Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mælkesyrebakterier - Mælketidsel - Mælketræ - Mælketænder - Mælkeurt - Mælkeurtfamilien - Mælkevalle - Mælkevarmeapparater - Mælkevejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De ægte M. spiller i forsk. Industrier og
navnlig i Mejeribruget en betydelig Rolle. I
Naturen forekommer M. alm. udbredt, paa
Planter, i Jord og i Gødning. Til de ægte M.
hører forsk. Streptokokker, saaledes den i
Mælk alm. forekommende Streptococcus lactis,
medens Str. cremoris er virksom ved Flødens
Syrning. De danner begge Højre-Mælkesyre. I
Schweizerost forekommer Lactobacillus
helveticum, en Stavbakterie, medens Lactobac.
Jugurt spiller Hovedrollen ved Fremstillingen af
den spc. bulgarske Tykmælk Yoghurt. Andre
Arter af ægte M. forekommer i Mask, i Ensilage
og i Surkaal, her oftest sammen med uægte M.
som Bacterium aerogenes og Bacterium
acidilactici.
K. A. B.
Mælketidsel, d. s. s. Marietidsel.
Mælketræ, se Brosimum.
Mælketænder, se Tænder.
Mælkeurt (norsk Blaafjær, Polygala L.),
Slægt af Mælkeurtfamilien, Urter ell. Buske af
det for Familien ejendommelige Ydre. Frugten
er en Kapsel med 2 Frø, der har Frøkappe.
450 Arter (220 i Amerika). De i Norden levende
3 Arter er fleraarige Urter med blaa (rødlige)
ell. sjældnere hvide Blomster. Alm. M. (Alm.
B., P. vulgare L.) er en 6—20 cm høj og
grenet Plante med smaa elliptiske Blade.
Blomsterne sidder i endestillede og mangeblomstrede
Klaser; Vingernes 3 Nerver løber sammen mod
Spidsen. Den vokser ret alm. paa tørre St.,
Bakker og Overdrev, og blomstrer i
Højsommeren. Spæd M. (P. serpyllifolium Hose) er
mindre end foreg. og har forneden modsatte
Blade. Blomsterne sidder i temmelig
faablomstrede Klaser i Spidsen af Grenene og fra
de øvre Bladhjørner. Den findes hist og her i
Vestjylland i Moser mellem Mos. Bitter M.
(Bitter B., P. amarellum Crtz.) er 5—12 cm
høj og har rosetstillede Grundblade. Vingernes
Nerver løber ikke sammen mod Spidsen. Den
findes paa Enge og Kalkbakker, men er sjælden
i Danmark og Norge og blomstrer i Maj—Juni.
P. Senega L. er en indtil 20 cm høj, fleraarig
Urt med lancetdannede Blade og smaa, røde
ell. hvide Blomster i endestillede Klaser. Den
vokser i det østlige Nordamerikas Bjergskove.
Rødderne (Senegarod, Radix Senegæ) er
officinelle; de har et ejendommeligt knudret
Udseende og er snoet samt paa den
indadvendte Side forsynet med en Køl. De Indfødte
benytter dem mod Slangebid. Fl. Arter, saaledes
P. myrtifolia L., benyttes som Prydplanter.
A. M.
Mælkeurtfamilien (norsk Blaafjærfamilien,
Polygalaceæ), tokimbladede og frikronede
Planter af Ordenen Sapindales, Urter ell.
Buske med spredte (ell. sjældnere modsatte),
hele og helrandede Blade uden Akselblade.
Blomsterne sidder i Aks ell. Klase. De er
undersædige og meget uregelmæssige (mediant
zygomorfe). Af de 5 Bægerblade er de 2 indre
(sidestillede) store og kronbladagtige (»Vingerne«);
og af de 5 Kronblade er oftest kun 3 udviklede,
det midterste af disse (»Kølen«) er hult og i
Spidsen forsynet med et frynset ell. lappet
Vedhæng. Kun 8 Støvblade findes; deres Traade er
sammenvokset til et bagtil aabent Rør, der atter
er noget sammenvokset med Kølen; Knapperne
aabner sig med Porer. Frugtbladene er oftest
2, dannende en 2-rummet Frugtknude og et
tvedelt Ar. Frugten er en Kapsel med rumdelende
Opspringning, Nød ell. Stenfrugt. Henimod 800
Arter, der er spredt over næsten hele Jordkloden,
blot ikke i de koldeste Egne. De yder kun
ringe Nytte.
A. M.
Mælkevalle, se Valle.
Mælkevarmeapparater. Skumning af Mælk
ved Centrifugalkraft udføres til større
Fuldkommenhed, naar Mælken er varm (30—50°),
end naar den er kold. Man har forsøgt at
anvende Kar med dobbelt Bund (som Ostekar)
eller Overrislingsapparater, men saadanne er
uhensigtsmæssige, fordi Mælk ved at opvarmes
let afsætter Skover, som hemmer Opvarmningen.
Dette hindres kun ved at lade Opvarmningen
foregaa under stærk Omrøring af Mælken,
og derfor benyttes nu hyppigst Apparater af
lgn. Konstruktion som Docent Fjord’s
Pasteuriseringsapparater.
B. B.
Mælkevejen kaldes det lysende Bælte af
ulige Vidde, fra 30° i Sejlet og Bagstavnen til
et Par Grader, og af højst ulige Lysstyrke (de
lyseste Partier er i Ørnen og Svanen), som
meget nær i en Storcirkel, hvis Poler ligger i
Berenices Hovedhaar og Hvalfisken (12 Tim.
42 Min. 36 Sek. + 27° 32′ efter Crommelin),
strækker sig over Himlen. Laa Solen
nøjagtig i M.’s Plan, vilde M. vise sig som en
Storcirkel, men alle nyere Studier peger i den
Retning, at Solen ligger lidt nordenfor. M.
skærer Himlens Ækvator under en Vinkel
paa c. 62 mellem Prokyon og Sirius samt
i Ørnen (Længde = 282°) og dækker 4189
Kvadratgrader ell. 0,10155 af hele Himmelkuglen.
Stjernerne er næsten symmetrisk fordelt i
Forhold til dette Bælte, som muligvis er et
Symmetriplan lige overfor Stjernernes Bevægelse, og
man angiver derfor ofte en Stjernes Position i
M.-Systemet ved galaktisk Bredde og
Længde. Charlier har i Introduction to
stellar statistics (Lund 1921) et Diagram, hvormed
man meget enkelt kan gaa over fra
Ækvatorialkoordinater til galaktiske; alle Stjerner
lysstærkere end 4. Størrelse er tegnet ind. (Charlier
benytter som Koordinater fra M. Pol 12 Tim.
40 Min. — 190° + 28°). Tabeller samt
Nomogram er udarbejdet af C. Wirtz og P. Hügeler
og offentliggjort i »Sirius« 1918. Der er tillige
visse Relationer mellem M. og Optræden af højst
forskelligartede Dannelser i Stjerneverdenen.
Saaledes optræder Wolf-Rayet Stjerner næsten
udelukkende i M., Heliumstjerner og Stjerner af
Klassen N hober sig paafaldende op i et smalt
Bælte, hvis Midte er M. Det samme gælder
Formørkelsesvariable og d-Cephei-Typen, de nye
Stjerner, de store uregelmæssige gasformede
Stjernetaager samt de planetariske Stjernetaager.
Dette kan ikke være et Tilfældighedens Værk.
M. gaar igennem Stjernebillederne Cassiopeia,
Svanen, den lille Ræv, Pilen, Ørnen, Skytten,
Skorpionen, Vinkelmaalet, Ulven, Korset, Sejlet
og Bagstavnen, Enhjørningen, Tvillingerne,
Kusken og Perseus. Men ved Siden deraf har
man en Sidegren, som strækker sig fra Svanen
til henimod α Centauri i en samlet Længde af
125°, men mellem begge disse er der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
