Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moreau, Mathurin - Moreau de Tours, Georges - Moreau-Nélaton, Adolphe Étienne - Morecambe Bay - Morel - Morel, Benoît Augustin - Morel, Edmund Dene - Morel-Fatio, Alfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Eglantine« (1891), dekorative
Arbejder for Trefoldighedskirken og S. Augustin i
Paris etc., Monumenter over Joigneaux (Beaune
1897) og Carnot (Dijon 1898).
A. Hk.
Moreau de Tours [må↱ro-↱t-tu.r],
Georges, fr. Maler, f. 1848 i Ivry-sur-Seine, d. 12.
Jan. 1901 i Bois-le-Roy. M., Elev af Cabanel,
har malet en Række effektfulde Historiemalerier
af stærk dramatisk Spænding: »Bianca fra
Kastilien«, »De vanvittige i Charité« (Mus. i Reims),
»Kleopatra’s Død«, »Fra Slaget ved Fröschweiler«,
»Sergent Gombald’s Eksekution« (1892)
m. v.
A. Hk.
Moreau-Nélaton [må↱ro-nela↱tǡ], Adolphe
Étienne, fr. Kunstner og Forf., f. 1859 i
Paris. M. har malet talrige Pariserbilleder,
Arkitektur- og Figurstykker (»De smaa Tegnere«,
1907); »Harfleur« kom til Luxembourg Mus.
Desuden har M. virket som Illustrator,
Keramiker (en Vase 1910 til Luxembourg-Mus.) og
som Forf.: Corot (1905), Manet, graueur et
lithographe (1906), Les Clouets (1907) m. v. 1906
skænkede han sin Samling af moderne fr. Kunst
til Louvre. Paa den fr. Kunstudstill. 1918 i
Kbhvn saas et Par af hans Malerier. (Litt.:
F. Henriot, M.-N.).
A. Hk.
Morecambe Bay [↱må.əkəm-↱bei], bred
Havbugt, der fra det irske Hav skærer sig ind i
det nordvestlige England paa Kysten af
Lancashire. Den afgrænses paa Nordvestsiden af
Walney Island og Furness-Halvøen og paa
Sydsiden af det brede Fremspring mellem
Preston-Bugten og Lancaster Bay. Forskellen mellem
Ebbe og Flod er meget betydelig, og ved
Lavvande tørlægges store Strækninger af det
grunde Farvand, fra hvilket tre Fjorde fører
længere ind ii Landet; vestlig Crake River eller
River Leven, i Midten River Kent og mod S.
River Lune, der optager Smaafloderne af s. N.
Mest Betydning har River Lune, der fra
Lancaster Bay, den sydlige Del af M. B., fører ind
til Byen Lancaster. Ved M. B.’s Nordside ligger
Byen Barrow og ved dens Sydside Fleetwood.
Paa Vestsiden af en Halvø, der begrænser
River Lune mod V., ligger det meget besøgte
Badested Morecambe med store
Parkanlæg. (1921) 19182 Indb.
N. H. J.
Morel [må↱ræl], se Deschamps, Eu.
Morel [må↱ræl], Benoît Augustin, fr.
Sindssygelæge, f. 22. Novbr 1809 i Wien, d. 30.
Marts 1873 i Paris. M. promoverede 1839 med
Questions sur les diverses branches des sciences
médicales, ansattes 1841 som Assistent ved
Salpétrière, studerede Sindssygdomme udenlands
1843—45 og blev 1848 Læge ved Sindssygeanstalten
Maréville ved Nancy, samt fra 1856 Direktør
for St. Yon ved Rouen. Paa Rejser i England
satte han sig ind i no-restraint-Systemet,
men hans Arbejder har dog væsentligst været
over Degeneration og Arvelighed, og han
paaviste, at et ydre Degenerationstegn ofte fandtes
i en daarlig Udformning af Ørebrusken (M.’s
Øre). Hans væsentligste Arbejder er flg.: Traité
des dégénérescenses physiques, intellectuelles et
morales de l’espèce humaine et des causes qui
produisent ces variétés maladives (1857); Le
no-restraint ou de l’abolition des moyens
coercitifs dans le traitement de la folie (1861).
J. S. J.
Morel [↱mårə£], Edmund Dene, engelsk
Forf. og Politiker, f. 10. Juli 1873, var i Aarene
før Verdenskrigen en af de ivrigste og dygtigste
bl. den Kreds af uafhængige Mænd, der
studerede Kong Leopold’s Administration af
Kongostaten og paatalte dens hensynsløse,
stundom grusomme Udnytten af den indfødte
Arbejdskraft. Han stiftede 1904 Congo Reform
Association, udsendte en Rk. Stridsskrifter
(King Leopold’s rule in Africa, La Congo
Leopoldienne [sammen med Pierre Mille] o. fl.) og
foretog en Agitationsrejse til De forenede
Stater. Han var Næstformand i Anti Slavery Society,
Efterhaanden kom hans Kritik til at omfatte
hele den europæiske Kolonipolitik, ogsaa hans
Hjemlands (Marocco in diplomacy o. fl.) og dens
Farer for Verdensfreden. Som udpræget
Fredsven tog han skarp Stilling mod Englands
Deltagelse i Verdenskrigen og blev ved sin Kritik
af dets Imperialisme og dets Forhaandsaftaler
med Frankrig (Ten years of secret diplomacy
[1914], Truth and the war [1916]) en
Forbundsfælle for Tyskland i Verdens offentlige Mening.
Med det liberale Parti, hvis Parlamentskandidat
han havde været, afbrødes hans Forbindelse, og
hans pacifistiske Agitation under Englands Kamp
for sin Tilværelse bragte ham i Fængsel (The
peace and prison [1919]). Han sluttede sig nu
til Arbejderpartiet, der, da Sejren var vundet,
accepterede ham som Parlamentskandidat, og
han øvede stor Indflydelse paa dets
udenrigspolitiske Holdning gennem Foreningen Union
of democratie Control og Tidsskriftet Foreign
Affairs. 1922 og 1923 valgtes han som dets
Repræsentant i Dundee, men han fik ingen Plads
i den ny Arbejderregering, der ikke kunde
godkende bans Franskfjendtlighed og i det hele
maatte følge den eng. udenrigspolitiske
Tradition nøjere, end det stemmede med hans Syn.
P. L. M.
Morel-Fatio [må↱ræl-fa↱tio], Alfred, fr.
Filolog, f. 1850 i Strasbourg. Han har været ansat
i forsk. Embedsstillinger: som Sekretær ved
École des chartes, Prof. i Algier (1880), Lærer
ved École des Hautes-Études, sidst Prof. ved
Collège de France i sydeuropæiske Sprog og
Litteraturer. Hans Hovedfag som videnskabelig
Forf. har været Spaniens Sprog, Litteratur- og
Kunsthistorie, og han har paa dette Omraade
præsteret Arbejder, der er Vidnesbyrd om solid
Viden og Klarhed i Fremstillingen. Deriblandt
er at fremhæve: en Udgave af Calderón’s
Mágico prodigioso (1877), L’Espagne au XVIe et
au XVIIe siècle. Documents historiques et
littéraires (1878); Catalogue des manuscrits
espagnols (i Bibliothèque nationale [1881]); La
comedia espagnole — skrevet ud fra et maaske
vel fransk-klassisk Standpunkt — (1885);
Afsnittene om katalantsk Sprog og Litteratur i
Gröbers »Grundriss der roman. Philologie«, I og II
(1888 og 1897); Ètudes sur l’Espagne (1. Bd
1888, ny Udg. 1895, 2. Bd 1890, 3. Bd 1904);
Recueil des instructions données aux
ambassadeurs et ministres de France. Espagne, 3 Bd
(1894—99); en Udg. af Lope de Vega’s Arte
nuevo de hacer comedias, i Bulletin hispanique.
I dette sidste og i mange andre Tidsskrifter
bar M.-F. været en flittig Bidragyder gennem
Aarene.
E. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
