Atm. Det mest karakteristiske ved den
Amsler’ske Presse er de indslebne Stempler, der
passer saa nøjagtig i Cylindrene, at Olien ikke
kan passere Mellemrummet. Denne Konstruktion
giver en langt ringere Friktion end de
atm. Stempelkonstruktioner, hvor Friktionen
tilmed ofte er ujævn og f. Eks. lader sig ophæve
et Øjeblik af en Rystelse. For yderligere at
formindske Friktionen bliver det nederste, hule
Stempel stadig drejet frem og tilbage om sin
egen Akse ved Hjælp af et mekanisk Apparat.

Trækstyrken bestemmes hyppigst ved Hjælp
af Frühling-Michaëlis’ Apparat (Fig. 3). Det
er et Vægtstangsapparat med Omsætningsforhold
50, idet den nedre og øvre Vægtstang er
delte henh. i Forholdet 1 : 5 og 1 : 10.
Prøvelegemet anbringes mellem de to Kløer, af
hvilke den nedre ved Hjælp af en Skrue kan hæves
ell. sænkes, indtil den lange Vægtstangs
Overside staar noget over en Streg paa Opstanderen
bagved; Stregen angiver Vægtstangens
vandrette Stilling, i hvilken Stangen helst maa
befinde sig i Brudøjeblikket. Den lange
Vægtstang bærer en Spand, over hvilken Udløbet for
en Beholder med Hagl befinder sig. Aabningen
ind til Beholderen lukkes og aabnes ved
Hjælp af en Skyder, der er fastgjort til en
tung Ramme (se Snit A—B), i hvis Underside
der sidder en Stang med et Hak i Enden. Naar
Skyderen løftes helt op, svipper en Spærhage
ind i dette Hak og holder Skyderen løftet,
indtil Bruddet sker, og Spanden ved sit Fald
udløser Spærhagen. Efter Bruddet hægtes
Spanden af og vejes; vejer den 1,6 kg, har Trækket
i Prøvelegemet været 1,6 · 50 kg, og da dettes
Brudtværsnit er 5 cm², bliver Brudspændingen
1,6 · 50 : 5 = 1,6 · 10 at, altsaa lig det
10-dobbelte af Spandens Vægt.

Iflg. Normerne skal der udføres 10 Tryk- og
10 Trækforsøg, og Middelstyrken maa herved
ikke vise sig mindre end henh. 200 at og 16 at
for langsomt størknende Cement; for hurtigt
størknende Cement er der ingen Styrketal
fastsat. De nævnte Styrketal er sat ret lavt. Som
Gennemsnit for de paa Statsprøveanstalten
1905—21 undersøgte Cementer fandtes:

	3 Døgn	7 Døgn	28 Døgn	3 Mdr.
Tryk	121	218	354	456
Træk	15,6	21,1	26,9	32,1

Skal Cementen bruges til stærkt belastede
Konstruktioner, har dens Styrke naturligvis
stor økonomisk Bet., da en stærk Cement
taaler en større Spænding ell. en større
Sandtilsætning end en svag. Det er navnlig
Trykstyrken, der har Bet., da Mørtlen i Praksis
hovedsagelig paavirkes til Tryk. I Tyskland har man
derfor strøget Trækprøven. Jo stærkere
Cementen er brændt, og jo finere den er malet,
des stærkere bliver den. Man gør ofte Forsøg
med yngre Legemer, f. Eks. 7 Døgn gl., og
saadanne Forsøg har stor Værdi for
Cementfabrikkerne, der kender Forholdet mellem 7
og 28 Døgns Styrken af deres Produkt, og
altsaa hurtigere kan konstatere, om Kvaliteten er
normal; men ogsaa Forbrugerne har Nytte af
denne Prøve, naar de kender det paagældende
Forhold. Derimod kan man ikke slutte, at to
forsk. Cementer, der har samme Styrke efter
7 Døgn, ogsaa har det efter 28 Døgn, thi
Hærdningen foregaar med forsk. Hurtighed.

Aarsagen til, at man bruger Normalsand i
St. f. at prøve den rene Cements Styrke, er, at
to Cementer, der har samme Styrke, naar de
prøves uden Sand, kan have meget forsk.
Styrker, naar de prøves med Sand, og da man i
Praksis næsten altid bruger sandblandede
Mørtler, har man ogsaa valgt en saadan til
Prøvningen. Ganske vist kan der ogsaa være en
væsentlig Forskel paa Mørtlens Styrke, efter
som den er fremstillet af Normalsand ell.
naturligt Sand, men Forskellen er dog ikke saa
stor, som i det andet Tilfælde. Grunden til, at

Fig. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>