Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - München
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er en prægtig Bygning i Højrenaissance, opført
1826—36 af Klenze, med en Loggia med en
Række Freskomalerier, udført af Zimmermann
efter Cornelius’ Skitser og illustrerende
Malerkunstens Historie i Middelalderen. Det
indeholder især gammeltyske og nederlandske Billeder;
den ældre Holbein og Dürer er rigt
repræsenterede, og Rubens-Samlingen er en af de
righoldigste i Verden. Tillige findes her en antik
Vasesamling med c. 1500 Numre. I det ny
Pinakotek (1846—53) findes udelukkende nyere
Kunst samt en grafisk Samling med over 300000
Kobberstik og 22000 Haandtegninger og en
Porcelænsmalerisamling. Nyere Malerier og
fortræffelige Kopier af ital. og sp. Mestre findes
i Schack-Galeriet, som ved Stifterens Død 1894
overgik i den tyske Kejsers Besiddelse.
Endvidere kan nævnes det righoldige National-Mus.,
Schwanthaler-Mus. med en betydelig Samling
Gipsmodeller, Museet for Jernstøberi,
Kaulbach-Museet, Billed- og Skulptursamlingen i
Kunstforeningen, Museet for Gipsafstøbninger
med en righoldig Samling af antikke Værker
og den Lotzbeck’ske Skulptur- og
Malerisamling, 1890 overflyttet til M. fra Slottet Weyhern.
M. har 11 Teatre foruden adskillige Varieteer
og Kabaretter m. m. Paa Prinsregent-Teatret
finder i Aug. og Septbr Wagner-Opførelser Sted,
medens det om Vinteren bruges til baade
Skuespil og Operaer. S. f. Byen, ved Harlaching,
findes en smukt anlagt zoologisk Have, hvor
Dyrene saa vidt muligt er anbragt i naturlige
Omgivelser, ikke i Bure. — I M. udgaar c. 25
Dagblade; det mest udbredte er »Münchener
neueste Nachrichten«; tillige udgives talrige
videnskabelige Fagblade og underholdende
Blade. Af videnskabelige Selskaber og
Foreninger findes et stort Antal. — Inden for
Industrien indtager Ølbryggeriet den
fornemste Plads. Der bryggedes før Krigen
i M.’s c. 25 Bryggerier aarlig over 3
Millioner hl Øl, mere end i nogen anden By; omtr.
Halvdelen konsumeredes i M. selv. De store
Ølstuer som Hofbräubaus og Löwenbräukeller
er Hovedsamlingsstederne for Byens Borgere og
Besøgende. Vigtig er dernæst Fabrikationen af
astronomiske, kirurgiske o. a. videnskabelige
Instrumenter, af Pengeskabe, Sølv-, Gummi-,
Kork- og alle Slags Metalvarer, Møbler og
Musikinstrumenter. Fremragende er ogsaa den
grafiske Industri. I naturlig Sammenhæng med
Ølfremstillingen staar en livlig Handel med
Korn og Humle, men ogsaa Træ- og
Uldhandelen er betydelig, koncentreret omkr. aarlige
Messer og Markeder.
M.’s Omgivelser og Udflugtspunkter.
Mod NV. findes Slottet Nymphenburg med
Hirschgarten og nordligere Slottet
Schleissheim med et Billedgaleri og en smuk Park
samt Dachau, hvor en Kunstnerkoloni holder
til. I sydlig Retning gaar Udflugtsturene ad
Isarthal-Banen gennem smukke Landskaber til
Wolfratshausen og Beuerberg samt med
Jernbanen over Pasing og Mühlthal til
Starnberger-Sø (Würm-Sø), fra hvilken man mod S. har
Udsigt over et Bjergpanorama fra Wendelstein
til Zugspitze (2960 m), den højeste Top i de
bayerske Alper. Andre besøgte Punkter danner
Ammer-Sø, Tegern-Sø, Schlier-Sø og ikke mindst
de med overdaadig Pragt udstyrede bayerske
Kongeslotte Linderhof, Hohenschwangau,
Neuschwanstein og Herrenchiemsee.
Historie. Navnet Munichen stammer fra
det lat. Ord monachus (= Munk) og
forekommer første Gang i Klosterannalerne fra
Tegernsee (fra 1102—54). Som Grundlægger af M.
betegnes dog egl. først Henrik Løve, der 1158 med
Magt forlagde Overgangsstedet over Isar fra
det nordligere liggende Föhring til Villa
Munichen, som han befæstede og gjorde til et
Møntsted og en Hovedoplagsplads for det fra
Reichenhall og Hallein kommende Salt. Allerede
1164 havde M. en borgerlig Forfatning, og 1255
blev den Hovedstad i det af Huset
Wittelsbach regerede Hertugdømme, men hverken som
Residens for Hertugerne ell. senere for
Kurfyrsterne af Bayern naaede den at kunne
konkurrere med sin Nabostad Augsburg. Den tyske
Kejser Ludvig IV af Bayern gav M. efter en
frygtelig Ildebrand 1327 det Omfang og den
Form, som den i det væsentlige bevarede indtil
Beg. af 19. Aarh. Kurfyrst Maximilian I
(1597—1651) byggede sig en ny pragtfuld Residens (det
nuv. Alte R.) og opførte desuden, støttet i sine
Planer af Peter de Witte (Candid), en Elev af
Florentineren Vasari, et stort Antal
Mindesmærker samt Tøjhuset og Josephs-Hospitalet.
Endvidere fik M. ny Fæstningsværker, men blev
desuagtet 17. Maj 1632 indtaget af Gustaf Adolf.
Kurfyrst Maximilian III Josef (1745—77)
sørgede for Videnskaberne, særlig ved
Grundlæggelsen af Videnskabernes Akademi (1759). 1806
blev M. kgl. Residensstad, og M., der allerede
i Slutningen af 18. Aarh. havde mistet sine gl.
Fæstningsværker, men dog endnu bevaret sine
snævre og mørke Gader, omdannedes til en
livlig og rummelig Hovedstad. Samtidig voksede
Byens Folkemængde hurtigt; den talte i Slutn.
af 18. Aarh. 35000 Indb. og 1818 53000 Indb.
Først nu begyndte M. efterhaanden at drage
Fordel af sin centrale Beliggenhed. Byen ligger
midt i en temmelig ufrugtbar Egn, hvor næppe
50 Mennesker formaar at ernære sig paa 1 km2,
men den er et Knudepunkt for de naturlige
Samfærdselsveje fra N. til S. saavel som for
Jernbanelinierne, der fra N. vifteformigt
samles i M. for med en eneste Linie gennem
Inn-Dalen og over Brennerpasset at overskride
Alperne. 1818 fik M. en ny Kommuneforfatning.
I det Ydre undergik Byen de mest gennemgribende
Forandringer under Ludvig I (1825—48),
der allerede som Kronprins havde bygget
Glyptoteket. Under hans Regering arbejdede Klenze,
Gärtner, Ohlmüller, Ziebland, Schwanthaler og
Cornelius, og M. blev et Centrum for tysk
Kunst. Medens Ludwigsstrasse og dens
pragtfulde Omgivelser særlig skyldes denne Konge,
vendte hans Efterfølger Maximilian II sin
Opmærksomhed særlig paa den østlige Del af
Byen, grundede Maximilianeum og
Nationalmuseet og indrettede Maximiliananlæggene,
ligesom han paa forsk. Vis gavnede Videnskaben.
Jævnsides med den ydre Forskønnelse gik et
aandeligt Opsving under Indflydelse saavel af
de rige kunstneriske og videnskabelige
Institutioner som af det meget store Fremmedbesøg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
