Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moorbade - Moordijk - Moore, Albert Joseph og Henry - Moore, Frank Frankford - Moore, George - Moore, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dekomponerede Bestanddele, der i længere Tid har
været i Berøring med Mineralvande, og som
indeholder vegetabilske Stoffer, Humus og
Humussyre, Harpiks, Kisel- og Lerjord,
fosforsurt Jernoxyd, Svovljern, Klornatrium,
svovlsure Salte og fri Svovlsyre, Kulsyre og
Kulbrinte. Denne Mineralmoor renses og befris for
grovere Bestanddele, hvorefter den i længere
Tid udsættes for Luftens og Regnens
Indvirkning. Herved forvitrer den (oksyderes), og
mange af de tidligere uopløselige Forbindelser
omdannes til opløselige. Den forvitrede Moor
blandes derpaa i store Beholdere med
Mineralvand, ophedes ved Damp og ledes derpaa ind
i Badekarret. Varmen er indtil 46°, og M.’s
Varighed 15—60 Min. Man skelner mellem
Svovl-, Jern- og salinske M. M. virker
væsentlig ved Varmen, muligvis ogsaa ved de
Stoffer, der findes i dem; navnlig menes den
radiumholdige Slam fra visse Kilder at være
særlig virksom. Anvendelsen af M. begyndte
ved Franzensbad omtr. midt i 19. Aarh., og i
lang Tid var det en Specialitet for forsk.
Badesteder at have sine særlige Slags Moor eller
Dynd. Men i de senere Aar har en Mængde
Badesteder skaffet sig saadan og af forsk.
Beskaffenhed. M. forsendes ogsaa. M. og
Slambade benyttes især ved kroniske Nervelidelser,
navnlig hvor disse ikke skyldes Lidelser i
Centralnervesystemet, samt reumatiske
Lidelser og Eksudater af reumatisk ell. traumatisk
Oprindelse. Svovlmoorbade bruges desuden
særlig ved kroniske Hududslæt, Jernmoorbade
ved en Del kroniske Lidelser i Kønsorganerne
(saavel de kvindelige som mandlige).
Svovlslambade og Havslambade bruges omtrent som
M. Se ogsaa Bad, S. 491.
(Lp. M.). E. F.
Moordijk [↱mo.rdæ^ik], Flække i holl. Prov.
Nordbrabant ved den sydl. Bred af
Hollandschdiep, over hvilket fører en stor Jernbanebro.
N. H. J.
Moore [mu.ə], 1) Albert Joseph, eng.
Maler, f. 4. Septbr 1841 i York, d. 25. Septbr
1893 i London. Han var Søn og Elev af
Portrætmaleren W. M., uddannedes yderligere paa
Kensington-Skolen, derefter paa Akademiet
(1858) og kom 1859 til Rom. M.’s Kunst er som
en Lovprisning af Menneskeskikkelsen
(Kvinden); han fremstiller denne forædlet,
fremhæver gerne dens Legemsskønhed ved fint krusede
Drapperier med Foldelag (efter antikke
Forbilleder) og lægger Vægten paa det
harmonisk rolige dekorative Liniespil, paa Typernes
udsøgt fine Skønhed, omhyggelig Udførelse
og smuk Farvesammenstilling. Til M.’s første
Arbejder hører The marble seat (1863; M.’s
Billeder benævnes gerne efter Biting deri,
Blomster o. l.) og »Elijah’s Ofring« (1865);
endvidere kan nævnes »Sovende Kvinder«,
»Toilet«, »Rosenblade« (en Kvinde med Roser;
dette som mange andre af M.’s Malerier i
Connal’s Saml.), »Margeritter«, »Højtlæsning«,
»Midsommer«, »Hvide Hydrangea«, »De
Elskende« og The fan (sovende Kvinder). M., der staar
i Gæld til Prærafaelitterne, har udført
mange dekorative Værker, saaledes for
S.-Albans-Kirken i Rochdale, Foyeren i Queen’s Theatre
i London og Albert Hall. (Litt.: A. L.
Baldry, A. M., His life and works [London 1894]).
2) Henry, Landskabs- og Marinemaler, f. 7.
Marts 1831, d. 19. Juni 1895, Broder til ovenn.,
Elev af Faderen W. M. og af Akademiet,
malede i Beg. mest Landskaber, men ydede dog sit
betydeligste som Sømaler. Som saadan hører
han til Nutidens allerfineste Kunstnernavne. I
Tiden mellem 1853 og 1880 udstillede han i
London c. halvandet Hundrede Arbejder. 1885
blev han Associate, 1893 Medlem af Akademiet.
I Mus. i Birmingham ses Newhaven Packet
(1885); paa den internationale Kunstudstilling i
Kbhvn 1897 saas det store »Baade fra
Lowestoft løber ind i Brisevejr« (1893). — En tredie
Broder, John Collingham M. (1829—80)
vandt Navn som Portrætmaler.
A. Hk.
Moore [mu.ə], Frank Frankford, eng.
Forfatter, f. i Limerick i Irland 1855. Efter at
han 1875 havde offentliggjort et Bind Vers:
Flying from a Shadow, slog ham sig paa den
lettere Underholdningsroman og
Journalistikken. Som Journalist foretog han i Aarene
1876—92 talrige Rejser i næsten alle Jordens Egne.
Sine Indtryk fra disse Rejser har han benyttet
i en Rk. Bøger som: Highways and High Seas,
Fireflies and Mosquitoes, Coral and Cocoanut
etc. Bl. hans mest kendte Romaner kan nævnes:
The Mutiny on the Albatross (1885), I forbid
the Banns (1893), The Jessamy Bride, hvori
Goldsmith, Dr. Johnson, Burke og Garrick
optræder (1897), Nell Gwyn (1900), The World
Invisible (1904). Desuden har han skrevet en
Del Teaterstykker.
I. O.
Moore [mu.ə], George, eng.
Romanforfatter, f. i Irland 1853. Uddannede sig opr. som
Maler i Paris, men forlod Malerkunsten og
udgav Digtsamlingen Flowers of Passion. Som
Romanforfatter viser han sig først i A
Mummer’s Wife (1877), Esther Waters (1894), Evelyn
Innes (1898) og dens Fortsættelse Sister Teresa
(1900) som en Elev af den fr. naturalistiske
Skole, især Zola. Senere under Indflydelse af
Yeats og hans irske Skole skrev han for det
irske Teater Komedien The Bending of the
Bough (1900) og The Untilled Field (1903) en
Samling Smaahistorier fra irsk Almueliv,
maaske paavirket af Turgenjev’s »En Jægers
Dagbog«. Gjorde senere — ikke altid lige
smagfuldt — op med denne Bevægelse og dens Mænd
i Ave (1911), Salve (1912) og Vale (1914).
Confessions of a Young Man (1888), Memoirs of my
Dead Life (1906) og Trilogien Hail and Fare
well (1911—14) er Selvskildringer. Desuden har
han skrevet om Malerkunst i Modern Painting
(1893) og om Litteratur i Impressions and
Opinions (1890).
I. O.
Moore [mu.ə], John, eng. General, f. 1761,
faldet 16. Jan. 1809 ved Corunna. M. blev
Soldat 1776, deltog i en Del Kampe, navnlig i
Kolonierne og Ægypten (1800). Han førte 1808 et
Hjælpekorps paa 10000 Mand til Sverige for at
støtte Gustaf IV, der imidlertid p. Gr. a.
opstaaet Uenighed lod M. arrestere. Han
undslap dog og drog med sit Korps tilbage til
England, hvorfra han indskibede det til
Portugal, hvor han kort efter fik Overkommandoen.
Efteraaret 1808 greb han Offensiven, trængte
frem til Salamanca, men blev saa nødsaget til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
