Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 545 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mæander - Mæandrer - Mæandros - Mæcenas, Gajus Cilnius - Maedler, Johann Heinrich von - Mæeutik - Mæfik - Mægler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mæander, et af vinkelbøjede, rette Led
sammensat Ornament, der har Navn efter
Floden Mæandros’ stærkt bugtede Løb. Motivet
forekommer allerede i Ægypten, hvor det findes
som Fladeornament i Grave i Theben, og man
har ment, at dets Oprindelse skyldes
Tekstilkunsten, der af tekniske Grunde omsatte
Spiralen i retvinklet Form. Senere er M. som
Randornament og Bort stærkt benyttet i det gr.
Vasemaleri, ikke mindst i Dipylonstilen; og som et
beskedent Led indgaar det i den
klassiskhellenske Kunst, ogsaa som Bort paa Klædebon
og som Arkitekturdekoration. Den alm. M. løber
som et Baand mellem vinkelbøjede Hager, men
Motivet kan varieres paa mangfoldige Maader
(smlg. à la grecque).
C. A. J.



Mæandrer ell. Serpentiner (geol.), de
Slyngninger ell. Bugtninger, som Floder og
Aaer ofte danner, hvor Faldet paa længere
Strækninger er meget ringe og Dalen bred. Se
i øvrigt Flod.
J. P. R.

Mæandros (Maiandros), Oldtidens Navn
paa en Flod i Lilleasien (nu Menderes), som
faldt ud i den latmiske Bugt, der nu for største
Delen er bleven opfyldt af de Jordmasser,
Floden har ført med sig. Ved M., som udmærker
sig ved et meget bugtet Løb, laa der fl. anselige
Byer, saaledes Kelainai nær ved dens Kilder,
Magnesia, Myus m. fl., og lige over for dens
Udløb laa Milet.
H. H. R.

Mæcenas, Gajus Cilnius, en fornem
og anset Romer, nedstammede fra en etrurisk
Fyrsteslægt i Arretium. Han var en nær Ven
af Cæsar Octavianus, den senere Kejser
Augustus, hvem han ved mange Lejligheder hjalp
under de forviklede politiske Forhold. Med stor
diplomatisk Kløgt mæglede han gentagne Gange
mellem Octavian og Antonius; det var saaledes
ham, der tilvejebragte Forliget i Brundisium
(40 f. Kr.). Naar Octavian var fraværende fra
Rom, overtog M. oftere Styrelsen i hans Sted;
undertiden ledsagede han ham dog ogsaa, og
altid stod han ham bi som Raadgiver.
Venskabet imellem dem vedvarede indtil M.’s Død (8
f. Kr.). Men nogen officiel politisk Stilling kom
M. aldrig til at beklæde; han var ikke engang
Senator, men vedblev at tilhøre Ridderstanden.
Sine store Rigdomme benyttede han til en
høj Grad af Luksus og Overdaadighed. Tillige
havde han stor Interesse for Poesi og Kunst.
Hans egne Skrifter (baade Prosa og Vers) var
ganske vist uden Værd og er sporløst
forsvundne, men ved at understøtte og opmuntre
talentfulde Digtere, af hvilke navnlig Vergil og
Horats stod ham meget nær, erhvervede han
sig overordentlige Fortjenester af Litteraturen.
Hans Navn er da ogsaa blevet Fællesbenævnelse
for Beskyttere af Kunst, Videnskab og
Litteratur.
H. H. R.

Maedler [↱mæ.dl_ər], Johann Heinrich
von, russ. Astronom, f. 29. Maj 1794 i Berlin,
d. 14. Marts 1874 i Hannover, studerede i
Berlin og blev 1829 ansat ved Beer’s
Privatobservatorium, hvor han sammen med Beer
observerede Mars og Jupiter, men fornemmelig
Maanen; Resultaterne af sine Observationer,
Maalinger og Studier over Maanen har M. nedlagt
i Mappa selenographica (1834—36) med Teksten
dertil: »Der Mond« (1837). Dette Arbejde gjorde
M. bekendt i vide Kredse og skaffede ham
Lalande’s Medaille fra Akademiet i Paris. 1836
blev M. ansat ved Observatoriet i Berlin og
indehavde denne Stilling, til han 1840 blev
kaldet til Direktør for Observatoriet i Dorpat og
Prof. i Astronomi smst. I denne Stilling stod
M. til 1865. Under sit Ophold i Dorpat
beskæftigede han sig med forsk. Grene af
Stellarastronomien, spc. med Dobbeltstjerner og Stjerner
med Egenbevægelse. I »Untersuchungen über
die Fixsternsysteme« (2 Bd 1847 og 1848) og
»Die Centralsonne« (1846) fremsatte han sine
Anskuelser over Verdenssystemets Konstitution.
Hans »Populäre Astronomie« (1841, 8. Opl. 1885)
har faaet stor Udbredelse; derimod er hans
»Geschichte der Himmelskunde« (2 Bd 1873)
mindre vellykket. Som Direktør for
Observatoriet i Dorpat udgav M. »Beob. auf der Univ.
Sternwarte zu Dorpat« (Bd IX—XVI, 1841—66).
J. Fr. S.

Mæeutik [-æ^u-] (gr.), ordret Jordemoderkunst
brugtes af Sokrates i spøgefuld Hentydning til
hans Moders, Jordemoderen Phänaretes’ Kald
til Betegnelse af hans ejendommelige
pædagogiske Metode: i Samtalens Løb indirekte ved
Sammenligning af Kendsgerninger og vel anbragte
Spørgsmaal Skridt for Skridt at lokke de
rigtige Tanker ud af dem, han samtalede med.
Han hjalp dem til at føde Tankerne ud af dem
selv og virkede saaledes som en Tankernes
Fødselshjælper ɔ: som Mæeutiker. Se
Sokrates.
Cl. W.

Mæfik, se Duer, S. 493.

Mægler er en offentlig autoriseret og
edsvoren Mellemmand ved Afslutning af
Forretninger, særlig for Børshandelen og de denne
tilgrænsende Erhverv. Det er i Reglen M.
forbudt at gøre Forretninger for egen Regning samt at
drive Kommissions- eller Agenturforretning.
For Kjøbenhavn gælder endnu, i hvert
Fald i Princippet, Mæglerforordningen af 22.
Decbr 1808. Magistraten kan beskikke saa
mange M., den finder fornødent. Vedkommende
maa have taget Mæglereksamen (som i mange
Aar slet ikke blev afholdt) under
Grosserersocietetet. Beskikkelsen som M. koster c. 240
Kr og kræver kgl. Stadfæstelse. Der findes
Vare-, Veksel-, Skibs- og Assurance-M.

M. skal føre autoriseret Protokol og senest
4 Timer efter Handelens Afslutning udstede og
egenhændig underskrive Slutseddel, som
tillægges en vis Beviskraft.

For en Del Købstæder er der givet kgl. Stadfæstelse
paa særlige Mæglerartikler
(Forordninger), der gerne stemmer nogenlunde overens
med ovennævnte Forordning, bortset fra, at
Mæglereksamen ikke kræves, og at der ikke er
nogen Inddeling af M. For deres Virksomhed
oppebærer de en Kurtage ɔ: Provision.
Ch. V. N.

I Norge blev Mæglernæringen frigivet ved
L. 5. Juni 1869. De kommunale Myndigheder
kan imidlertid fremdeles beskikke M., hvis
Pligter og Rettigheder bliver de samme som efter
Mæglerloven af 8. Septbr 1818; de skal dog ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>