Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murner, Thomas - Murnælde - Muro-Lucano - Murom - Muros - Murphy, John Benjamin - Murphysboro - Murpolerer - Murray
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Institutiones (1519) og blev promoveret til doctor
utriusque juris. Efter at være vendt tilbage til
Strasbourg optraadte han som aabenlys
Modstander af Reformationen, hvis Fremgangsmaade
han ikke kunde billige, men han kunde ikke
stemme den sejrrig fremtrængende Strøm, og
et Besøg hos Kong Henrik VIII i England,
hvem han tog i Forsvar mod Luther, indbragte
ham kun nyt Had og ny Forfølgelser i
Tyskland. I Nördlingen, hvor han blev udnævnt til
Guardian, blev han under en Fraværelse i
Italien afskediget paa en (vistnok løgnagtig)
Beskyldning for Underslæb; Sagen blev, trods
hans Tilbud om at staa til Rette, aldrig
undersøgt. Han blev senere Præst i Luzern, men
hans hvasse Kritik af Protestantismen bragte
ham i Strid med de protestantiske Kantoner
Zürich og Bern, og han blev atter fordreven.
Endelig fandt han et Fristed hos Kurfyrst
Frederik af Pfalz, der gav ham en Sinekure i
Oberehenheim. Af hans Skr maa endnu nævnes
det alvorlige: »Ein andächtig geistliche
Badefahrt« (1514), »Die Mülle von Schwyndelsheym«
(1515), et Udtog af »Geuchmat« (ɔ:
Narre-Engen 1519). M.’s vigtigste anti-reformatoriske
Skrift »Von dem grossen lutherischen Narren,
wie ihn Dr. M. beschworen hat« (1522) er udg.
af H. Kurz (1848). »Die Narrenbeschwörung«
er udg. af K. Goedeke i »Deutsche Dichter des
16. Jahrh.’s« (11. Bd, 1879); Udtog af hans
Værker i Kürschner’s »Deutsche Nationallitteratur«
(17. Bd). (Litt: K. Goedeke,
Indledningen til ovenn. »Narrenbeschwörung«;
Kawerau, »M. und die Kirche des
Mittellalters« [1890]; »M. und die deutsche
Reformation« [1891]).
(C. A. N.). A. Th. J.
Murnælde, se Springknap.
Muro-Lucano, By i det sydlige Italien,
Provins Potenza, ligger 28 km SSV. f. Melfi i
de neapolitanske Apenniner. M. er Bispesæde
og har en Domikirke fra 12. Aarh., Ruiner af
et Slot, i hvilket Johanna af Neapel 1382 blev
myrdet paa Karl III’s Befaling. Olieindvinding
og (1911) 7650 Indb. Byen har 1694 og 1857
lidt meget ved Jordskælv.
C. A.
Murom [↱muråm], By i det mellemste
Rusland, Guv. Vladimir, ligger 120 km ØSØ. f.
Vladimir ved den sejlbare Oka. 16000 Indb. M.
har talrige Kirker, hvoriblandt en gammel
Domkirke, to Munke- og et Nonnekloster,
Realgymnasium, Filial af den russ. Rigsbank og
driver betydelig Havebrug, Fabrikation af
Lærred, Ruslæder, Talg, Sæbe og Jernvarer samt
Handel med Korn og Kvægprodukter. M. skal
i Middelalderen have været Hovedstad for en
finsk Stamme og fra 11. Aarh. i et
Fyrstendømme, der 1353 indlemmedes i Vladimir.
N. H. J.
Muros [↱murås]. By i det nordvestlige Spanien,
Prov. Coruña, ligger 85 km SV. for Coruña
ved Nordsiden af Muros-Bugten, har Fiskeri,
Udførsel af Sardiner samt (1920) 11000 Indb.
C. A.
Murphy [↱mə.fi], John Benjamin,
amer. Kirurg, f. 21. Decbr 1857 i Appleton,
Wisconsin, d. 11. Aug. 1916 paa Mackinac Island.
M. tog med. Eksamen fra Rush medic. College,
Chicago 1879, praktiserede derefter til 1882, men
rejste saa til Europa, hvor han studerede
i 2 Aar navnlig ved tyske Hospitaler. Han
vendte igen tilbage til Chicago og optog en
Virksomhed som Kirurg, der snart skulde
bringe ham frem i allerførste Rk. Fra 1895 var
han Overkirurg ved North western University
medical School og Prof. ved Post-Graduate
Medical School i Chicago. Tillige var han
consulting surgeon ved Cook County and Alexian
brothers Hospital, og han ledede den kirurgiske
Afdeling ved Mercy Hospital. Det var navnlig
hans Underlivsoperationer, der gjorde ham
berømt. Han opfandt et lille Instrument (M.’s
Knap) til Forening af Tarmenderne ved
Anastomoseoperation (1899), angav en Behandling af
Bughindebetændelse, bestaaende af Drænage og
permanent Gennemrisling af Bughulen med en
Saltopløsning, samt endelig en Metode til
Dannelse af Pneumothorax ad kunstig Vej (1898).
Den Tillid, M. nød i alle Kredse, gav sig
Udslag ved hans Tilkaldelse ved Oberst
Roosevelt’s Mord.
J. S. J.
Murphysboro [↱mə.fizbrou],
Murphysborough, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger
234 km SSØ. f. Springfield ved Banen fra St
Louis til Kairo. (1910) 7485 Indb. M. driver
Handel med Landbrugsprodukter.
N. H. J.
Murpolerer, en forældet Betegnelse for
Murerformand, den, der leder Murerarbejdet
paa en Bygning og er Midleren mellem
Mesteren og Svendene. Ordet kommer af det fr.
parleur, Fortaleren for Svendene lige over for
Mesteren.
(E. S.). C. B-r.
Murray [↱mări], Australlandets største Flod,
kaldes af de Indfødte Goolwa eller Gulba
og for det øvre Løbs Vedk. tidligere Hume.
Den opstaar i de australske Alper paa
Vestskraaningen af Warragong-Bjergene (36° 40′ s.
Br og 148° ø. L. f. Grw.), strømmer gennem en
smuk, skovbevokset Dal og træder ved Albury
ud i Lavlandet. I et stærkt krummet Løb, med
Hovedretning mod NV., fortsætter den til 142°
ø. L., hvorefter den tager et stærkt krummet
Løb i vestlig Retning til Morgan, drejer saa
brat mod S. for ved Wellington at udmunde i
en stor Strandlagune, Alexandrina- og
Albert-Søerne, ved Encounter Bay. Fra
Kilde til Munding er der en Afstand af 1630
km, og dens eget Opland er 317000 km2; men
medregnes det Opland, der hører til alle dens
Tilløb, til Murrumbidgee og Darling, der hver
for sig overgaar den i Størrelse, beløber det
sig til henimod 1 Mill. km2. Den samler alle
Flodløb i Øst- og Sydaustralien mellem 26. og
28. Breddegrad. Darlings og M.’s Kilder og
Sammenløb er skilte ved Afstande, der svarer
til dem mellem Königsberg, Belgrad og Turin,
saa at man kunde formode, at en Missouri her
forenede sig med en Mississippi; men i
Vandmængde og Sejlbarhed staar den langt og
sørgeligt tilbage for »Flodernes Fader«. Dens
Omraade er paa Størrelse med Donaus, men
Vandmængden er meget mindre. Aarsagerne
hertil er af klimatisk Natur; dens Opland er
fattigt paa Nedbør, og intet stort, sneklædt
Bjergland nærer dens Kilder. Den tørre Luft
og den tørstige Jordbund berøver den ved
Fordampning og Nedsivning store Vandmængder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
