Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - moral insanity - Moralist - Moralitet - Moraliteter - moralsk - moralsk Person - Moralstatistik - Moran, Edward, Thomas og Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paavirkning, ikke. Den, der lider af m. i., vil
derfor lyve, stjæle, bedrage, pine sine
Medmennesker, saasnart han ikke hemmes deri ved
Frygt for Straf. I nogle Tilfælde maa man se
denne Tilstand begrundet i fuldstændig
Mangel paa Følelse overfor andre Mennesker. I
andre Tilfælde kan en vis Grad af Følelse nok
være til Stede, men de rent egoistiske Følelser
er saa dominerende, at Vedkommendes
Handlinger praktisk set ikke bliver bestemt af
Hensyn til andre.
K. H. K.
Moralist, den, der forkynder Moral, i
Modsætning til Moralfilosof, den, der begrunder
Moral.
Moralitet (lat.), at leve i Overensstemmelse
med Moralens Principper. Naar Adfærd
sammenlignes med en eller anden moralsk
Maalestok, tales der om lav eller høj M., efter som
Overensstemmelsen med Maalestokkens
Fordringer er lille eller stor.
Edg. R.
Moraliteter (fr. Moralités, eng. Moralities),
gejstlige Skuespil fra Slutn. af Middelalderen
og fra Reformationstiden, der fremstiller en
moralsk Sandhed ved Hjælp af allegoriske Fig.
I England og Skotland var de hyppige i 15.
Aarh. og afskaffedes først af Cromwell.
Saadanne eng. M. er Every Man, der fremstiller
Menneskeslægten truet af Døden og den strenge
Straf, og Hick-Scorner, en Fritænkers og
Gudsbespotters Forbrydelse og Omvendelse. En M.
paa Dansk er »Paris’ Dom« (se Hansen,
Chr.). (Litt.: H. Alt, »Theater und Kirche«
[Berlin 1846]; W. Creizenach, »Geschichte
des neueren Dramas«, I [Halle 1893]).
P. L-n.
moralsk, overensstemmende med Moralen.
moralsk Person, se juridisk Person.
Moralstatistik er et, særlig af Statistikere
af den ældre Skole anvendt, noget uklart
Udtryk for Indbegrebet af al saadan Statistik, der
belyser Befolkningens moralske Standpunkt.
Udtrykket M. bruges første Gang 1833 af
Guerry i Essai sur la statistique de la morale, og
navnlig efter at Quetelet havde anvendt det i
sine Værker, vandt det Borgerret i Statistikken.
Af Undersøgelser, som det tilkommer M. at
give sig i Lag med, skal først og fremmest
nævnes de kønslige Forhold med Oplysning om
Antallet af Vielser, Skilsmisser, Frugtbarheden
i og uden for Ægteskab, Prostitutionen,
herunder dens Udbredelse, de Prostitueredes
Forhold og den legaliserede Prostitutions
Indflydelse paa veneriske Sygdommes Udbredelse.
Endvidere Selvmordsstatistikken: selve
Antallet, Selvmordernes Fordeling efter Alder, Køn,
ægteskabelig Stilling, Næringsvej, Aarstiden for
samt Motivet til Selvmordet, i Sammenhæng
hvormed det ofte vil være af Betydning at
undersøge, hvorvidt Drikfældighed har spillet en
medvirkende Rolle eller ej. For øvrigt træder
mange Hindringer i Vejen for en nøjagtig
Statistik over disse Forhold — og end mere, hvis
Undersøgelsen ogsaa udstrækkes til forsøgte
Selvmord; mange skjules — under Betegnelsen
Ulykkestilfælde —, snart af Familie-, snart af
religiøse Hensyn, og det er derfor langtfra alle
Landes Selvmordsstatistik, der kan tillægges
absolut Tilforladelighed, i hvilken Henseende
ogsaa selve Indsamlingsmaaden enten gennem
Politimyndighederne (i Danmark f. Eks.) eller
gennem Gejstligheden spiller en væsentlig
Rolle. Af stor Betydning for M. er ogsaa
Kriminalstatistikken; men ogsaa her er der store
Vanskeligheder at overvinde, naar henses til, hvor
mange Forbrydelser der aldrig bliver anmeldte,
end sige opklarede. Ogsaa her gælder det som
ved Selvmordere at skaffe Oplysning om
Forbrydernes Alder, Køn m. v., ligesom det vil
være af stor Interesse at konstatere den indbyrdes
Sammenhæng mellem de økonomiske Forhold
og Kriminaliteten baade fra Tid til anden og
inden for Befolkningslagene. Af stor Betydning
vil det være at kende Tilbagefaldenes Antal og
derigennem naa til Forstaaelsen af selve
Forbrydertypen og søge at drage Slutninger om
Straffenes Virkning. — Til en social-etisk
Bedømmelse af Befolkningen foreligger ligeledes
Statistik af forsk. Art. Saaledes skal nævnes
Statistik over Sparekasser og andre
Institutioner for Opsparing, Hjælpeforeninger af
gensidig Art m. v. Til Bedømmelse af
Luksusforbrug vil der i Alm. kun foreligge spredte Data,
f. Eks. gennem Ind- og Udførselsopgivelser;
udførlige Oplysninger paa dette Omraade
foreligger (bl. a. om Alkoholforbruget, og da
navnlig om dets Virkninger gennem Indflydelsen paa
Dødeligheden, Sindssygdomme,
Hospitalsophold, Forbrydelser, Selvmord m. v. En
tilforladelig Fattigstatistik vil ogsaa kunne gøre
Regning paa stor Opmærksomhed ved
Bedømmelsen af et Folks hele Tilstand, men ogsaa her
er det af Vigtighed at søge Individualitetsprincippet
gennemført. Det gælder da at kende
de Hjulpnes Alder, deres Køn og ægteskabelige
Stilling, Hjælpens Størrelse og Hyppighed,
Forsørgelsesmaaden (midlertidig — fast, hjemme
eller i Anstalter) og fremfor alt Aarsagen til
Fattighjælps Ydelse. Som Supplement hertil
fremtræder en Velgørenhedsstatistik; paa dette
Omraade kunde man maaske nok skaffe sig
Oplysninger om Stiftelser og større
Hjælpeforeninger, men selve det private
Godgørenhedsarbejde unddrager sig ganske Offentlighedens
Eftersporing. En tilstrækkelig specificeret
Statistik over offentlige Valg til Stat og Kommune,
Valgdeltagelsen og de Valgtes Gruppering, vil
ogsaa give vigtige Fingerpeg. — Endelig
omfatter M. ogsaa Undersøgelser over
Befolkningens hele Dannelsestrin; som Bidrag til
Belysning heraf skal nævnes Oplysninger om Læse-
og Skrivefærdighed. I Forbindelse hermed kan
ogsaa nævnes Antallet af Breve, Aviser og
Abonnenter herpaa, det aarlige Antal udgivne Bøger
af videnskabeligt og skønlitterært Indhold.
Kirkelige Forhold — Kirkebesøget, Antallet af
Døbte, Konfirmerede og Nadvergæster, samt
Konfessionsskiften — søges ofte talmæssig
belyste, men Forholdets Natur maa nødvendigvis
medføre, at Slutninger paa dette Omraade ofte
bliver mere negative end positive. (Litt.:
Oettingen, »Die M.«c, 3. Udg. [Erlangen
1882]; Knapp, »Die neueren Ansichten über M.«
[1871]; »Handwörterbuch der Staatsw.«).
J. D.
Moran [↱mourən eller ↱mårən ?], eng.-amer.
Kunstnerfamilie. 1) Edward, f. 1829 i Bolton
(Lancashire i England), d. 1901 i New York.
Med sine nedenn. Brødre kom han 1844 til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
