Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Motherwell - Motherwell, William - Mothes, Oscar - Môtiers - Motilitet - Motilones - Motion - Motiv - Motiv - Motiver - motivere - Motley, John Lothrop - moto - Motoori Norinaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Motherwell [↱måðəwe£], Fabriksby i det
sydlige Skotland, i Lanarkshire, er
Jernbaneknudepunkt, ligger nær ved Clyde, 18 km ØSØ.
f. Glasgow. Byen har Kulgruber og store Jern-
og Staalværker, der beskæftiger 2000
Arbejdere; Indbyggerantallet, der i de senere Aar er
steget stærkt, er (1921) 68869.
N. H. J.
Motherwell [↱måðəwe£], William, skotsk
Digter (1797—1835), levede som Undersekretær
hos Sheriffen i Paisley, men benyttede sin
Fritid til at studere den skotske Digtekunst og
erhvervede sig en meget grundig Indsigt i den
skotske Balladelitteratur. Resultaterne af disse
Studier udgav han i: Minstrelsy, Ancient and
Modern, with an Historical Introduction (1827).
Han har ogsaa selv skrevet en Del Digte, bl. a.
Samlingen: The Harp of Renfrewshire (1819).
1830 blev han Redaktør af Glasgow Courier.
I. O.
Mothes [↱mo.tæs], Oscar, tysk Arikitekt og
Kunstforfatter, f. 1828 i Leipzig, d. 1903 i
Dresden. Han uddannedes under Semper i
Dresden, byggede allerede 1848 Kirken i
Rüdigsdorf og virkede især som Restaurator, men er
mest kendt som kunsthistorisk Forf. Bl. hans
Værker kan nævnes: »Baukunst und Bildhauerei
Venedigs«, I—II (1859—60); »Baukunst des
Mittelalters in Italien« (1884), »Illustriertes
Baulexikon« (4. Udg. 1884); »Archäologisches
Wörterbuch. Mit Dr. H. A. Müller« (1872—77).
C. A. J.
Môtiers [mo↱tie] ell. Môtiers-Travers, By
i det vestlige Schweiz, Kanton Neuchâtel, ligger
740 m o. H. i Val de Travers og er denne Dals
Hovedby, staar ved Bane i Forbindelse med
Linien Neuchâtel—Pontarlier, driver
Urindustri, Fabrikation af Broderier og Absint, har en
Straffeanstalt for kvindelige Forbrydere og 1100
Indb. I M. skrev Rousseau sine Lettres de la
Montagne.
G. G.
Motilitet (lat.), Bevægelsesevne,
Bevægelighed.
Motilones, en meget primitiv karibisk
Indianerstamme, der lever i Skovene paa Sierra
de M., som er den sydligste Del af Sierra de
Perijá (paa Grænsen imellem Colombia og
Venezuela).
G. G.
Motion (lat., fr.), Bevægelse, særlig
Legemsbevæigelser for Sundhedens Skyld. I sv.
statsretlig Sprogbrug bruges M., jfr Rigsdagsordningens
§ 55, om et af en almindelig Rigsdagsmand
fremsat saakaldt privat Lovforslag i
Modsætning saavel til de af Kongen fremsatte
Lovforslag (Propositioner) som til Forslag, fremsatte
af de med særligt Initiativ udrustede Udvalg.
K. B.
Motiv, se Bevæggrund.
Motiv, det mindste Led af en mus. Tanke,
et musikalsk Tema, der har selvstændig Bet.
og kan tænkes som den Kim, hvoraf de enkelte
Temaer organisk udvikler sig. Smlg.
Ledemotiv.
S. L.
Motiver (jur.) kaldes de forklarende
Bemærkninger, der ledsager Love og Lovforslag
for nærmere at gøre Rede for de paagældende
Bestemmelsers Hensigt og Rækkevidde. I
Enevældens Tid indledtes Lovene ofte med
saadanne forklarende (i Regel kortfattede) M.,
saaledes at M. altsaa blev kundgjorte sammen med
Lovteksten, men nutildags fremkommer M. kun
ved Lovforslag og kundgøres ikke ved Lovens
endelige Vedtagelse og Publikation. Derimod
aftrykkes M. sædvanlig i »Rigsdagstidende« eller
udsendes som særskilte Betænkninger, navnlig
ved større Lovkomplekser. M. har ikke
umiddelbar forbindende Kraft paa samme Maade
som selve Lovteksten, men indeholder dog et
i det praktiske Retsliv ofte benyttet
Fortolkningsbidrag. — Udtrykket M. kan ogsaa
betegne de Grunde, der ledsager Domstolenes
Afgørelser, men dog bruges paa dette Omraade
sædvanligere Udtrykket: Præmisser.
K. Hch.
motivere (fr.), angive Bevæggrundene til
noget, forklare, begrunde.
Motley [↱måt£i], John Lothrop,
nordamerikansk Historieskriver og Diplomat, f. 15.
Apr. 1814 i Dorchester i Staten Massachusetts,
d. 28. Maj 1877 i Dorchester i England. Han
studerede først ved sin Hjemstavns Univ.
Harvard og derefter i Göttingen, hvor han blev
Ven med Bismarck. 1839 udgav han en hist.
Novelle Mortons Hope og 1849 en større Roman
Merry Mount, hvis Handling er henlagt til
Kolonien Massachutsetts’ ældste Tid; ogsaa var han
siden 1842 Medarbejder af North-American
Review, og skrev her hist. Afh. 1846 bestemte han
sig til at ville skildre Nederlandenes
Frihedskrig imod Spanien, og i dette Øjemed bosatte
han sig 1851 i Dresden; fra den Tid kom han
kun i kortere Tidsrum tilbage til sit
Fædreland. Efter grundige Undersøgelser i
nederlandske Arkiver udgav han 1856 History of the
rise of the Dutch Republic (3 Bd), der omfatter
Tiden fra 1555 til 1584, og han fortsatte senere
med sit andet Hovedværk History of the United
Netherlands (4 Bd, 1860—68), der gaar indtil
1609. Begge Skr vandt overordentlig Ros og
Udbredelse baade for den store Lærdom og
den ypperlige Fremstilling: de oversattes paa
fl. Sprog, det første 1882 paa Dansk af Fr.
Meldahl. 1861 skrev han et ypperligt Flyveskrift
om Grundene til den nys udbrudte Borgerkrig
i Nordamerika og stillede sig deri afgjort paa
Nordstaternes Side. 1874 udkom en
Levnedsskildring af Johan Barneveld, hvortil knyttedes
en Fremstilling af de opr. Aarsager til
Trediveaarskrigen. 1861—67 var M. Sendemand i
Wien og sendtes 1869 i samme Stilling til
London, men blev allerede n. A. brat afskediget.
Han forblev dog i England, hvor en Datter
ægtede W. Vernon Harcourt. M.’s
Correspondence udgaves 1889 af G. W. Curtis (2 Bd); hans
samlede Skr (17 Bd) udkom 1900 i New York.
(Litt.: O. W. Holmes, Memoirs of J. L. M.
[London 1878; 3. Udg. 1888]).
E. E.
moto [↱måto], Bevægelse; con m., musikalsk
Foredragsbetegnelse: med Bevægelse, Liv,
livfuldt.
S. L.
Motoori Norinaga, jap. Lærd, f. i
Provinsen Ise 1730, d. 1801, var Elev af Mabuchi og
fortsatte med stor Dygtighed og Flid dennes
patriotiske Studium af den jap. Oldtidskultur
og Historie. I alt siges han at have udg. 55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
