- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
219

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monolit - Monolog - monom - Monomaki - Monomani - Monomeri - Monometallisme - Monometer - Monomorfi - Monomotapa - Monomyarier - Monongahela - Monoplan - Monoplegi - Monopodi - monopodial - Monopodium - Monopol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kulturfolk er M. ofte udført med stor Kunst
og Overfladen fint poleret. Dette er saaledes
Tilfældet med de ægyptiske Obelisker.
Ægypterne lod ogsaa udhugge andre Arter M.,
saaledes Kapeller, der anbragtes i Templerne. Et
saadant transportabelt Kapel af Granit ses bl.
a. i Louvre i Paris; lgn. findes fl. St. i
Ægypten. Sarkofager af Sten, saavel den egl. Kiste
som det tilhørende Laag, er i Reglen M.
Billedstøtter af Sten er som oftest M. I Ægypten,
Assyrien, ja ogsaa i Grækenland o. a. St. har
man fundet mange kolossale Billedstøtter af
een Sten. I Kunstens højeste Blomstringstid
blev dog saadanne M. sjældnere. — Søjler omkr.
Templer o. a. Bygninger er ofte M., saaledes ikke
sjælden i den rom. Kejsertid. Den største
M.-Søjle er »Pompejus-Søjlen« i Alexandria.
V. S.

Monolog (gr.). Enetale, i Dramaet i
Modsætning til Dialogen en Scene ell. et Optrin, i
hvilket Rollen, den Handlende, kun taler for
sig selv ell. med sig selv, og altsaa tjener til
Fremstilling af den stærke Sindsbevægelse der
presser Ordet ud af ham. M., et lyrisk
Element i Dramaet, maa være motiveret dels ved
Sindsbevægelsens Styrke og Natur, dels ved at
forbinde de enkelte Scener; men det nyere
Drama opfatter nærmest M. som en
Ubehjælpsomhed, Udtryk for, at Forfatteren ikke har
formaaet at dramatisere Elementet og saa har
grebet til dette simple Middel for at faa noget
meddelt, som han ikke har haft Behændighed
nok til at faa flettet ind i Dialogen. M.
benyttes derfor nu kun lidet.
Cl. W.

monom (gr.) kaldes en mat. Størrelse, der
kun bestaar af eet Led.
Chr. C.

Monomaki (gr.), Kamp Mand mod Mand,
Tvekamp.

Monomani betyder ensidig Tilbøjelighed
for en Ting.

Monomeri (gr.), Bestaaen af ens Dele (f.
Eks. rent Guld); monomerisk, ens
beskaffen.

Monometallisme, Enkeltmøntfod, et
Møntsystem, baseret paa eet Metal, enten Guld
ell. Sølv. Under en gennemført M. er det valgte
Metal det eneste, hvoraf der kan foregaa
Udmøntning for Privates Regning, og de af dette
Metal prægede Mønter er de eneste, der gælder
som lovligt Betalingsmidel for et hvilket som
helst Beløb (Hovedmønter), medens Mønter
prægede af andre Metaller enten er
Skillemønter, som kun er lovligt Betalingsmidel for et
begrænset Beløb (som de nugældende
skandinaviske Sølv-, Nikkel-, Bronze- og Jernmønter),
ell. Mønter med vekslende Værdi uden lovlig
Betalingskraft (som de af Guld prægede
Christiand’orer o. l. under Danmarks tidligere
Sølvmøntfod). Ang. Fordelene og Manglerne ved
Systemet se Dobbeltmøntfod. Ved
Verdenskrigens Udbrud var i Realiteten
Guldmøntfoden indført i næsten alle betydende Lande. Selv
i Indien, hvor Dobbeltmøntfoden endnu formelt
bestaar, skønt den frie Sølvudmøntning
ophævedes i 1893, og hvor Guldet aldrig har spillet
nogen nævneværdig Rolle i Omsætningen, var det
sidstnævnte Metal, indtil Verdenskrigen bragte
Forstyrrelse i Forholdene, den egl. Regulator
for Pengeværdien, idet der altid til udenlandske
Betalinger kunde faas Guld ell. Deviser i
ubegrænset Mængde og til fast Kurs. Iøvrigt maatte
ogsaa Frankrigs Møntsystem betegnes som
haltende, idet fra gl Tid et Beløb
Sølv-Femfrancstykker cirkulerede som Hovedmønt. Under
Krigen viste det sig næsten overalt nødvendigt
at suspendere Sedlernes Indløselighed, hvilket
i Realiteten betød Guldmøntfodens Ophævelse,
men der er nu stærke Kræfter i Bevægelse til
Fordel for Guldets Genindførelse som intern.
Værdimaaler.
(E. M.). J. Th.

Monometer (gr.), Vers bestaaende af en
enkelt Fod ell. Dipodi.
H. H. R.

Monomorfi (græsk), Ensformethed, een og
samme Skikkelse.

Monomotapa [-↱mo-?], et i 15.—17. Aarh.
meget omtalt Negerrige paa Sofala-Kysten af
Afrika og ved nedre Sambesi, opløstes i 18.
Aarh. M. er ofte anvendt som Navn paa et
opdigtet Rige med satirisk Hentydning til
vedkommendes eget Land.
C. A.

Monomyarier, se Muslinger.

Monongahela [mounəngä↱hi.£a], 1) By i Staten
Pennsylvania, U. S. A., 50 km S. f. Pittsburg.
Støberier, Glasfabrikker. (1910) 7598 Indb.

2) Kildeflod til Ohio.
N. H. J.

Monoplan, se Flyvemaskine, S. 294 ff.

Monoplegi (gr.), Lammelse af en Arm ell.
et Ben, til Forskel fra Hemiplegi, hvor baade
Armen og Benet paa samme Side er lammede.
K. H. K.

Monopodi (gr.), enkelt, usammensat
Versefod i Modsætning til Dipodi.
H. H. R.

monopodial (gr.), se Forgrening.

Monopodium (gr.), se Enfodsakse.

Monopol (gr.), egl. Enesalg, Eneret til Salg,
dernæst Eneret til Udøvelsen af en økonomisk
Virksomhed. I strengeste Forstand er et M.
til Stede, hvor Salget af en Vare ell. Udøvelsen
af en Virksomhed er samlet paa een Haand
med Udelukkelse af al Konkurrence. I udvidet
Bet. kan der tales om M., hvor Udbudet eller
Virksomhedens Udøvelse er indskrænket til en
begrænset Kreds, inden for hvilken der altsaa
kan finde Konkurrence Sted. Eksempler herpaa
er de sluttede Lav, der kun tillod et bestemt
Antal Medlemmer, Apotekerprivilegier o. l.
Indførselsforbud og Toldbeskyttelse kan skabe en
Art M. for Indlandets Næringsdrivende i
paagældende Branche. M. kan være tildelte den
enkelte Person ell. den begrænsede Kreds ved
Lovbestemmelse ell. Regeringsforanstaltning
(legalt, retsligt M.), men man kan ogsaa have
et naturligt M. Dette eksisterer i strengeste
Forstand, hvor en enkelt Person er Eneindehaver
af en naturlig Produktionsfaktor, f. Eks. Ejeren
af en Petroleumskilde i et Land, hvor der ikke
findes andre, og hvor Tilførslen af Petroleum
fra Udlandet er hindret. I udvidet Bet. taler
man om et naturligt M., hvor een ell. fl.
Producenter sidder inde med gunstigere
Produktionsbetingelser end andre, saaledes at disse vel
kan konkurrere, men ikke paa lige Fod (smlg.
Jordrente). Medens ældre Tider kendte
hyppige legale M. — saavel Produktions- som
Handelsmonopoler — er disse i vore Dage
sjældnere og skyldes i Reglen særlige Forhold
ved visse Arter af Virksomheder, f. Eks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free