Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morrison, George Ernest - Morrison, Robert - Morrisonrør - Morristown - Mors - Mors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Korrespondancer derom til sit Blad. Ved den kin.
Revolutions Udbrud (Oktbr 1911) erklærede M. aabent
sin Sympati for Sun-jat-sen’s republikanske
Program og talte for Mantshu-Dynastiets
Abdikation. Kinesernes Tillid til M. ses bedst af, at
han efter den kin. Revolution og Mantshu’ernes
Fald fik tilbudt og modtog en Stilling som politisk
Raadgiver (political adviser) hos Yuan-shi-kai, et
Hverv, der dog bragte ham mange Skuffelser. —
Under sit lange Ophold i Østen samlede M. et
stort Bibliotek, der regnes for den mest
fuldstændige Samling paa europæiske Sprog, der
haves vedrørende Kina, ikke blot indeholdende
talrige sjældne, værdifulde Værker, men ogsaa
en Mængde Pjecer, Manuskripter, Kort,
Tegninger, Illustrationer m. m. Allerede 1892 begyndte
han at samle; 1917 solgte han hele Samlingen
til en Japaner, Baron Iwasaki, for en Pris af
35000 £ og paa Betingelse af at den bevaredes
særskilt, tilgængelig for Offentligheden, i Tokio
som The M.-Library. Ved Tokios Ødelæggelse i
Jordskælvet Septbr 1923 er Biblioteket muligvis
ødelagt. — Udover sine Korrespondancer
forfattede M. ikke andre Bøger end: An Australian
in China (1895).
F. de F.
Morrison [↱mårisən], Robert, den første
evangeliske Missionær i Kina, f. 5. Jan. 1782 i
Morpeth i Northumberland, d. 1. Aug. 1834 i
Kanton. Hans Fader var en from skotsk
Haandværker, som hørte til den presbyterianske Kirke.
17 Aar gl oplevede M. en religiøs Vækkelse, og
1804 meldte han sig til Londoner-Missionsselskabet,
som besluttede at sende ham til Kina. Man
vidste vel, at Landet var saa strengt afspærret
for fremmede, at offentlig Prædiken var en
Umulighed, men man vilde gerne have Bibelen
oversat paa Kinesisk. M. begyndte straks at
lære Sproget af en Kineser, som dengang var i
London, ligesom han afskrev et Haandskrift i
Britisk Mus., der indeholdt en kin. Oversættelse
af en stor Del af det ny Test., som en kat.
Missionær i sin Tid havde udarbejdet. Efter at
han ogsaa havde erhvervet sig adskillige
medicinske Kundskaber, blev han ordineret og
udsendt til Kina (1807). Da det ostindiske
Kompagni ikke vilde tillade en Missionær at sejle
med et af deres Skibe, maatte M. lægge Vejen
om ad New York. Her spurgte man ham
spottende, om han virkelig troede, at han vilde
kunne omvende det store kin. Rige fra
Afgudsdyrkelsen, hvortil han gav det betegnende Svar:
»Nej, men jeg venter, at Gud vil gøre det«. Han
landede i Kanton, den eneste By i Kina, som
dengang i nogen Maade var aaben for
Handelen med Europæerne. For ikke at vække Opsigt
og blive udvist levede han saa tilbagetrukkent
som muligt og satte al sin Kraft ind paa at lære
Sproget. Det var meget vanskeligt at faa
Sproglærere, da det var Kineserne strengt forbudt at
undervise fremmede i deres Sprog. Omsider
lykkedes det ham for en høj Betaling at faa to
Mænd til at vove det farlige Foretagende; men
det fortælles ogsaa, at den ene altid havde Gift
hos sig for at kunne begaa Selvmord, hvis han
skulde blive opdaget. M. blev nu snart saa
dygtig i Sproget, at det ostindiske Kompagni
ansatte ham som Tolk. Herved vandt han tillige
Sikkerhed for at kunne blive i Kina, og han
blev nu uafhængig i økonomisk Henseende, saa
at han kunde give Afkald paa at modtage Løn
af Missionsselskabet. 1810 udgav han Begyndelsen
til en Biibeloversættelse, og 1814 forelaa hele
det Ny Test. trykt paa Kinesisk. Til de fleste af
Brevene havde han revideret den ovf. nævnte
kat. Oversættelse, til de øvrige Skr havde han
selv leveret en Oversættelse. S. A. kunde han
døbe den første Kineser. 1817—23 udgav han
paa Kompagniets Bekostning en kin.-eng.
Ordbog i 6 Bd — foruden en kin. Sproglære.
Sammen med Skotten William Milne, som
Londoner-Missionen sendte til Kina 1813, overs.
M. det Gl. Test. (udg. 1823). M.’s litterære
Arbejder, for hvilke Univ. i Glasgow udnævnte
ham til Dr. theol. (1817) har haft
grundlæggende Bet., selv om man naturligvis senere har
faaet en bedre Bibeloversættelse. Da Milne snart
maatte forlade Kina, drog han til Malakka for
at arbejde blandt de kin. Udvandrere. Der blev
oprettet et Trykkeri og et eng.-kin. College,
hvor europ. Missionærer skulde lære Kinesisk
og unge Kinesere lære Kristendom. Denne
Virksomhed blev støttet af M. baade med Raad og
Daad. Her paa Malakka døbtes Bogtrykkeren
Leang A-fa, der senere blev ordineret af M.,
som i ham fik en nidkær Medhjælper. 1824
rejste M. hjem til England, hvor han blev
modtaget med velfortjent Ære og arbejdede med
Iver for at vække Interesse for Missionen i Kina.
1826 vendte han tilbage til Kanton, hvor han
endnu virkede i 8 Aar. Store synlige Resultater
af sin Gerning saa han ikke; Antallet af døbte
steg ikke højere end til 10; men ved sit trofaste
og taalmodige Arbejde, særlig med Sproget, har
M. mere end nogen anden Enkeltmand beredt
Vejen for den senere evangeliske Mission i
Kina. (Litt.: Memoirs of the Life and Labours
of R. M. by his Widow, I—II [London 1839]; W.
J. Townsend, R. M. [London u. A.]; R.
Lovett, The History of the London Missionary
Society 1795—1895, II [London 1899], S.
399—437).
L. B-n.
Morrisonrør [↱mårisən-]. vide Rør, hvis
Vægges Længdesnit er bølget, og som bruges
til Ildkanaler i Dampkedler. De er mere
modstandsdygtige mod ydre Tryk end ikke bølgede
Rør, selv om Vægtykkelsen er ringere, fjedrer
bedre i Længderetningen og har 1/7 større
Ildpaavirkningsflade.
E. Su.
Morristown [↱mårista^un], By i U. S. A.,
Stat New Jersey, ligger ved Whippany River,
er et yndet Sommeropholdssted for New Yorks
Beboere. Sindssygeanstalt, Jern- og
Papfabrikker. (1910) 12507 Indb.
N. H. J.
Mors [må’ rs], (lat.), Død.
Mors, den største Ø i Limfjorden, ligger i
dennes vestlige, brede Del og skilles fra det
omgivende Land ved Fjordens forsk. Dele saaledes:
mod V. fra Vester Hanherred, Thy, Thyholm
og Jegindø ved Feggesund, Thisted Bredning,
Vilsund, Visby Bredning, Næs Sund og Farvandet
videre til Hesterodde; mod S. og Ø. fra
Salling, Fur og Himmerland ved Kaas
Bredning, Salling Sund, Livø og Løgstør
Bredninger. Øens største Udstrækning, fra NNØ.
(Feggeklit) til SSV. (Hesterodde), er 38 km,
dens største Bredde c. 18 km og Arealet 367,5 km2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
