Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mursvale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mørkere Farver, men deres Bygning er ganske
forsk., viser dem som nærmest beslægtede med
Kolibrier (Trochilidæ) og Natravne
(Caprimulgidæ). Næbbet er lille, men Mundspalten stor;
Brystbenet har en meget høj Kam, Over- og
Underarm er korte, Haanden meget stærkt
forlænget, Vingerne, særlig Haandsvingfjerene
er lange. Fødderne er smaa og svage; Tæerne,
der er forsynede med skarpe Kløer, har hos
nogle normal Bygning, hos andre vender alle 4
Tæer fortil og Antallet af Led er formindsket.
En Ejendommelighed hos Familien er, at
Spytkirtlerne i Parringstiden svulmer stærkt op; de
bruger alle Spyttet til at kline deres Reder
med. Sejlerne hører til de fortrinligste af alle
Flyvere, opholder sig næsten hele Dagen i
Luften, fanger her deres Føde, parrer sig og
samler Redestof. Paa Jorden kommer de aldrig
frivillig, da deres Fødder er uskikkede til
Gang; nogle kan omfatte Grene med Fødderne,
andre kun klamre sig fast med de skarpe
Kløer. Redebygningen er højst forsk., Æggene
eet eller faa i Tal, hvide, langstrakte, næsten
valseformede.
Til Slægten Cypselus hører M. (Mursejler,
Taarnsvale, Kirkesvale, Kirkestær; norsk ogsaa:
Svartsuli, Fjeldsuli) (C. apus L.). I Ydre
ligner den en stor Svale; Kroppen er slank, saa
stor som en Spurvs, Vingerne lange, gaar et
godt Stykke ud over den kløftede Hale. Farven
er mørk graabrun med grønlig Glans, kun paa
Struben er den hvid; unge og gamle af begge
Køn i Sommer- og Vinterdragt er væsentlig
ens. M. bebor den største Del af Europa og
med kun lidet afvigende Racer en Del af
Afrika og Asien. Den lever saavel i Klippeegne som
paa øde Sletter, i Byerne som paa Landet, blot
der findes et Sted, hvor den kan anbringe sin
Rede. I Norge yngler den alm. til Trondhjemsfjorden,
spredt længere imod N., er truffet helt
op i de nordligste Egne. I Danmark er den ret
alm. over hele Landet, dog sjældnere N. f.
Limfjorden. M. hører til de Trækfugle, der
holder sig allerkortest her i Landet, hvor dens
Sommerbesøg ofte kun strækker sig over 3
Maaneder fra midt i Maj til midt i August.
Saasnart den kommer, ses den ved Redepladserne,
som i Danmark næsten altid er paa høje
Bygninger, hvor den ruger kolonivis i
Huller under Tagskægget. I andre Lande
ruger den ogsaa i Klipperevner og
ophængte Kasser. Ynglepladserne benyttes Aar
efter Aar; omkring disse ser man M. i
Smaaflokke paa Insektjagt i pilsnar Flugt,
udstødende deres skarpe Skrig, den eneste Lyd
man hører af dem. Vedholdende Regn og
køligt Vejr, der tvinger Insekterne til Jorden,
bringer Nød blandt M. I Luften samler de
ogsaa Redestoffer, Tøjstumper, Straa o. l., som
de med deres Spyt sammenklæber til et
Underlag, hvorpaa lægges de 2—3 hvide Æg. Om
Natten hviler M. i Reden, kan ellers søge Hvile
klamrende sig med Kløerne til Mure o. l.; paa
Jorden og i Træerne kommer den ikke. Naar
Ungerne er udfløjne, ser man i nogle Dage
Fuglene i større Flokke jagende om
Ynglestedet, for saa pludselig at forsvinde midt i
August; nogle ses til Begyndelsen af Septbr,
enkeltvis træffes de senere paa Aaret.
En nær staaende Art Alpesejleren
{Klippesejleren) (C. melba L.), en Del
større end foreg., brungraa paa Oversiden, lys
paa Undersiden, bebor Nordafrika og
Sydeuropa, gaar med nogle Kolonier op i Schweiz;
enkeltvis strejfer den videre mod N., er et
Par Gange truffet i Danmark.
I Amerika og Asien lever en af de større
Slægter Pighalesejlere (Chætura) med
c. 30 Arter, kendelige paa, at de spidse stive
Skafter af Styrefjerene som en Brod rager
uden for Fanen.
Træsejlere (Macropteryx), nogle faa
Arter paa Malakkahalvøen og Sundaøerne, har en
lang, gaffeldelt Hale, der kun i ringe
Udstrækning dækkes af Vingerne, bløde Fjer, livlige
Farver og forsk. Fjerprydelser. Bagtaaen er
rettet bagud. De bebor Krat og Urskove, sidder
ofte i Træerne. Deres Redebygning og Rugning
hører til de ejendommeligste i hele
Fugleverdenen; af smaa Fjer og smaa Barksplinter
sammenklæber de med deres sejge Spyt en
millimetertyk Rede, som anbringes paa Siden af en
tynd Gren, og ikke er større, end at den
akkurat kan rumme det ene Æg; Fuglen ruger
siddende paa Grenen, og her anbringer ogsaa
Ungen sig, naar den er kommen ud af Ægget; en
meget udbredt Art kaldes Klecho
(M. longipennis Raffl.).
De berømteste af alle Sejlere er Salanganerne
(Collocalia), en Snes Arter beboende
Bagindien, Sundaøerne, Nordaustralien og hele
den australske Øgruppe. De er af
Svalestørrelse med uanselige Farver, lange Vinger og
forholdsvis kort Hale. Bagtaaen er rettet
bagud. De lever flokkevis i Fjeldegne, bygger i
Huler kolonivis deres Reder, som de klæber
fast paa Klippen; de fleste, bygger af
Plantedele sammenklæbede med Spyt, andre Arter
som leverer de »spiselige Svalereder«, bygger
udelukkende af Spytkirtlernes Afsondring.
 |
| Fig. 1. Mursvale (Cypselus apus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
