Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morula - Morus - Morus, Th. - Morvan - Morveau, Louis Bernard Guyton de - Morvenit - Morvern - Moræa - Moræne - Moræneaflejringer - Moræneflader - Morænegrus - Moræneler - Morænesand - Mos - Mos, Irlandsk - Mos, Islandsk - Mosagat - Mosaik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Morula, se Kløvningsproces.
Morus, se Morbærtræ.
Morus, Th., se More.
Morvan [mår↱vã] (Monts du M.),
Bjergparti i det østlige Frankrig, beliggende i
Departementerne Nièvre, Yonne, Saône-et-Loire og
Côte d’Or, ligger V. f. Côte d’Or mellem Loires
og Burgund-Kanalens Dalfører. Det bestaar af
Granit o. a. gl. Dannelser. Klimaet er regnfuldt,
Landet er ufrugtbart, for en stor Del dækket
med Skove og temmelig tyndt befolket.
Udstrækningen er størst fra S. til N., Højden
størst i det sydlige Parti, hvor Mont
Beuvray (810 m) og Mont Prèneley (850 m),
hvor Yonne har sine Kilder, er de højeste
Toppe. Lidt længere mod N. ligger
Kulminationspunktet Pic du Bois du Roi (902 m).
Det nordlige Parti gaar gradvis over i Lavlandet
mod N. og V.
(M. Kr.). E. St.
Morveau [mår↱vo], Louis Bernard
Guyton de, fr. Kemiker (1737—1816), var
opr. Jurist, men dyrkede ved Siden heraf
Kemien som Yndlingsvidenskab og opgav 1776 den
jur. Løbebane og blev Prof. i Kemi i Dijon.
M. medvirkede til Oprettelsen af École
polytechnique i Paris og blev 1794 Prof. og senere
Direktør for dette Institut samt Generaladministrator
for Mønten. Fra 1811 levede han som
Privatmand. Fra 1791 var han Deputeret i Paris
og søgte at være sit Fædreland til Nytte ved
sine kem. Kundskaber og disses praktiske
Anvendelse. Hans politiske Virksomhed var
mindre heldig, da han, skønt han var et
indflydelsesrigt Medlem af Nationalforsamlingen og
Konventet, intet gjorde for at hemme
Revolutionens Udskejelser. Stor Fortjeneste har M.
indlagt sig ved Medvirkning til at tilvejebringe
rationelle Betegnelser for de kem. Forbindelser
i St. f. de tidligere anvendte intetsigende
Navne; sammen med Lavoisier, Berthollet og
Fourcroy lagde han nemlig Grunden til en
videnskabelig kem. Nomenklatur. Ogsaa paa det
analytiske og tekn.-kem. Omraade var han
virksom; han grundlagde 1778 en Salpeterfabrik,
1783 en Sodafabrik. Han udgav en Traité de
desinfecter l’air (1773) og sammen med Maret
og Durande: Élements de chimie théorique et
practique (1776—77). Ogsaa har han leveret
gode Overs. af Værker af Bergman, Scheele og
Black.
(O. C.). R. K.
Morvenit, d. s. s. Harmotom, se Zeolitter.
Morvern [↱må.əvən], Halvø paa den vestlige
Side af Skotland, i Argyllshire. Det skilles fra
Isle of Mull ved det smalle, langstrakte Sound
of Mull og afgrænses mod N. af Loch Sunart og
mod Ø. af Loch Linnhe. I det Indre er det
opfyldt af lave Bjerge. Arealet er 367 km2.
Befolkningstallet c. 800 Indb.
N. H. J.
Moræa L., Slægt af Sværdliljefam., meget
nær Sværdlilje, fleraarige Urter med Løg eller
Rodstok og en ugrenet eller grenet Stængel.
Alle Blosterblade er mere oprette end hos
Sværdlilje. 40 Arter, de fleste fra Kap. M.
iridioides L. med hvidblaa Blomster og andre
Arter dyrkes som Prydplanter. M. dyrkes som
Sværdliljer (se Iris).
A. M.
Moræne, en Ophobning af Stene og Jord,
som transporteres ell. er bleven transporteret
af en Gletscher. Under en Gletscher dannes
saaledes Bundmorænen af det Materiale,
som Gletscheren kan slide ell. bryde af
Klippelagene i Gletscherlejet, ell. af løst liggende
Materiale i dette, ved at det tværes ell.
skubbes frem under Gletscheren ell. føres med
denne ved at fryse fast i dens nederste Dele. Ved
mange Gletschere foregaar der ogsaa en
Transport af Morænemateriale paa
Gletscheroverfladen. Naar der nemlig, som f. Eks. i Alperne,
hæver sig stejle Fjeldkamme paa Siderne af
Gletscheren, vil det Materiale, som løsner sig
paa Klippesiderne ved Forvitringen, falde ned
paa Gletscheren og danne en Vold,
Sidemorænen, langs Gletscherens Rand. Forener
to Gletschere sig, vil de to af deres
Sidemoræner ogsaa forene sig til en
Midtmoræne. Ved Gletscherens nederste Ende
ophobes det medførte Materiale fra baade Bund-,
Side- og Midtmoræner i en voldformet
Endemoræne. Karakteristisk for
Morænematerialet er, at det er uordnet. Side om Side
findes store og smaa Stene, Grus, Sand og Ler.
Stenene i Bundmorænen er kantslidte og
isskurede. Mindre slidt er Materialet, naar den
Vej, det er transporteret, kun har været kort,
det er saa tillige i mindre Grad splittet og
blandet, saa at man kan faa en M.,
Lokalmoræne, der i det væsentlige bestaar af ensartet
Materiale.
(V. M-n.). J. P. R.
Moræneaflejringer, se
Kvartærformation.
Moræneflader, uregelmæssig og meget svagt
bølgede Landskabsformer, der antages dannede
noget indenfor Randen af en Indlandsis. Deres
Jordbund er i Reglen frugtbar, da den næsten
overalt dannes af Moræneler. Eks. »Heden«
mellem København, Roskilde og Køge samt
»Sletten« i Nordfyen.
J. P. R.
Morænegrus, se Kvartærformation.
Moræneler, se Kvartærformation.
Morænesand, se Kvartærformation.
Mos, 1) paa Hyttefade og andet Træværk,
undertiden ogsaa Sten, i Saltvand er Fiskeres
Benævnelse for traadformede, grønne Alger;
2) paa Træer, især Frugttræer, er en folkelig
Betegnelse for forsk. Lavarter.
C. J.
Mos, Irlandsk, se Karraghen.
Mos, Islandsk, se Cetraria og Islandsk M.
Mosagat, se Agat.
Mosaik (italieniseret af lat. opus musivum)
betegner i videste Forstand enhver
Fladedekoration, som fremstililes ved at samle
Smaastykker af et Materiale til et fast Hele; der kan
tales om Træmoisaik (Intarsia, Marketteri),
Metalmosaik, Glasmosaik (Glasmaleri) og
Terrakottamosaik. I snævrere Forstand betegner M.
Arbejder, der er sammen satte af smaa
Stenstykker eller Glasstykker af forsk. Farve, som
tilsammen danner et Ornament eller et Billede
og sædvanlig tjener til at smykke Gulve og
Vægge, men ogsaa kan dekorere mindre
Genstande, Møbler og Smykker. Til den
almindeligste Art af M. bruges terningformede
Smaastykker, som samles paa et fast Underlag af
Kalkmørtel eller (i nyere Tid) Oliekit, hvori
Tegningen ridses og Mosaikstifterne trykkes
fast, medens det sidst paaførte Lag endnu er
fugtigt. Overfladen jævnes efterhaanden med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
