Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munk, Salomon - Munkács - Munkácsy, Michael v. - Munkathverá - Munke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nationalbiblioteket i Paris. 1841—52 var han nu her
optaget af Katalogiseringen af de hebraiske
Haandskrifter, men Arbejdet tog saa stærkt
paa hans Øjne, at Synet svækkedes (1845)
saaledes, at han til sidst blev helt blind. Men
hans Kundskaber var saa grundige, at han
trods sin Blindhed var i Stand til at forfatte
vigtige Værker, som han dikterede. Efter 1845
at have udg. Palestine (som Del af Univers
pittoresque), gav han i Guide des Égarés en
Overs. af et Værk af Maimonides tillige med
den arab. Tekst (3 Bd, 1856—66) og udgav
1857—59: Mélanges de Philosophie juive et arabe;
desuden mange Afh. i Journal Asiatique og i
Skr, udg. af Akademiet, hvoraf han fra 1858
var Medlem, o. s. v. (Litt.: G. Dugat, Hist.
des Orientalistes de l’Europe, II).
V. S.
Munkács [↱munka.t∫], By i det tidligere ung.
Komitat Bereg, Tschekkoslovakiet, beliggende
i en Slette ved Theiss’ Biflod Latorcza og ved
Jernbanelinien Balyu—M.—Stryj; (1921) 20794
hovedsagelig magyariske Indb. M. er Sæde for
en græsk-katolsk Biskop og har et
Statsovergymnasium; betydelige Jerngruber, Alun- og
Saltlejer, Klæde- og Jernindustri. I M. er
Maleren Munkacsy født. 4 km V. f. M. ligger paa en
Klippe (90 m) Fæstningen M., der først efter en
treaarig Belejring og et heltemodigt Forsvar
under Magyaren Tököly’s Enke 1688 overgav
sig til de Kejserlige. Siden Beg. af 19. Aarh.
tjente Fæstningen som Statsfængsel og er nu
Straffeanstalt. 1708 blev Flækken M. overgiven
til de Kejserlige.
N. H. J.
Munkácsy [↱munka.t∫i], Michael
(Mihaly) v. (egl. Lieb), ung. Maler, f. 20. Febr
1844 i Munkács, d. 2. Maj 1900 i Endenich
Sindssygeanstalt ved Bonn. Tidlig forældreløs
sled han sig igennem som Snedkersvend; i den
omrejsende ungarske Kunstner Szamossy fik
han sig en ikke unyttig Lærer, men i
øvrigt uddannede han sig under Studieaarene
i Pest, hvor han ogsaa malede Skilte,
Wien (1866) og München, hvor Piloty
frakendte ham alt Talent, mest
paa egen Haand; i Düsseldorf kom
hans Kunst under mere akademisk Røgt og
skoledes af Knaus. Efter her at have malet
fornøjelige Genrestykker i Knaus’ Manér og i
dennes lidet tiltalende Asfalttoner (»Bruden«,
det pudserlige »Ved Daggry« etc.) brød han
afgørende igennem med »En Dødsdømts sidste
Dag« (1869, kom til Philadelphia), der senere
vakte formelig Sensation paa Salonen i Paris.
Hertil flyttede han 1872, og her modtog han
stærke Indtryk af Courbet’s Kunst. Han
malede nu (i Paris 1872—96) en Række
»Træffere«, der bragte ham yderligere i Ry, blev
rigt gift, adledes 1878 for sit maaske
betydeligste Værk »Milton dikterer sine Døtre det
tabte Paradis« (Lennox-Gal. i New York), fik
kolossale Priser for sine virtuosmæssige
Billeder (»Kristus for Pilatus«: 120000 Doll.) og
modtoges ved Besøg i Ungarn næsten som
Triumfator; rastløs flittig og i stadig
Anspændelse for at kunne holde sig paa Højden af
sit Verdensry sled han sig op og endte sine
Dage paa en Sindssygeanstalt. Han
begravedes i Ungarn paa Statens Bekostning. Af M.’s
mange Værker skal her blot nævnes:
»Ungarske Charpiplukkersker« (fra Düsseldorf-Tiden),
dekorative Arbejder i M.’s Herresæde Colpach
i Luxembourg, »Arresterede Landstrygere«
(1873), »Laanekontoret« (1874), »Landsbyhelten«
(1875, Mus. i Köln), »I Atelieret« (1876, hans
Hustrus og hans Selvportræt), der har en
friere, lysere Kolorit end hans tidligere Arbejder
og indledede Rækken af hans flotte
Saloninterieurs, hvor i øvrigt Barneskildringen
spiller en fremtrædende Rolle: »Barselbesøg« (1881),
»To Familier« (1881), »Faders Fødselsdag« etc.,
endvidere det kolossale »Kristus for Pilatus«
(1881, købt af Wanamaker, Philadelphia), der
ligesom dets Pendant »Kristi Korsfæstelse«
(1884, Dresdens Gal.) har været paa
Verdensturné (ogsaa i Kbhvn) og fremfor noget har
gjort M. berømt; trods dets Udvorteshed i
Følelsen præger det sig urokkelig fast i
Erindringen ved dets skarpt skaarne, gribende
Typer; senere har M. malet »Mozart’s sidste
Øjeblikke« (Nordamerika, 1886), det kolossale
Loftsbillede til Wiens kunsthistoriske Museum
»Renaissancens Apoteose« (1890), »Arpad« til
Budapests Parlamentsbygning, det overmaade
teatralske »Før Strejken« (1895) og »Ecce
Homo«; M. har bl. a. portræteret Liszt og
Kardinal Haynald. M.’s Kunst formaaede at fange
Øjet ved en kraftig Kolorit, en i høj Grad
effektfuld Komposition og en skarp og levende
Karakteristik; hans Figurer »poserer« dog ret
meget, Farven kan ofte være usmagelig snavset
mørk og mangler de finere Virkningers
Charme; den virker overhovedet mindre ved fin
Kultur end ved en monumental, ofte ypperlig,
robust Anskuelighed, der forstaar at tage sit
Publikum. (Litt.: W. Ilges, »M. v. M.«
[1899]; M. Mihaly, Souvenirs, en Selvbiografi,
der udkom 1896 i Paris og 1897 oversattes paa
Tysk; C. Sedelmayer, »M. v. M.« [Paris
1914]).
A. Hk.
 |
| M. v. Munkácsy. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
