Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er c. 30 km, medens Bredden, bortset fra
Bugter og Landtanger, de fleste Steder er mellem
7 og 9 km, og dens Areal 217,4 km2. Største
Delen af Kysten forløber meget regelmæssigt,
kun Nordvestkysten har betydelige Indskæringer,
saaledes den store Stegebugt mellem den langt
udløbende Halvø, Ulvshale, og den mindre,
Koster Land. I Forbindelse med denne Bugt
strækker Stege Nor sig c. 5 km videre ind i
Landet. Længere mod S. er der fl. Indskæringer,
sydligst Fanefjord. Sydkystens store
Krumning omslutter Hjelms Bugt. Ved en bred
Sænkning,, der strækker sig fra N. til S. over
Landet, og hvis Bund kun ligger lidt over
Havfladen, især i den nordl. Del (Borre Mose), deles
M. i en mindre østlig og en større vestlig Del.
Den første indeholder det meget karakteristiske
»Høje Møen«, som begynder omtr. ved
Magleby og afsluttes med den berømte »Møens
Klint«, der meget stejlt hæver sig af Havet.
»Høje M.« er en tætsluttet Banke, hvis Bygning
ligger mod Ø. tæt ude ved Kysten, til hvilken
den næsten hele Vejen falder af i bratte
Klinter, medens Affaldet mod V. er temmelig jævnt
skraanende med storslaaede, for det meste
afglattede Former. De højeste Punkter ligger lidt
inden for Klinten paa ell. ved Bygningen, —
Aborrebjerg (143 m) og Kongsbjerg (135 m) —.,
medens de højeste Punkter paa de hvide
Kridtklinter, som er furede af dybe Kløfter,
»Faldene«, er Dronningestolen og Hylledalsklint
(128 m), begge paa den sydlige, højeste Del af
Klinten, »Store Klint«. Af andre smukke
Klinter nævnes her Taleren (100 m), Sommerspiret
(102 m) og Stejlebjerg (105 m); det største af
»Faldene« er Maglevandsfaldet. Paa den
nordlige Del, »Lille Klint«, skal særlig nævnes
Slotsgavlene. Underlaget paa »Høje M.« bestaar af
Lag af Kridtformationen (Skrivekridt med
mellemliggende Lag af Flint), der naar tæt —
undertiden helt — op til Overfladen, ligesom
ved Stevns Klint (s. d.); men medens de paa
sidstnævnte Sted kun har været underkastede
regelmæssige og langsomme Hævninger, saa at
Lagene, der begge Steder er dannede paa
Havbunden, nogenlunde har bevaret deres
vandrette Stilling, er de her sønderbrudte og
forskudte ved mægtige Sidetryk; snart er de indtil
80 m tykke Kridtflager skudte over hinanden,
snart danner Klinten en eneste Fold i den
sammenskruede Kridtmasse. Det kan yderligere
paavises, at denne Naturrevolution maa være
foregaaet efter Istidens Ophør. »Faldene« er
dækkede med Lag af Sand og Ler fra
Glacialdannelsen og bevoksede med en frodig
Vegetation, navnlig Bøgeskov. De hvide Klipper med
deres ejendommelige Former, de skovbevoksede
Kløfter og det blaa Hav, alt dette gør »Høje
M.« til en af Landets naturskønneste Egne.
Uheldligvis er dog ved en uforsvarlig
Borttagen af Sten ved Kysten Brændingens Angreb
paa Klinten blevet saa stærk, at fl., smukke
Partier, deriblandt Forchhammer’s Pynt, er
styrtet ned, og fl. er stærkt truet. Den vestlige
Del af Øen er for det meste lavtliggende med
smaa, bakkede Former og temmelig bratte
Overgange til helt flade Strækninger, der til
Dels er opfyldte af Enge og Moser, saaledes
Halvøen Ulvshale, der kun naar 3 m o. H.
Enkelte højere Punkter findes der dog i den
 |
| Situationsplan over Møen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
