Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musket - Musketerer - Muskingum - Muskler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillige forsynet med en Luntelaas. Saa lidt
Tillid havde man i Beg. til Hjullaasen.
C. H.
Musketerer (af fr. mousquetaire), tidligere
Benævnelse paa de med Musket bevæbnede
Infanterister (se iøvrigt Infanteri).
(B. P. B.). E. C.
Muskingum [mə↱skiŋgəm], Flod i U. S. A.,
gennemstrømmer Staten Ohio i sydlig Retning
og falder i Ohio ved Marietta efter et Løb paa
250 km. Den afgiver i sit øvre Løb betydelig
Vandkraft og er i sit nedre Løb sejlbar fra
Dresden i en Længde af 148 km.
N. H. J.
Muskler. Dyrenes Evne til aktive
Bevægelser er knyttet til Sammentrækninger og
Udvidninger af Celler. Den simpleste Form for en
Celles Bevægelse er den amoeboïde
Bevægelse, som bestaar i, at Cellelegemet
udstrækker uregelmæssige Forlængelser, som
derefter kan forkortes, hvorved Cellen langsomt
kan krybe af Sted paa et fast Underlag; denne
Bevægelsesmaade forekommer ikke blot hos de
encellede Dyr, men findes hos visse Celler ogsaa
i de højere Dyr, f. Eks. hos de hvide
Blodlegemer. En anden primitiv Form for Bevægelse er
Fimrebevægelsen, som bestaar i, at en
haarformet Forlængelse af Cellen sættes i
svingende Bevægelse (se Fimreceller). En
tredje Form af Bevægelse udføres af
Muskelcellerne, hvor Sammentrækningerne kun
foregaar i een bestemt Retning (Længdeaksen)
af vedk. Celle.
Muskelcellerne er i deres simpleste Form
langagtige, ten- ell. traadformede Celler uden
noget fremtrædende Særpræg. Saadanne Celler
(kaldes glatte Muskeltraade i
Modsætning til de tværstribede, der under
Mikroskopet viser en temmelig sammensat
Bygning; mest fremtrædende er en fin
Tværstribning, der fremkommer derved, at
Muskeltraaden dannes af en Mængde tynde Skiver, der
bestaar skiftevis af dobbeltbrydende (anisotrop) og
enkeltbrydende (isotrop) Substans. Hver
tværstribet Muskeltraad er indesluttet i en fin,
hindeagtig Skede, Sarcolemma. Idet
Muskeltraadene (Muskelfibrillerne) ved
Bindevævsskeder holdes sammen til større ell. mindre
Muskelbundter, dannes enten mere ell.
mindre tenformede Muskelbuge (som f. Eks.
de fleste M. i Arme og Ben) ell. Muskelplader
(som f. Eks. i Blærens og Tarmkanalens
Vægge). De tværstribede Muskelbundter samt de
omsluttende Bindevævsskeder er det, man i
daglig Tale betegner som »skært Kød!«.
De glatte M. kaldes ogsaa de uvilkaarlige,
idet alle de uvilkaarlige Bevægelser, f.
Eks. Tarmens, Blærens, Blodkarrenes, udføres
ved Hjælp af saadanne M. En Undtagelse
danner dog Hjertekødet, som bestaar af
tværstribede Muskelceller, der imidlertid i mange
Retninger er forsk. fra de egl. tværstribede
Muskeltraade; disse sidste findes i de vilkaarlige
M., f. Eks. Lemmernes, Ansigtets og Tungens
Muskulatur.
De vilkaarlige M. er i Reglen ved Hjælp af
Sener (tendines) i fast Forbindelse med
Knogler, oftest saaledes, at M. tager Udspring
fra een Knogle og har Tilheftning
(Insertion) paa en anden Knogle; sjældnere
hefter (insererer) M. ell. dens Sene sig til bløde
Organer (f. Eks. Tungen). Ofte er M.’s Udspring
kødet, hvorved forstaas, at Muskelbundterne
udspringer direkte ell. dog med meget smaa
Senetraade fra en større ell. mindre
Knogleflade. De Steder af Knoglerne, hvor Musklerne
ell. deres Sener er fastheftede, er gerne ru ell.
endog forsynede med fremspringende Bendele,
der er des større, jo kraftigere Musklen er. Selv
til tilsyneladendle simple Bevægelser kræves i
Reglen fl. M.’s Medvirkning; Sammenspillet
mellem saadanne samvirkende M. kaldes
Koordinationen. M., der har indbyrdes modsatte
Bevægelser at udføre, kaldes Antagonister.
Saaledes er Bøjemusklerne (Fleksoreme)
Antagonister til Strækkemusklerne
(Ekstenisorerae); de M., der nærmer
en Legemsdel til Midtlinien, og som kaldes
Adduktorer, er Antagonister til Abduktorerne,
som fjerner vedk. Legemsdel fra
Legemets Midtlinie. De M.s der roterer et Lem om
dets Længdeakse, kaldes Rotatores; de, der
roterer Underarmen udad, kaldes Supinatores
og er Antagonister til Pronatores,
som roterer den indad. Sphinkteres kaldes
M., der forsnævrer naturlige Aabninger,
Dilatatores de, der udvider disse. Det er en
Regel, at Musklerne er tilheftede temmelig nær
ved Knoglernes Ender, hvorved de faar en
temmelig kort Vægtstangsarm at virke paa;
Musklen maa derfor udfolde en forholdsvis stor Kraft
for at sætte Knoglen i Bevægelse; men til
Gengæld behøver Musklen ikke at trække sig meget
sammen for at faa et stort Bevægelsesudslag,
ligesom denne Tilheftningsmaade kommer
Bevægelsens Hurtighed til gode.
Paa hosstaaende Figurer ses de vigtigste af
de mere overfladisk liggende M., der delvis kan
ses under Huden paa magre, men muskuløse
Mennesker, ell. i alt Fald føles gennem Huden,
naar de træder i Virksomhed, idet Musklerne,
samtidig med at de trækker sig sammen, bliver
tykkere og haarde at føle paa. Paa Fig. 1 ses
saaledes ved 1 Pandemusklen (musculus
frontalis), hvis Virkning er at rynke Panden
paa tværs. Ved 2 Tindingemusklen (m.
temporalis), som er en af Tyggemusklerne, idet
den helter sig paa den opstigende Gren af
Underkæben. 3 er Øjets Ringmuskel (m.
orbicularis oculi), som sammen med Øjelaagets
Muskler (4) lukker Øjet. 5—8 forsk.
Ansigtsmuskler. 9 Halsens Hudmuskel
(platysma myoïdes), som strammer Huden paa
Halsen. 10 Nikkemusklen (m.
sternocleidomastoïdeus), der trækker Baghovedet nedad,
altsaa løfter Ansigtet i Vejret. 14 er den store
Brystmuskel (m. pectoralis major), som
trækker Overarmen ind til Kroppen. 15 er den
under foregaaende skjulte lille
Brystmuskel (m. pectoralis minor). (Det er de to
sidste M., der hos Fuglene er saa stærkt
udviklede i Flyvningens Tjeneste og danner
Fuglens »Bryst«). Ved 17 ses den forreste Del af
den store Savmuskel (m. serratus
anticus major), der udspringer fra Ribbenene og
fæster sig til Skulderbladet. 18 er
Skuldermusklen ell. Deltamusklen (m.
deltoïdeus), der løfter Overarmen. 19 er Armens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
