Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motorvogn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsøgene. Amadée Bollé byggede 1880 en
Dampomnibus La Nouvelle, der tilbagelagde
Vejen Paris—Bordeaux i 89 Timer 54 Min. (c.
1200 km), og hans Søn Léon Bollé
fremstillede noget senere en lille Vogn (Voiturette),
der fandt megen Udbredelse.
Det afgørende Stød fremad imod
Benzinautomobilets Opfindelse maa tilskrives
Tyskeren Gottlieb Daimler, der 1863 sammen
med den berømte Opfinder af Gasmaskinen
Otto, grundlagde en Fabrik for Gasmotorer.
Ottp’s geniale Opfindelse, den firetakts
Gasmotor, bragte Daimler ind paa Forsøget at
fremstille en Benzinmotor, og 1885 lykkedes det
ham at skabe den første Benzinmotor,
indbygget i en tohjulet Cykel. Daimler’s Motor fandt
straks Interesse i den fr. Industri, idet de
senere verdenskendte to Fabrikker Peugeot og
Panhard & Levassor erhvervede Patentet til
Brug ved Bygningen af M. (Fig. 3). Foruden
Daimler var Karl Benz i Mannheim en af
Benzinvognens Foregangsmænd. Begges Navne
vil for alle Tider være knyttet til de vigtigste
Fremskridt paa Automobilets Omraade,
overgivet Eftertiden igennem betydelige
Automobilfabrikker i Europa (Daimler, Berlin og
Untertürkheim; Daimler, Coventry; Benz,
Mannheim).
I den flg. Tid er det Frankrig, hvor, foruden
de allerede nævnte Fabrikker, De Dion
Bouton har indlagt sig stor Fortjeneste i
Automobilets Udvikling, der tager Føringen, og de
fr. Konstruktører giver efterhaanden med den
Franskmændene ejendommelige Formsans og
Smag Automobilet det Udseende, det har
beholdt til Nutiden. I 1890’erne udviklede der sig
tillige med Frankrig som Udgangspunkt en
Sportsiver paa Automobilomraadet.
Kappestriden om at opnaa de største Hastigheder
og den sikreste Kørsel paa lange Strækninger
(Paris—Rouen 1894, Paris—Berlin 1901, Paris—Wien
1902 og Gordon Bennet-Løbene 1900—05) har
pisket Konstruktørerne frem til Forbedringer
og atter Forbedringer. Eksempelvis kan
anføres, at en Levassor-Vogn i Løbet
Paris—Bordeaux—Paris 1895 kørte den 1190 km lange
Strækning i 48 3/4 Timer med en
Gennemsnitsfart af 24 km pr Time uden Ophold (kun 8
Min. i Bordeaux) og uden Uheld.
Medens de første Automobiler i Form tager
Udgangspunkt fra Hestekøretøjer, korte med
store Hjul og med drejelig, styrbar Foraksel,
nærmer man sig efterhaanden mere og mere
den nu alm. Form, langstrakt, lav med
foranliggende Motor. Luftringen, der havde
gennemgaaet sin Skoletid paa Cyklen, kommer nu
Automobilet til Gode, og Benzinmotoren
gennemløber en hel Skala af Forbedringer;
Smøresystemet, der til en Beg. maatte passes med
Haanden, bliver automatisk; Forgasseren
udvikler sig fra Overfladeforgasser til
Straaleforgasser; Tændingen af Benzingassen til
Eksplosion foregaar ikke længere ved et Gløderør, men
elektrisk, først ved et Induktionsapparat, senere
ved en saakaldt »Tændingsdynamo«, der med
stor Driftssikkerhed udvikler den højspændte
elektriske Strøm til Motorens Tændrør; den for
Motorens Drift saa nødvendige Køling foregaar
først ved en Luftstrøm, senere ved
cirkulerende Vand. Paa hvert eneste Punkt tager
Konstruktøren fat og udnytter Tidens tekn.
Fremskridt til Fordel for Automobilet, indtil det
endelig fremtræder i en fuldkommen Form,
hvor det nu, ligesom Cyklen, synes at ville
blive staaende en Tid lang. Den nuv.
Standardform er fastlagt i den Grad, at der ikke mere
synes at være nævneværdig Forskel paa de
forsk. Fabrikstyper.
M. H. t. Driftssikkerhed og Kørehastighed har
det moderne Benzinautomobil naaet en
Fuldkommenhed, der vanskelig synes at kunne
overtræffes. Naar det lydløst og med en Affjedring
saa fuldkommen, at den ikke virker trættende
paa den mest forvænte Rejsende, tilbagelægger
Tusinder af km uden Driftsforstyrrelser, ligner
den kun lidet 1890-ernes stinkende, klaprende
Uhyre, der beredte sin Indehaver uhyre
Kvaler ved evindelige ufrivillige Standsninger.
Som Eksempel paa, hvad der er opnaaet af
Hastigheder, kan anføres, at der 1892 paa
Brooklandbanen i De Forenede Stater er sat
Rekord, hvorved 2000 km er tilbagelagt i 16
Timer 20 Min. og 23,6 Sek., hvilket svarer til en
Gennemsnitshastighed af 122,4 km pr Time. 11
km er med »flyvende Start« gennemkørt med
en Hastighed af 215,25 km pr Time. De nævnte
Rekorder er dog sat med særlig dertil
konstruerede Væddeløbsvogne.
Fig. 4, 4 a, 5, 5 a, 6 og 7 viser den moderne
benzindrevne M. Forrest paa Understellet
(Chassiset) findes Motoren anbragt. Dens
Omdrejning overføres ved en midt i
Vognrammen liggende Aksel — der paa et Stykke maa
have et indskudt Led (Cardanledet), der frit
tillader Vognfjedrene at virke under Kørslen —
ved Tandhjulsoverføring til Baghjulsakslen,
med hvilken Vognens Baghjul drejer sig.
For at disse ved Kørslen i Kurver ikke skal slæbe,
er Bagakslen delt i to Dele og forbundet ved en
Mekanisme (Differentialet), der forener de to
Akselender ved et Sæt Tandhjul, som i deres
indbyrdes Indgribning er virksomme, naar
Vognen kører lige ud, men tillader Baghjulene
at dreje sig i Forhold til hinanden, naar
Vognen løber i en Kurve. Da Benzinmotoren har
den med alle Eksplosionsmotorer fælles
uheldige Egenskab, at dens Trækkekraft
(Drejningsmoment) aftager ved faldende
Omdrejningshastighed, er det nødvendigt at have et
mekanisk Mellemled, der tillader Motoren at
løbe hurtig rundt, selv naar Vognen skal køre
langsomt. Dette mek. Mellemled mellem Motor
 |
| Fig. 3. Daimlers første Benzinautomobil. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
