Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montluçon - Montluel - Montmartre - Montmartre Gibs - Montmédy - Montmélian - Montmirail - Montmorency - Montmorency
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Montluçon [mǡly↱sǡ], midtfr. By, i Dept
Allier, ligger 73 km SV. f. Moulins ved Cher,
er Udgangspunkt for Berry-Kanalen og
Knudepunkt paa Orléans-Banen. M. er en driftig By
med (1921) 36114 Indb. Dens betydelige
industrielle Liv skyldes Indflydelsen fra de
nærliggende Kullejer i Commentry. Den bestaar nu af
to Bydele: den gamle By omkring et Slot fra
15. Aarh., der nu er indrettet til Kaserne, og
den ny By, der er Industriens Sæde. Her findes
betydelige Jern- og Staalværker, drives
Fabrikation af Spejle, Glas, Kemikalier og Maskiner.
Samtidig med Industrien er Byens Handel
tiltagen. Handelen beskæftiger sig særlig med
Korn, Tømmer og Kunstgødning. Byen har en
Handelsdomstol, et Agerbrugs- og
Erhvervskammer og et Lyceum. Den er Hovedstad i
Arrondissementet M.
N. H. J.
Montluel [mǡ↱lyæl], By i det østlige
Frankkrig, i Dept Ain, 20 km NØ. f. Lyon, hvortil
Sporvej, har Slotsruiner, driver Fabrikation af
Dækketøj og Klæde. (1911) 2504 Indb.
N. H. J.
Montmartre [mǡ↱martrö], siden 1860 en
Bydel af Paris, hvis 18. Arrondissement det
danner. Paa M.-Højen (100 m over Seine) laa i
Oldtiden et til Mars indviet Tempel, Mons
Martis, senere skal den hellige Dionysios her
have lidt Martyrdøden sammen med sine
Trosfæller, hvorefter Højen fik Navnet Mons
Martyrum. Fra disse Navne vil man udlede den
nuværende Betegnelse. 1133 grundedes her et
Benediktinerkloster, hvis Rigdom og Anseelse
holdt sig indtil Revolutionen, da det blev
ophævet. Paa Højen staar Kirken Sacre-Cœur,
paabegyndt 1875 og indviet 1891 (Klokketaarnet
fuldført 1912). Som militært vigtigt Punkt har
M. to Gange spillet en Rolle i Frankrigs og
Paris’ Historie: 30. Marts 1814, da de Allieredes
Tropper stormede Højen og derved tvang
Paris til Overgivelse, og under Paris-Kommunen
1871, da Kommunisterne besatte Højen med
Batterier. Paa Vestskraaningen N. f. Place de
Clichy strækker Kirkegaarden Cimetière
de M. sig ud over et gammelt Gipsbrud.
Sydskraaningen dækkes af smukke Lystanlæg.
N. H. J.
Montmartre Gibs [mǡ↱martrö-], en ved
Paris forekommende, til den ældre Del af
Tertiærformationen hørende Aflejring, som navnlig
er bleven berømt ved Cuvier’s Undersøgelser
af de talrige deri indesluttede Pattedyrknogler.
J. P. R.
Montmédy [mǡme↱di], By i det nordøstlige
Frankrig, i Dept Meuse, Hovedstad i
Arrondissement M., ligger 103 km NØ. f. Bar le Duc ved
Chiers og Banen Sedan—Thionville. (1911) 2102
Indb. Den hestaar af to Bydele, en højere med
et Citadel, liggende 294 m o. H., og en lavere
liggende. Den øvre By grundlagdes af Arnoux
III, Greve af Cos og Chiny, og er omgivet med
Mure og Taarne. Faa Byer er saa ofte blevne
belejrede og indtagne som M., hvad den skylder
sin Beliggenhed tæt ved den fr. Grænse og de
sp. Arvelande. I 16. Aarh. blev den 3 Gange
(1542, 1555 og 1596) erobret af Franskmændene
og lige saa ofte afstaaet paa ny. For fjerde og
sidste Gang blev den efter en Belejring paa 47
Dage erobret af Franskmændene 1657 og
lovformelig afstaaet til dem 1659 ved
Pyrenæer-Freden, og Ludvig XIV lod Vauban gøre den til
en stærk Fæstning. 1815 blev den belejret og
stormet af de Allieredes Tropper. 1870 tvang
Tyskerne under General v. Kameke Byen til
Overgivelse efter en Uges Belejring (7.—14.
Decbr 1870) og en kort, men heftig Beskydning.
I Beg. af Verdenskrigen (30. Aug. 1914)
erobredes M. af Tyskerne (Kronprinsens Armé).
(Litt.: Jeantin, Histoire de M. [1861—63,
3 Bd]; Pierrot, Origines de M. [Montmédy
1893]).
N. H. J.
Montmélian [mǡme↱liã], By i det østlige
Frankrig, i Dept Savoie, ligger ved Isère, er
Knudepunkt paa Banen til Italien. I M. er der
Rester af en gammel Fæstning, der ødelagdes
1705. Byen har trods sin ringe Størrelse
forholdsvis betydelig Handel. (1911) 1084 Indb.
N. H. J.
Montmirail [mǡmi↱ra.j], By i det nordøstlige
Frankrig, i Dept Maine, ligger ved Petit Morin
og Østbanen, har en Kirke fra 13. Aarh. og et
smukt Slot, der omgives af en Park. Ved Byen,
der 1911 havde 2400 Indb., findes et Stenbrud,
hvor der hugges en Del Møllesten. Til Minde
om Napoleon’s Sejr over Preusserne under
Blücher og Russerne under Sacken 11. Febr
1814 er der rejst en Søjle. M. er Kardinal Retz’
Fødeby. 11. Oktbr 1920 fik M. Krigskorset.
N. H. J.
Montmorency [mǡmårã↱si], nordfr. By, i
Dept Seine-et-Oise, 18 km N. f. Paris, hvortil
fører Sporvogn, udmærker sig ved sin smukke
Beliggenhed paa Sydøstkanten af en skovrig
Højde (130 m); talrige Villaer, deriblandt det
bekendte »Eremitage«, der en Tid var
Rousseau’s Opholdssted og senere tilhørte
Komponisten Grétry. M. driver Frugtavl i større
Udstrækning; navnlig findes store
Kirsebærplantninger. (1911) 7093 Indb. I Nærheden laa
Montmorency’ernes Slot, men det blev nedbrudt
under Revolutionen. N. f. M. er der anlagt tre ny
Forter, der skal tjene til Forsvar for Byen
Paris. Mod S. ligger Badestedet Enghien.
N. H. J.
Montmorency [mǡmårã↱si], gl Adelsslægt
i Frankrig og Nederlandene. Navnet hidrører
fra Byen M. Den første hist. sikre M. er
Bouchard I, Herre til M., mægtig Lensmand i Ile
de France, d. 980. Bouchard II (d. 1060)
befæstede M. 1060 blev Albéric de M.
Connétable, et Embede, der 1090 fra ham gik over
til hans Brodersøn Thibaud. Slægtens Anseelse
allerede dengang fremgaar ogsaa af den
Omstændighed, at Matthieu de M. (d. 1160)
efter Ludvig den Tykkes Død ægtede
Enkedronning Adéle. Matthieu II de M. med
Tilnavnet »den store Connétable« levede under
Filip August, hvem han støttede i Kampen mod
indre og ydre Fjender; navnlig udmærkede han
sig i Slaget ved Bovines 1215; 1218 blev han
Connétable; han førte senere Ludvig VIII’s Hær
mod Albigenserne, som han fuldstændig slog
1226. Efter Ludvig VIII’s Død forsvarede han
trofast Enkedronning Blanka’s og den unge
Konge, Ludvig IX’s Ret mod oprørske
Stormænd. Han d. 1230. I tre Ægteskaber havde
han haft en Mængde Børn, og Slægten spaltede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
