Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myklegaard - Mykodomatier - Mykologi - Mykomyceter - Mykonos - Mykorrhiza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byen paa Vejen til det hellige Land, og 1111
vendte Sigurd Jorsalfar tilbage fra sin berømte
Rejse, hvorunder han ogsaa besøgte M. I det
hele nævnes fra 12. Aarh. ikke faa Eksempler
paa Nordboers Ophold i M.; saaledes var
Eindride Unge der gentagne Gange; Ragnvald Jarl
og Erling besøgte Byen 1155; af Deltagerne i
Korstoget fra Danmark og Norge 1191 lagde
mange Tilbagevejen over M. (Litt.: Munch,
»Det norske Folks Historie«; »Danmarks Riges
Historie«, I, 505 ff.).
H. F.
Mykodomatier, Domatier, der frembringes
og bebos af Svampe.
C. F.
Mykologi (bot.), Læren om Svampe (Mykes:
Svamp); Mykolog, den, der beskæftiger sig
dermed.
C. F.
Mykomyceter (Mycomycetes) ell. Højere
Svampe kaldes den Hovedafdeling af
Svampe, hvis Mycelium har Tværskillevægge i
Hyferne og derfor er flercellet i Modsætning til
den anden Hovedafdelings, Algesvampenes,
Mycelium, der mangler Tværskillevægge og
derfor er encellet. Sværmsporer findes aldrig
hos M. M. deles i to Klasser: Basidiomyceter
(s. d.) og Sæksvampe (s. d.). De saakaldte
ufuldstændig kendte Svampe
(Fungi imperfecti) er Former, hvoraf kun
Knopceller kendes. Gruppen er af foreløbig Natur; det
har vist sig, at man ved kunstig Kultur kan
fremkalde Sæk- ell. (sjældent) Basidiedannelse
hos adskillige imperfekte Svampe, og hvert Aar
fremkommer der ny Undersøgelser i samme
Retning.
(C. R.). C. F.
Mykonos, nygr. Mykoni, gr. Ø i det
ægæiske Hav, hører til Kykladernes Gruppe og
ligger 32 km Ø. f. Syra samt 8 km SØ. f. Tenos.
Sammen med de nærliggende Smaaøer Delos,
Tragonisi og Stapodia er Arealet 90 km2 med
4500 Indb. Øen bestaar hovedsageligst af
Granit, og Bjerghøjderne, af hvilke Hagios Ilias
eller Dimastos (392 m) er det højeste, er
saaledes oversaaede med store Granitblokke, at
Sagnet hertil henlægger Giganternes Kamp med
Guderne. M. er vandfattig og skovløs;
Jordbunden giver kun et tarveligt Udbytte af Byg,
Druer og Træfrugt. Gedeavlen spiller en Rolle,
og man tilvirker en Ost, der er kendt i hele
Grækenland. Befolkningens vigtigste
Sysselsættelse er dog nutildags som i Oldtiden
Skibsfarten, og Øen har et Par vigtige Havnepladser
i Panormo paa Nordkysten samt i
Hovedstaden M. (nu ogsaa kaldet Kamenaki)
paa Vestkysten, hvilken sidste har en
rummelig og beskyttet Red samt 4000 Indb. I M.
findes en Del af de paa Delos og den
nærliggende Ø Rhinia udgravede Ting.
(H. P. S.). N. H. J.
Mykorrhiza [-ri-] (Mycorhiza,
»Svamperod«) er en af Frank indført Betegnelse for
et ejendommeligt Samliv mellem Rødder hos
højere Planter og Svampehyfer, der lever i
og paa dem. M. er et overordentlig udbredt
Fænomen; de kan findes hos Planter af de
fleste Familier (kun faa Familier mangler M.
saaledes: Korsblomstrede, Valmuefamilie,
Nellikefamilie, Halvgræsser, mange Græsser o. a.).
I Troperne er M. mindst lige saa udbredte
som under vore Breddegrader og i arktiske
Egne; de findes især paa humusrig Bund i
Skove, paa Heder og i Moser, er sparsomme
paa humusfattig Bund og mangler hos de egl.
Vandplanter. M. optræder under 2 Former:
1) Ektotrofiske M. (Fig. A og B) findes
især hos Skovtræer (baade Løvtræer og
Naaletræer), samt hos den bladgrøntfri Skovurt
Snylterod (Monotropa). De kan iagttages med
det blotte Øje som korte, kølleformede,
forholdsvis tykke Rodgrene, der ofte danner
koralagtige Grensystemer, i Modsætning til de
slanke, tynde, svampefri Rødder. Rodspidsen
er helt omgivet af en Kappe af tæt
sammenvævede Hyfer, der indadtil vokser ind
mellem Rodens perifere Celler, udefter udsender
lange Hyfer, der breder sig mellem
Jordpartiklerne; hvor Svampekappen er til Stede,
mangler Rodhaar, og al Stofudveksling
mellem Jorden og Værtplanten maa her ske
gennem Svampeskeden.
2) Endotrofiske M. (Fig. C) kan især
paavises i Barken af Rødderne hos Orkideer,
Lyngfamilien, Krækling samt fl. saprofytiske
Blomsterplanter. Her mangler den
sammenhængende Svampeskede; Svampen lever
intracellulært i Rodoverhudens ell.
Rodbarkens levende Celler, ofte fl. Cellelag fjernet
fra Overfladen; i Reglen udsender den nogle
Hyfer, som vokser ud i Jorden paa lgn. Maade
som hos de ektotrofiske M.
Om den Værdi, som Samlivet har for
Symbionterne, har der hersket meget
afvigende Meninger. Frank o. a. antager, at Forholdet
er til gensidig Nytte, saaledes at Værtplanten
 |
| Mykorrhizer: A. Bøgerødder med lyse, pæreformede Mykorrhizer; Rodgrenene breder sig imellem halvformuldede Bladrester. B. Rodspids af Bøg med Svampekappe; denne er fjernet foroven og Roden blottet. C. Længdesnit af Hedelyngens Rod, med endotrofe Mykorrhizer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
