Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musse - Musselburgh - Musselin - Musselinglas - musselmalet - mussere - Musseron - Musset, Alfred og Paul de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det samlede Hartkorn var 1905 6815 Tdr.
Af Arealet var 1919 32744 ha Ager, Eng og
Have, 311 Tørvemose, 6001 Skov og 498
Vandareal, og Kreaturholdet var 1920: 6824 Heste,
25721 Hornkvæg, 4488 Faar og 11770 Svin.
Herredet omfatter 21 Sogne, som sammen med
Købstæderne Sakskøbing og Nysted danner et
Provsti. I verdslig Henseende udgør det 29.
Retskreds og 20. Politikreds (Sakskøbing
Købstad og M. Herred med Nysted Købstad og
Birk), dog med Undtagelse af Maribo Købstad
og Landdistrikt samt Hunseby Sogn, der hører
til 30. Retskreds og 21. Politikreds. — M.
Herred, i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Mossæhæreth, hørte fra 1660 til Aalholm Amt,
indtil Maribo Amt dannedes 1803. (Litt.: F. R.
Friis, »Hist.-topogr. Efterretninger om M.
Herred« [Kbhvn 1872]; Trap, III. Bd 1922;
Daniel Bruun, »Danmark, Land og Folk«,
IV. Bd [1922]).
M. S.
Musselburgh [↱măsə£bərə], By i
Edinburghshire, 10 km Ø. f. Edinburgh, ved River Esks
Udmunding i Firth of Forth, har en mindre
Havn og driver Fabrikation af Sejldug og
Fiskergarn m. m. Den ene af de tre Broer, der
fører over Esk, er meget gl og siges at være
opført af Romerne. (1921) 17110 Indb. Tidligere
meget betydeligt Laksefiskeri. I Nærheden ligger
Pinkie House, hvor Englænderne 1547
besejrede Skotterne, og Carberry Hill, hvor
Maria Stuart 1567 overgav sig til den oprørske,
skotske Adel.
N. H. J.
Musselin, Muslin, kaldes de af det fineste
Bomuldsgarn ganske løst vævede Sorter af
forsk. Slags glatte Stoffer, som Batist, Jaconnet
o. l. Af fint Uldgarn fremstilles Uld-M., der
benyttes til Damekjoler, særlig med paatrykte
Farvemønstre.
K. M.
Musselinglas, en Slags Glas med mat
Tegning paa klar Grund fremstilledes tidligere ved
Paategning af Mønstret med en let smeltelig
Glasur paa Glasset og efterfølgende
Indbrænding af denne ved lav Temp., men er nu
erstattet af det ved Sandblæsning i Mønstre
matætsede Glas.
K. M.
musselmalet kaldes det Mønster, der, fra
den danske kgl. Porcelænfabriks første Tid,
indtil vore Dage er anvendt som Dekoration paa
det bekendte »riflede« (musselmalede)
Spisestel. Hvorledes Ordet m. er opstaaet er man
ikke ganske sikker paa. Antagelig stammer
Benævnelsen fra, at Mønstret er malet med blaa
Koboltfarve (i gl. Optegnelser: Musselfarve).
Samme Farve anvendtes af Kineserne, der lod
det bringe til Kina fra Persien af Muhammedanere
(Musselmænd). Selve Mønstret er opr.
Kinesisk (en stiliseret Blommegren). I Europa
er det anvendt paa forsk. Fajancer (Delft o. a.),
men ogsaa af de fleste tyske Fabrikker, men
det er først den danske kgl. Porcelænsfabrik,
der i Slutn. af 18. Aarh. anvender det i større
Stil og giver det Navnet og den Form, som
holder sig den Dag i Dag. Det males endnu
under Glasuren, uden Skablon og ganske paa
fri Haand.
Arn. K.
mussere, d. s. s. moussere.
Musseron, se Ridderhat.
Musset [my↱sæ], 1) Alfred de, fr.
Digter, f. i Paris 11. Decbr 1810, d. smst. 2. Maj
1857. Han tilhørte en gl adelig Slægt og var
Søn af en Forf., der bl. a. havde udgivet en
Levnedsbeskrivelse af Rousseau, gik i
Collège Henri IV, studerede lidt Medicin og
Jura, malede og var nogen Tid ansat paa et
Forretningskontor. 1828 indførtes han i
Romantikernes Cénacle, inspireredes af
Victor Hugo til at digte, samtidig med at han i
Lede over det reaktionære og
middelmaadig spidsborgerlige Regimente
letsindig styrtede sig ind i Udsvævelser
og vild Trods mod al Konveniens. Jan. 1830
udgav han Contes d’Espagne et d’Italie, der i
kaade og friske Vers besynger den tøjlesløseste
Sanselighed og brutaleste Vellyst.
Fremstillingens Vildskab og spottende Aandrighed
forargede nogle og begejstrede flere. Til Samlingen
hørte frivole og rødt lidenskabelige Noveller
som Don Paez og Portia, Digte som den
berømte og berygtede Ballade à la lune, der i
lige Grad udæskede Klassikerne og
Romantikerne. Allerede det følgende Aar udkom
en ny Saml. beslægtede Digte, Poésies diverses
(deribl. Octave og Les secrètes pensées de
Rafael), 1832 Le spectacle dans un fauteuil, La
coupe et les lèvres (dramatisk Digt), A quoi
rêvent les jeunes filles? (Lystspil paa Vers),
Namouna (orientalsk Epos) og 1833 det berømte
Digt Rolla, hvori hans af Byron paavirkede
Verdensfortvivlelse kulminerer i kvindagtige
Klager og i Forbandelser over Voltaire, der
efter den vellystige Ødelandshelts Mening skal
have undergravet Slægten ved at tage Troen
fra den og derved drevet den til Fortvivlelse og
Selvmord. M. havde for længst skilt sig fra
Romantikernes Bevægelse og som Verdensmand
og forkælet Modeherre haanet deres barske og
professionelle Rigorisme. M. dyrkede Litteraturen
som Flirt og Dagbogssyssel. Han skrev sine
Vers lige saa tilfældig og lige saa skiftende
lidenskabelig, som hans eget Liv flød fra
Passion til Skuffelse, fra umættelig Nydelsestrang
til den bitreste Livslede. I hans Vers er
hele hans Ungdom afspejlet med dens
Daarskab og Lyst, dens graciøse Ironi, dens beske
Verdensforagt, dens Sorger og Glæder, dens
følsomme Hjertehenrykkelse, dens sønderrevne
Sorg. Kort efter, at Rolla havde staaet i den
nystiftede Revue des deux mondes, traf M.
sammen med George Sand. De forelskede sig i
hinanden og rejste sammen i Italien fra Decbr
1833 til Apr. 1834. Skinsyge og Mistænksomhed
forpestede deres Kærlighedsforhold, M. blev
 |
| A. de Musset. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
