Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murrumbidgee - Mursalpeter - Murshidabad - Mursejler - Mursinka - murskeformet - Mursten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor den deler sig i Kanaler og modtager
Tilløb, navnlig fra S. Flere af disse, som
Colombo og Yanko, staar i Forbindelse med
Murray, saa Vandet her kommer til at bevæge
sig i store lukkede Kredse. C. 80 km før sit
Udløb i højre Bred af Murray modtager den
fra højre sit største Tilløb Lachlan, der
endog overgaar den i Længde. Efter Foreningen
med Lachlan tager M. sydvestlig Retning og
forener sig med Murray efter et Løb paa 2160
km. Lachlan frembyder stor Lighed med M.
Den opstaar ved Foreningen af flere
Smaafloder, der har deres Kilder i Nærheden af
Østkysten i Blue Mountains N. f. Lake George
og nærliggende Bjergstrøg, strømmer i en stor
Bue først gennem Bjergland og senere gennem
vidtstrakte Sletter, hvor den deler sig i
Kanaler og modtager Tilløb fra højre og venstre.
Den største Mærkelighed er det dog, at den ad
to vestlige Løb, Box og Willandra
Billabong, staar i direkte Forbindelse med
Murray. Lachlan er en lavvandet Flod, der ved
Højvande træder ud over sine lave Bredder
og bliver faretruende for de omgivende Egne.
Paa flere Steder vider den sig ud til lavvandede
Søer, der i den tørre Tid forvandles til
Moradser. Ikke des mindre er den sejlbar med
fladbundede Skibe, dog i langt mindre Grad end
M., der kan befares til Wagga-Wagga, i
Reglen ogsaa til Gundagai, hvor den træder ud af
Bjergene. Langs med Floden er der anlagt en
Telegrafledning, gennem hvilken der sendes
Efterretninger om Hindringer for Sejladsen.
Tungtladede Pramme slæbes 3—4 i Følge op og
ned ad Floden af kraftige Dampere. I de
senere Aar er der ved Burringjuck i New South
Wales bygget en 73 m høj, 239 m lang
Dæmning tværs over M., et af Verdens største
Anlæg af den Slags. Fra den derved dannede
kunstige Sø, som kan rumme 952 Mill. m3
Vand, kan der vandes 400000 ha.
N. H. J.
Mursalpeter er Kalciumnitrat (salpetersurt
Kalcium, salpetersurt Kalk) Ca(NO3)2,4H2O. Det
dannes hyppigt i Staldmure og udvitrer
efterhaanden paa Murens Overflade.
M. M-r.
Murshidabad [-∫i-], By i Forindien. Prov.
Bengalen, Distriktet Murshidabad, ligger ved
venstre Bred af Ganges-Armen Bhagirathi og
har 20000 Indb. I Byen findes en stor Moské og
et Palads, hvori forhen Nawab’en af Bengalen
residerede. Distriktet M. ligger i den nordlige
Del af Ganges-Deltaet og hører under
Presidency Division.
M. V.
Mursejler, d. s. s. Mursvale.
Mursinka, By i det østlige Rusland, Guv.
Perm, ligger ved Neiva 30 km NNV. f.
Jekaterinburg og har gamle Ædelstensgruber, der
strækker sig paa et Terrain af 114 km2 ved
Floderne Neiva, Alabaschka og Ambarka og
tidligere var rige paa Topas, Beryl og Ametyst.
N. H. J.
murskeformet (bot.) er et Blad, hvis Plade
har fire Rande, to, der vender mod Bladets
Grund og mødes under en stump Vinkel, og to,
der vender mod Bladets Spids og mødes under
en spids Vinkel.
A. M.
Mursten omfatter alle Sten til Fremstilling
af Murværk, men i daglig Tale forbeholdes
Ordet de smaa Sten, der formes af et plastisk
Stof og hærdes ved Brænding ell. paa anden
Maade, og kun disse — ikke Natursten —
omtales her. Efter Materialet benævnes M.
Cement-M., Glas-M., Kalksandsten, Molersten,
Teglsten. I Danmark er Teglsten de mest
brugte, derefter Kalksandsten.
For at M. skal kunne samles i regelmæssigt
Forbandt, maa Længden være lig med det
dobbelte af Bredden plus en Fugetykkelse (se Fig.
1). Stenenes Tykkelse spiller derimod ingen
Rolle for det alm. Forbandt, og det samme
gælder de absolutte Dimensioner, men da det
er ubekvemt, at hver Fabrikant holder sit
Format, har de fleste Lande hvert for sig vedtaget
bestemte Normalformater. Det danske
Normal-Murstensmaal af 1896, der nu er indført
overalt i Landet, er 23 · 11 · 5,5 cm; da
Fugetykkelsen er c. 1 cm, har man altsaa 2 · 11 + 1 =
23 cm. Hvis Tykkelsen var blevet sat til 5 cm.
havde man opnaaet, at et Rulskifte (ɔ: et Skifte
paa Højkant) og to alm. Skifter fik samme
Højde, medens et Rulskifte nu maa gennemføres
i hele Murens Tykkelse. Dette Hensyn
tager dog kun det østerr. Normalformat. Det
tyske Normalformat er betydelig større end det
danske, nemlig 25 · 12 · 6,5 cm. Det danske
Format gælder for Facadesten af enhver Art,
medens Bagmuringssten kan være mindre, indtil
22,6 · 10,8 · 5,3 cm; disse maa derimod aldrig
være større, da Forskellen saa maatte
udlignes ved at gøre Facadens Fuger tykkere, og
man netop tilstræber at faa tynde Fuger.
Maalene gælder ikke for Mergelklinker, der gerne
er mindre som Følge af Sammensintringen.
Selve Facadestenens Dimensioner er altid
noget variable, og ved Opførelsen af 1/2 Stens
Mur ell. 1 Stens Mur kan derfor kun den ene
Flade blive plan, medens den anden bliver
mere ell. mindre ujævn; en Mur, der ikke skal
pudses, men fuges paa begge Sider, maa mindst
være 1 1/2 Sten tyk, saa at der ingen
gennemgaaende Sten bliver, ell. ogsaa maa man gøre
Brug af særlige Kunstgreb. Naar man
anvender Sten af Normalformat og 1 cm tykke
Fuger, bliver Murtykkelserne udtrykt i cm:
| Antal Sten | 1/2 | 1 | 1 1/2 | 2 | 2 1/2 | 3 | 3 1/2 | 4 | 4 1/2 |
| Tykkelse i cm | 11 | 23 | 35 | 47 | 59 | 71 | 83 | 95 | 107 |
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
